Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter

 

 

Denne side er en foreløbig opbevaring af noget af mit nyere balladearbejde, indtil jeg får taget mig sammen til at opdatere Balladeskolen

 

 

 

Dansk forsøg med bretonsk inspireret dobbeltsang:

 

 

Tippe Molsted

og Leif Varmark:

Agnete og havmanden

Video 5 min 53 sek (fjerde video i første spalte)

 

 

 

 

Tippe Molsted:

Den grimme mand

Video 2 min 18 sek

(syvende video i første spalte)

 

 

 

Se også

 

Låsen

med kommentarer

(fra før jeg lavede udgaven med dobbeltmelodi)

 

Den grimme Mand

med kommentarer

 

 

 

 

 

 

Materiale til Balladeweekend 27-29.1.2012 på Broby skole:

 

Danske ballader nyredigeret efter bretonsk inspiration:

 

Indledende kommentar:

I bretonsk balladetradition optræder et fænomen, man kunne kalde dobbeltmelodi eller udvidelsestral med overlapning. Det giver en masse flotte, sjove og dynamiske musikalske effekter, som tilfører både sangerne og danserne ny energi, og som sætter balladens historie i relief. Det hele løftes lissom op og udad til et højere musikalsk niveau.

 

Overlapning

Du har en melodilinje på 8 takter, Etteren. Den synger Førstesangeren. Den gentages af Andensangeren, men således at han allerede starter på Førstesangerens sidste tre-fire takter og derefter fortsætter med sin egentlige gentagelse af Etteren. Når Førstesangeren så skal synge Toeren, starter han tilsvarende allerede på Andensangerens sidste tre-fire takter og synger så sin Toer, hvor så Andensangeren falder ind på de sidste tre-fire takter og fortsætter med gentagelsen af Toeren. Og sådan går det hak i hak derudaf. Virkningen er formidabel. På denne måde kan stort set alle ballader synges, hvis man har lyst til det. Det kalder vi overlapning.

 

Dobbeltmelodi

Toeren kan udvides til dobbelt længde med et dansetral, og her er det specielle, at dansetrallet ikke bare klistres på til sidst, som vi er vant til fra de danske ballader — vores mundmusikomkvæd. Det bretonske dansetral proppes ind midt i Toeren! Førstesangeren synger de første fire takter af Toeren, hvorefter han synger 8 takter med hjemmelavede, mere eller mindre spontane og varierede råbe-tralle-jodle-lyde, og hvorefter han fortsætter med de sidste fire takter af Toeren. Han har således udvidet Toeren til dobbelt længde, 16 takter.

 

Disse to teknikker kombineres nu: Andensangeren starter sin del med overlapning af de sidste fire takter af den af Førstesangeren udvidede Toer, hvorefter han fortsætter sin version af Toeren med sin personlige version af dansetrallet, for til sidst at synge/gentage de sidste tre-fire takter af Toeren. Og her er Førstesangeren allerede faldet ind, hvorefter han fortsætter med næste vers og så fremdeles.

 

Bretonske eksempler i højre spalte, et dansk forsøg i venstre spalte. De nedenstående melodier er forslag til dansk dobbeltmelodier, som alle bygger på traditionelle danske ballader.

 

Ideen med det hele er at skabe ny traditionelt musik, at udvide den danske ballades muligheder og i det hele taget forøge mængden af brugbar dansk folkemusik, -sang og -dans i forskellige variationer.

 

 

Til sanggruppen bruges de to ballader Låsen og Den grimme Mand. Låsen er noteret som dobbeltmelodi, mens deltagerne selv skal udvide Den grimme Mand til dobbeltmelodi. Det er også tilladt at finde på flere vers... Der skal to sangere til hver ballade, en forsanger og en eftersanger. Dansekoret må gerne synge med på eftersangen.

 

De øvrige melodier er for det meste dobbeltmelodier, som spillegruppen kan vælge ud fra. Det ville være en fordel, om spillegruppen også kunne spille til sanggruppens to ballader. Også her bør der være (mindst) to spillemænd eller to spillegrupper til hver ballade, forspiller og efterspiller.

 

Man kan også veksle mellem en forsanger og en efterspiller.

 

Klik på noderne og hør min hæse stemme.

 

Tak til Gitte Tofte og Jack Jacobsen for den oprindelige Bretagne-inspiration.

 

 

Låsen

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst: Personlig version efter J. Jensen, Refshalegård, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Kristoffersen, Overby, 1911. Ældste kendte version: Rentzels håndskrift nr. 59, 1580. SK 1.

 

LM 8-dans

 

Og manden stod i gården og banked på sit hjul
   og manden stod i gården og banked på sit hjul
så kom der en lille lejerdreng di dam dadl lam di dej dej dej
da dam didl lam di dam dam dam tre-fire dage før jul

   så kom der en lille lejerdreng di dam dam dadl li dej dej dej
   da dam didl lam di dam dam dam tre-fire dage før jul

»Og hør du sjællandske bonde vil du leje dig en dreng
jeg tjener dig med ære og tro og følger din datter i seng«

»Nej jeg skal ingen drenge ha min datter er for ung
gå bort du lille lumpne dreng den sorg blir alt for tung«

Og manden gik til smeden med jern og kul og stål:
»Du laver til min datters dør så klingende en lås«

Og drengen gik til smeden med jern og kul og stål:
»Du laver mig en nøgle til den samme lås«

Og manden stod i stalden og strigled på sin hest
da hørte han fra kammeret at låsen den slog smæk

Og manden løb i gården da han hørte låsens klang
så løb han op ad trapperne og ind ad døren sprang

»Gud nåde mig arme bonde hvordan skal det nu gå
min datter er spoleret og jeg har selv set derpå«

Gid Fanden havde smeden som bor i vores by
den hængelås han lavede den var af det rene bly«

 

 

Den grimme mand

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2007. Tekst: Personlig version efter Helene Johansdatter, Hodsager, 1873, og andre sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Helene Johansdatter, Hodsager, 1873. Ældste kendte version: Flyveblad fra L. N. Svares enke, slutningen af 1700-tallet. SK 65.

 

LM 8-dans

 

I fjor blev jeg gift med en gammel gammel mand

   i fjor blev jeg gift med en gammel gammel mand

forbistret forbastret forbandet er han

   forbistret forbastret forbandet er han

 

Hans hår ja det er jo som et tjørnebuskeris

og han ka' sgu aldrig huske en skid

 

Og øjne det har han jo som falken den grå

og han kan hverken stå eller gå

 

Hans næse den er som et gedebukkehorn

og aldrig mer' kan den stodder få børn

 

Hans mund ja den er som en firehjørnet dør

om natten kan han sgu ikke ligge tør

 

Hans tænder de er jo så sorte som beg

nej han får sgu aldrig lov at kysse mig

 

Hans skæg ja det er som en gadefejerkost

gud give den gavflab blev kvalt i en ost

 

 

 

Himmel og helvede

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Hans Jørgensen, Holte ved Svendborg, 1861. DGF 100.

 

LM 8-dans

 

 

Mimmering fra Agerskov

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Kjesten Mari Helvigs, Agerskov, 1854. DGF 13.

 

LM 8-dans

 

 

Jon fra Falster

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Ane Marie Hansen, Nørre Ørslev, 1900. DGF 390.

 

LM 8-dans

 

 

Hustru og moders klage

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Nis Sørensen, Hørning, 1873. DGF 286.

 

LM 8-dans

 

 

Krybskytteballaden

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Kristoffer Larsen Lund, Bromme, 1876. DGF 384.

 

LM 8-dans

 

 

Lovmand fra Feldborg

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Ane Kirstine Jakobsdatter, Feldborg, 1875. DGF 387.

 

LM 8-dans

 

 

Adelbrand fra Vandborg

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2010. Melodi: Personlig version efter Jensine Kristensdatter, Vandborg, 1890. DGF 311.

 

LM 8-dans

 

 

 

Tre skrappe hopsaer:

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011.

 

 

Dalebo

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Melodi: Personlig version efter Peder Mathisen, Rostrup,1887. DGF 421.

 

LM 8-dans

 

 

Vallivan

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Melodi: Personlig version efter Jens Kristensen, Ersted, 1886. DGF 241.

 

LM 8-dans

 

 

Bjørnen

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Melodi: Personlig version efter Frands Povlsen, Grødde, 1870. DGF 473.

 

LM 8-dans

 

 

 

Tre små hurtige roser

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011.

 

 

Rosen fra Lynge

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Peder Laugesen, Lynge, 1844. DGF 271.

 

LM 8-dans

 

 

Rosen fra Farum

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Farum, 1810. DGF 271.

 

LM 8-dans

 

 

Rosen fra Hurup

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Lovise Hansen, Hurup, 1907. DGF 271.

 

LM 8-dans

 

 

 

Krebseballaden

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2010. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet og nutid. Melodi: Personlig version efter anonym, Torslev, og Mikkel Sørensen, Alstrup, 1894. SK 158.

 

LM 8-dans

 

Svend Peter han ned ad købstadsgaden gik
   Svend Peter han ned ad købstadsgaden gik
der så han en jomfru di dah dah dah dah

der så han en jomfru i vinduet sad

Svend Peter han løfted' sin højpulled' hat:
»Og må jeg ikke sove hos skønjomfruen i nat?«

»Jo vel må du sove her hos mig i nat
men så skal du vogte dig for den lille missekat«

Den første nat Svend Peter hos jomfruen lå
da fandt han hos hende en lille storetå

Den anden nat Svend Peter hos jomfruen lå
da fandt han hos hende de hvideste lår

Den tredje nat Svend Peter hos jomfruen lå
da fandt han hos hende den missekat så grå

»Og hør du Svend Peter tag handske på din hånd
den missekat den har jo så hvas en tand

 

»Og hør du skøn jomfru nu siger du til mig

hvor mange har den djævel mon bidt ihjel for dig«

 

»Ja først bed den degn og så bed den præst
så bed den en hovmand med sadel og med hest

Og så bed den fire og så bed den fem
og så bed den tredve af kongens bedste mænd

Og så bed den otte og så bed den ni
så bed den en svensker i alt hans liberi«

Svend Peter drog ud sin meget lange kniv
så jog han den op i missekattens liv

Svend Peter krøb op til den højeste top
der så han en krebs komme krybende derop

Svend Peter han ud ad vinduet sprang
med begge dele i højre hånd

Svend Peter og han løb ned til den strand
der så han en krebs komme krybende i land

»Åh hjælp mig nu Gud og du hellig Sankte Hans
den djævel han er både til lands og til vands«

 

 

Hovmanden i mæren

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, Vendsyssel, 1854. Melodi: Egen komposition. Ældste kendte version: 1854. SK 96.

 

LM 8-dans

 

 

Der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
   der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
der stod en gammel kælling di dam didl lam bam bam didl lam
bim bam didli ram bam bam bibeli bam og ruskede sit hår

   der stod en gammel kælling di dam didl lam bam bam didl lam
   bim bam didli ram bam bam bibeli bam og ruskede sit hår

»Goddag min kære kone så favr og så fin
og må jeg få din datter til ægtehustru min«

»Og nu har jeg sagt dig tre-fire gange nej
gid Fanden ville ta' dig og føre dig på vej«

Og kællingen tog op sin meget lange kæp
»Ka du så skrubbe af og det ska gå lidt tjep«

Og hovmanden sprang over kær over mose
og kællingen bagefter i sin' strivrede hose

 

Og hovmanden sprang over dybeste kær
så stod der tre rakkere og flåede en mær

Den ene han flåede den anden han trak
den tredje han sad udi mærens røv og drak

»Og hør I kære rakkere og vær mig så snild
nu kommer der en kælling hun er både gal og vild«

Og rakkerne ind i buskene løb
og hovmanden ind i mæren krøb

Hvis nogen nu vil vide hvor den hovmand er i nat
så ligger han udi mæren og ryger stærk tobak

Hvis nogen nu vil vide hvor den hovmand holder hus
så ligger han udi mæren og drikker sig en rus

 

 

Bonden og hans hustru

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst og Melodi: Personlig version efter C. E. Müller, Vejle, 1894. Ældste kendte version: 1877. SK 77 B.

 

LM 8-dans

 

Bonden og hans væne viv de sad for ild og banded

   bonden og hans væne viv de sad for ild og banded

»Du var ikke mø da da di da di da di dah dah

di di da da di dah dah da vi to vi kom sammen«

   »Du var ikke mø da da di da di da di dah dah

di di da da di dah dah da vi to vi kom sammen«

 

»Hvad enten jeg var mø eller ej derpå skal du ikke lide

men jeg vil ha både brune og blå så mange jeg kan slide«

 

»Nej du får hverken brune eller blå du skal i vadmel gange

for du er ikke som andre møer der væver væven den lange«

 

»Så rid du dig til marked hen og sælg vor hest den hvide

og kommer du for silde hjem da vist din røv skal svie

 

Ja rid du dig til marked hen og sælg vor hest den røde

og kommer du for silde hjem så vist din røv skal bløde«

 

Og bonden red til marked hen og mødte den købmand god:

»Og hør du gode bonde vil du sælge dine heste to«

 

»Jeg tør ikke ride til ølkonens dør så tøver jeg mig for længe
og kommer jeg for silde hjem min hustru er i senge

 

Og kommer jeg for silde hjem og min hustru er i senge

så tager hun op sin kæp så stor og siger hun vil mig tæve«

 

»Og tar hun op sin kæp så stor og siger hun vil dig tæve

så tar du frem en anden kæp og siger du mand vil være«

 

Så red han til ølkonens dør og så tøved han for længe

så kom han for silde hjem hans hustru var i senge

 

Og hun tog op sin kæp så stor og sagde hun ville ham tæve

men han tog frem en anden kæp og sagde han mand ville være

 

De sloges en dag de sloges i to de sloges den tredje med

så smed hun væk sin kæp så stor og kaldte ham kære herre

 

»Og skam skal du ha du købmand for det råd som du ham gav

nu har han slået mine lemmer itu så jeg hverken ka vride eller vende«

 

»Og tak du gode købmand for det råd som du mig gav

nu har jeg fået min hustru så jeg kan hende vride og vende«

 

 

Ribold og Guldborg

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst: Personlig version efter Conrad Frederiksen, Hersnap, 1856, og andre sangere. Melodi: Personlig version efter Conrad Frederiksen, Hersnap, 1856. Ældste kendte version: Karen Brahes Folio, nr. 47, 1570. DGF 82.

 

LM 8-dans

 

Ribold han tjener i kongens gård
   Ribold han tjener i kongens gård
han tjener dannerkongen di da di da di dai jah
di dah didl la di dah i mange år
   han tjener dannerkongen di da di da di dai jah
   di dah didl la di dah i mange år

Han tjener ikke der for ære og løn
han tjener der for Guldborg for hun er så skøn

»Og hør du nu Guldborg allerkæresten min
og vil du ikke drage af landet med mig«

»Jo gerne vil jeg drage af landet med dig
men min faders store hunde de vogter på mig«

»Din faders store hunde kan vi gi' et stykke brød
de andre små hunde la'r vi løbe og gø«

Og Ribold han sadled sin høje hest
så satte han Guldborg for sit bryst

Og da de nu kom udi rosenlund
der mødte de en gammel mand i så ond en stund

»Og hør du hr. Ribold kær staldbroder min
og hvor har du stjålet den jomfru fin««

»Det er jo slet ingen jomfru fin
det er min syge søster jeg af klostret tog hjem«

»Og Ribold du skal ikke lyve for mig
jeg kendte jo Guldborg før jeg kendte dig«

Og Ribold trak ud sit gyldne sværd
så hug han den gamle i stykkerne små

De vidste ikke andet end de var ene to
så stod der et par degne og hørte derpå

Og degnene svøbte deres hoved i skind
så gik de i højeloft for dannerkongen ind

 

»Her sidder du dannerkonge drikker øl og vin

og Ribold han rider med datteren din«

Og dannerkongen råber over al sin gård:
»Og hør I mine hovmand I klæder jer i stål

Og hør I mine hovmænd I klæ'r jer uden falsk
for Ribold han er så hård en hals«

Og bukkeskindsstøvler de snøred om ben
forgyldene sporer de spændte omkring

 

Og Guldborg hun sig over skulderen så:
»Nu ser jeg min fader så gammel og grå

Og brynjen den blå den har han på
det' tredve år siden den solen så«

»Og hør nu du Guldborg allerkæresten min
du holder min hest under grønne lind

Og hvis du nu ser mig bløde
nævn ikke mit navn for de døde

Og hvis du nu ser mig falde
nævn ikke mit navn for dem alle«

Og Ribold han hug i den første færd
vel 24 hovmænd med skjolde og sværd

Og Ribold han hug i den anden skare
vel 24 hovmænd og hendes gamle far

Og Ribold han hug i den tredje flok
hendes syv brødre med forgyldene lok

»Og Ribold og Ribold du stiller dit sværd
det var min yngste broder du kom for nær«

»Hvad enten vil du hjem til din faders land
eller vil du nu følge en fredløs mand«

 

»Nej ikke vil jeg hjem til min faders land
langt heller vil jeg følge en fredløs mand«

Så red de igennem den rosenlund
der kom ikke et ord af Ribolds mund

»Og hør nu du Ribold min hjærtens kær
hvorfor er du ikke så glad som før«

»Gud nåde dig Guldborg så lidet du kan
du ved ej du rider med en halvdød mand«

»Og der de nu kom til hr. Ribolds gård
der stod hans gamle moder vel svøbt i mår«

»Velkommen hr. Ribold kær sønnen min
og hvor har du fået den jomfru fin«

»Ja hende har jeg fået med så megen stor harm
ja hende har jeg vundet med min højre arm

Og hør min kære fader du holder min hest
og hør min kære broder du henter mig præst

 

Og hør min kære søster du reder min seng
og hør min kære moder du følger mig til den

Min fader han skal ha' min ganger grå
han rider så tit til tinge og fra

Min moder skal ha' min hængende karm
hun bærer for mig både sorg og harm

Min søster skal ha' mit røde guld
for min skyld så går hun så sorrigfuld

 

Min bror han skal ha' min fæstemø
med hende skal han leve med hende skal han dø«

»Nej førend jeg skal to brødre love
langt hellere vil jeg udi sorten jord sove«

Om morgenen tidlig da solen stod op
da var der tre lig i hr. Ribolds gård

Den ene hr. Ribold den anden hans mø
den tredje hans moder af sorgen død

 

 

Adelbrand og Lenelille

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst: Personlig version efter forskellige sjællandske sangere, 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Lavst Johansen, Søagre, 1871. Ældste kendte version: Karen Brahes Folio, nr. 157, 1570. DGF 311.

 

LM 8-dans

 

Og Adelbrand og han kommer ridende i gård
   og Adelbrand og han kommer ridende i gård
og der stod jomfru Lenelil li lah la di dai ja di
dah di da dæh da og børstede sit hår
   og der stod jomfru Lenelil li lah la di dai ja di
   dah di da dæh da og børstede sit hår

»Og hør du Lenelille så favr og så fin
og vil du nu være allerkæresten min«

»Nej før vil jeg kysse min lille bitte hund
end jeg ville kysse hr. Adelbrands mund

Min moder hun har jo så gammel en sko
den vil jeg ikke bytte for hr. Adelbrands tro«

Og det stod så hen udi otte år
og Lenelille turde ikke til kirken gå

Men så kom der bud fra hr. Adelbrands gård:
»Hr. Adelbrand er død og lagt udi jord«

Og Lenelille taler til køresvenden sin:
»Du spænder grågangeren for guldkarmen min«

Og der de nu kom udi rosenlund
da mødte de hr. Adelbrands lille bitte hund

»Og det kan jeg se på hr. Adelbrands hund
hr. Adelbrand han rider her i rosenlund«

De ord de var næppe af munden udsagt
hr. Adelbrand han havde i guldkarmen fat

»Og hør du hr. Adelbrand så favr og så fin
og vil du nu være allerkæresten min«

»Nej før vil jeg kysse min lille bitte hund
end jeg ville kysse Lenelilles mund

Min moder hun har jo så gammel en sko
den vil jeg ikke bytte for Lenelilles tro«

 

Så løste han Lenelilles favre gule hår
så bandt han hende fast til sin sadelknap

De red jo aldrig over så liden en sten
den rev jo et stykke af Lenelilles ben

De red jo aldrig over så liden en kvist
og blodet det sprang af Lenelilles bryst

De red jo aldrig over så lidet et vand
og Lenelille måtte svømme i land

 

Og da de nu kom til hr. Adelbrands gård
der stod hans kære moder var klædt udi mår

»Og hør du hr. Adelbrand kær sønnen min
hvordan handler du med fæstemøen din«

»Ja sådan skal kvinderne ha det for godt
når manden byder ære og kvinden byder spot

Og to af mine møer skal rede hendes hår
og to af mine møer skal gøre badstuen klar

Og to af mine møer skal rede op min seng
og to af mine møer skal følge hende til den

Og du min kære moder skal varme mig lidt vin
i nat skal hun være allerkæresten min«

»Nej ingen af dine møer skal rede mit hår
og ingen af dine møer skal gøre badstuen klar

Og ingen af dine møer skal rede din seng
og ingen af dine møer skal følge mig til den

Og ikke skal din moder varme dig lidt vin
og ikke skal jeg være allerkæresten din

Gud give jeg lever en liden stund endnu
så jeg kan dele alle mine sjælegaver ud

 

Min fader ham gir jeg min ganger så rød
for han skal til tinge og melde min død

Min broder ham gir jeg min ganger så grå
for han skal til tinge og vidne derpå

Min moder hende gir jeg min guldkarm så fin
for hun har altid båret mig på armen sin

 

Min søster skal ha mine guldringe fem
for hun har jo elsket så mangen ungersvend

Hr. Adelbrand ham gir jeg min sølvslagne kniv«
så huggede hun kniven tværs igennem hans liv

Og tidligt om morgenen før solen stod op
da var der tre lig i hr. Adelbrands gård

Det ene hr. Adelbrand det andet hans mø
det tredje hans moder af sorgen død

 

Agnete

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2006. Tekst: Personlig version efter forskellige sjællandske sangere, 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Zidsel Margrethe Mikkelsdatter, Redsted, 1862. Ældste kendte version: Flyveblad, slutningen af 1700-tallet. DGF 38.

 

LM 8-dans

Agnete hun gik ud' på marken og græd
   Agnete hun gik ud' på marken og græd
så stod der en havmand la læh la la lah la la
læh la la låh opp' på havsens bred
   så stod der en havmand la læh la la lah la la
   læh la la låh opp' på havsens bred

Hans hår ja det var som det rødeste guld
hans øjne de skinned så frydefuld

»Og hør du Agnete hvad jeg siger til dig
og vil du ikke være allerkæreste med mig«

»Jo gerne vil jeg være allerkæreste med dig
hvis du vil ta' mig med ned på havsens bund«

Han stopped hendes øren han stopped hendes mund
så tog han hende med ned på havsens bund

I otte år på havsens bund
syv sønner Agnete med havmanden får

En dag da hun sad ved vuggen og sang
så hørte hun de engelandske klokkker der klang

Agnete hun gik for den havmand at stå:
»Og må jeg nu ikke til kirke gå«

»Jo gerne så må du til kirke gå
men skynd dig tilbage til børnene små«

Så satte han hende på forgyldent et skrin
han vasked hendes fødder i den klareste vin

Så satte han hende på forgylden en stol
så gav han hende guldskoene på fod

Den havmand han lagde guld over guld
hendes fingre dem satte han så fuld

»Men når du nu kommer på den kirkegård
så må du ej slå ud dit fagre gule hår

 

Og når du så kommer i kirken ind
så må du ej gå ind i kær moder stol sin

Når præsten han nævner den høje
så må du dig ikke nedbøje«

Han stopped hendes øren han stopped hendes mund
så tog han hende op på den engelandske grund

 

Og da hun nu kommer på den kirkegård
Agnete slår ud sit fagre gule hår

Og da hun nu kommer i kirken ind
Agnete går ind i kær moder stol sin

Og når præsten han nævner den høje
Agnete sig dybt nedbøje

»Velkommen Agnete kær datter min
og hvor har du været i så lang en tid«

»I otte år på havsens bund
syv sønner jeg der med havmanden har«

»Og hør du Agnete hvad jeg siger til dig
hvad gav den havmand dig for æren din«

»Den havmand han gav mig det røde guldbånd
der findes ikke bedre om dronningens hånd

Den havmand han gav mig en harpe af guld
som jeg kunne spille på når jeg var sorrigfuld

Så gav han mig også en sølvbeslagen kniv
jeg ønsker den sad tværs igennem hans liv«

Den havmand han ind ad kirkedøren kom
og alle de små billeder de vendte sig om

Hans hår ja det var som det rødeste guld
hans øjne de skinned så sorrigfuld

 

»Og hør du Agnete hvad jeg siger til dig
dine syv sønner de længes efter dig«

»Ja lad dem blot længes så meget som de vil
jeg kommer jo aldrig tilbage til dem«

»Men tænk på de store og tænk på de små

og tænk på den lille som i vuggen lå«

 

»Jeg tænker jo hverken på de store eller små
slet ikke på den lille som i vuggen lå

Men du kan få de tre så kan jeg få de tre
den syvende han kan jo imellem os gå

Ja otte dage ude i vand
og otte dage oppe på land«

 

 

Germand Gladensvend

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter Yves og Robert Bastard, Kerliviou, Bretagne, 1993. Ældste kendte version: Karen Brahes folio, nr. 117, 1570. DGF 33.

 

GM 8-dans

 

Kongen og hans unge dronning sad over breden bord
   ja kongen og hans unge dronning sad over breden bord
»I morgen vil vi sejle ud jadl la da da dadl la di dah
di dahdl lah didl la da dah alt på den salte fjord«
   »I morgen vil vi sejle ud jadl la da da dadl la di dah
   di dahdl lah didl la da dah alt på den salte fjord«

Og kongen og hans unge dronning sejled over fjord
de kunne ikke børen få og skibet gik i stå

Og der kom flyvende så vild en ravn ud af det vilde hav
den satte sig på den sejlerå og inden forgyldte stavn

Det var den unge dronning selv hun går i skibet frem:
»Og er der ingen i verden til os børen sende kan«

Det svarede den vilde ravn han sad på styrestavn:
»Og hvad så vil du gi' den mand dig børen sende kan«

Det svarede den unge dronning gik ad skibet frem:
»Ja jeg vil gi' ham guld og sølv alt hvad han tage må«

»Behold du selv dit guld og sølv det passer jeg ej på
men det du bærer under din lænd det skal jeg gerne få«

»Jeg har jo ikke under min lænd foruden de nøgler små
og når jeg kommer ind til land jeg lader mig andre slå«

Det var den unge dronning selv de nøgler sammen bandt
så kasted hun dem overbord udi det salte vand

Og skibet skred og ravnen fløj de kom så let til land
og da hun kom på stranden ind hendes nøgler lå på sand

Og dronningen gik ad stranden frem hun fik så stor en harm
hun kendte Germand Gladensvend han leged under hendes barm

Det stod så hen i måneder ja udi måneder fem
og dronningen gik i højenloft og fødte så herlig en søn

Og han blev født om aftenen og kristnet samme nat
de kaldte ham Germand Gladensvend og skjulte ham så godt

Det stod så hen i vintre syv ja vel i vintre ni
han voksede til den gæveste svend man kunne for øjne se

Og det var Germand Gladensvend han red sig under ø
han fæstede jomfru Sølverlad hun var så væn en mø

Det stod så hen i vintre tre ja vel i vintre fem
og det var Germand Gladensvend han aldrig til hende kom

Og det var hans kær moder fin hun sørgede så såre
hver gang hun ham med øjne så hun fælded de modige tårer

»Og hør I det min kære moder hvad jeg siger jer
hvi græder I så ynkeligt for hver gang I mig ser«

»Og hør du det min kære søn fuld vel så må jeg kvide
dengang du var så liden en svend du blev til ravnen givet«

»Og hør I det min kære moder hvordan det vil gå
hvad lykke Gud har mig det ændrer ingen på«

Og hør I nu min kære moder I låner mig fjederham
så vil jeg flyve over salten fjord hen til min liljevand«

»Ja låner jeg dig min fjederham og flyver du derhen
og møder du den vilde ravn jeg ser dig aldrig igen«

Så satte han sig i fjederham og slog han ud sin vinge
tilbage sad hans kære moder og hende randt tåre på kind

Ja det var Germand Gladensvend han fløj over salten rhin
der mødte han den vilde ravn udi så ond en tid

»Og hør du Germand Gladensvend hvad jeg vil sige dig
den gang du var en liden svend da blev du givet mig«

»Du lader mig flyve du lader mig fare til min fæstemø
og når jeg kommer tilbage igen vi mødes vel under ø«

»Men først så skal jeg mærke dig forinden du flyver fra mig
og når du kommer i fremmede land du glemmer ikke mig«

Så hug han ud hans højre øje og drak af hans hjerteblod
og end fløj Germand Gladensvend afsted til jomfruens bur

Han satte sig på det jomfrubur så blodig og så bleg
og alle de jomfruer i buret var de tabte både skæmt og leg

Og det var Germand Gladensvend han ind i stuen kom
Og det var jomfru Sølverlad hun kasted både saks og søm

Og det var jomfru Sølverlad hun tog ham i sin arm
han døde udi i samme stund det var så stor en harm

 

 

Det følgende er ikke bretonsk stil:

 

 

Kællingens rok

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2007. Tekst: Personlig version efter Kirstine Hansdatter, Eskelund, 1877. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version: Maren Mikkelsdatter, Tvevad, 1872. SK 134.

 

LM 8-dans

 

Der boed' en gammel kælling lidt sønden for vor å

   og så klingende gik hendes klok klok klok

og der vill' de hen båd' de store og de små

   ja for hun vill' ha' bildet hendes rokke rokke rok

   og for en hundred tusind bjålderer og jen tow fir'

 

Og så kom der frem en gammel gammel mand

og hun vill' i seng og forsøge sig med ham

   ja om hun ku' få bildet hendes rokke rokke rok

 

»Og hør nu hvad jeg siger du gammel gammel mand

og se nu til du gør det så herligt som du kan«

   ja for nu vill' hun ha' bildet hendes rokke rokke rok

 

Om morgenen tidligt da det var blevet dag

hendes folk ja de kræved deres morgengave

   men hun had' ik' fået bildet hendes rokke rokke rok

 

Ja hasselkæppe de gik rundt i ring

og somme de fik fire og somme de fik fem

   for hun had' ik' fået bildet hendes rokke rokke rok

 

Ja somme de fik fire og somme de fik fem

den gammel gammel mand han fik fire gange fem

   ja for han ku' ikke bilde hendes rokke rokke rok

 

Der boed' en gammel kælling lidt sønden for vor å

og der vill' de hen båd' de store og de små

   ja for hun vill' ha' bildet hendes rokke rokke rok

 

Og så kom der frem en unge unge mand

og hun vill' i seng og forsøge sig med ham

   ja om hun ku' få bildet hendes rokke rokke rok

 

»Og hør nu hvad jeg siger du unge unge mand

og se nu til du gør det så herligt som du kan«

   ja for nu vill' hun ha' bildet hendes rokke rokke rok

 

Om morgenen tidligt da det var blevet dag

hendes folk ja de kræved deres morgengave

   og nu had' hun fået bildet hendes rokke rokke rok

 

Ja stegte høns og de gik rundt i ring

og somme de fik fire og somme de fik fem

   for nu had' hun fået bildet hendes rokke rokke rok

 

Ja somme de fik fire og somme de fik fem

og den unge unge mand han fik fire gange fem

   ja for han ku' nemlig bilde hendes rokke rokke rok

 

 

 

Bjergmanden fra Øster Bording

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2010. Melodi: Personlig version efter Ane Sofie Lavridsdatter, Øster Bording, 1881. DGF 37.

 

LM 8-dans

 

 

Jomfru Thorelil

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Myse-Ellen, Magleby ved Skælskør, 1847. DGF 102. 

 

LM 8-dans

 

 

Utro fæstemø

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Ane Johanne Jensdatter, Moselund, 1870. DGF 355.

 

LM 8-dans

 

 

Svend og hans søster

© Balladeskolen, Leif Varmark, Bisserup, 2011. Melodi: Personlig version efter Pauline Petersen, København, 1844. DGF 381.

 

LM 8-dans / Hyrderåbet

 

 

 

Bønderne dræber Hr. Tidmand

© Balladeskolen, Leif Varmark, 2006. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter Myse-Ellen, Magleby ved Skælskør, 1847. Ældste kendte version: It Hundrede vduaalde Danske Viser, ved Anders Sørensen Vedel, 1591, II, 19. DGF 317.

 

GM 6-dans / Talesang

 

Årle om morg'nen det var dag

   im trim trimmelim

hr. Tidmand klæder sig for sin seng

   sku lu

og han tog på sin skjorte skøn

   sku lu lai ja

 

Og han tog på sin skjorte skøn

og silketrøje var herlig grøn

 

Og bukkeskindsstøvler han snøred på ben

forgyldte sporer han spændte omkring

 

Så rider han op til Sønderherreds ting

han kræver skat af ædeling

 

Syv tønder rug af hver mands plov

hvert fjerde svin af olden skov

 

Op da stod den gamle mand:

»Den skat vi aldrig give kan

 

Og førend vi skal den skat udgi'

da skal hver mand på tinget bli'

 

I Sønderherreds bønder stå sammen i ring

lad ikke hr. Tidmand komme levende af ting«

 

Det første slag den gamle mand slog

han slog hr. Tidmand ned til jord

 

Nu ligger hr. Tidmand ham rinder blod

og end går ploven i sorten jord

og end går svin på olden skov

 

 

Kommentar til Tidmand:

 

Ordene

Denne ballade findes kun i én opskrift, men der er en lille forklaring fra 1629, som starter med noget helt andet: ...

 

»en Tyran, Trytzus vid Naffn, huilcken plagede, skattede oc skindede sine fattige Bønder oc Vndersaater vden al naade ... Men Bønderne grebe Hierte oc Mod, finge Spiudet fra hannem, oc sloge hannem dermet til døde, etc. Denne Tyran vaar verre end her Timand, som blev slaget paa Synderherretz Ting om huilcken Bynderne siunge i Iydland:

 

Nu ligger Timand oc rinder Blod
endnu gaar Plog vdi sorten Iord, etc.«

 

Tonerne

Melodien er lånt fra Myse-Ellens »Sidsel Viddelvand, DGF 81«.

 

 

Melodier under overvejelse:

 

DgF 020/2 Hagbard og Signe-råbet

DgF 038/12 Agnete fra Agerskov

DgF 055/1 Ulveråbet

DgF 062/1 Blak og Ravn-råbet

DgF 068/1 Fugleham-råbet

DgF 076/2 Stilen

DgF 082/3 Ribold fra Lynge

DgF 084/1 Svigermor-løbet

DgF 089/15 Det lange moder-råb

DgF 109/1 Møen på bålet fra København

DgF 109/2 Møen på bålet fra Lynge

DgF 253/1 Junker Jakob

DgF 267/2 Kirsten Stalddreng fra Roskilde

DgF 271/4 Roselil fra København?

DgF 271/6 Det langte Roselil-råb

DgF 271/9 Roselil (Fru R)

DgF 271/26 Roselil fra Rostrup

DgF 311/2 Adelbrand fra Frederiksborg

DgF 369/5 Slandreren

DgF 387/6 Lovmand fra København

DgF 415/3 Hr. Hjelmer fra Tune

DgF 441/1 Forlokkelsen

DgF 477/1 Hr. Allan

DgF 527/2 Svinedrengen fra Holbæk

Til inspiration:

 

 

Søstrene Goadec:

Gavotte

Video 2 min 53 sek

 

 

 

Søstrene Goadec:

Gavotte

Video 2 min 49 sek

 

 

 

Annie Ebrel:

Plinn ton double

Video 6 min 49 sek

 

 

 

Eric Marchand og Annie Ebrel:

Gavotte ton doubl

Video 2 min 33 sek

 

 

 

Annie Ebrel, Yann Fanch Kemener og Eric Marchand:

Video 2 min 33 sek

 

 

 

Marcel Guilloux og Yann Fanch Kemener:

Plinn ton doubl

Video 9 min 19 sek

 

 

 

Eric Marchand og Marcel Guilloux:

Plinn ton doubl

Video 9 min 13 sek

 

 

 

Louise Ebrel og

Ifig Flatrès:

Plinn

Video 3 min 18 sek

 

 

 

Skirienn:

Pilé Menu

Video 4 min 47 sek

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node