T. Colin Campbells bog »Whole« om bl.a. videnskabelig reduktionisme og kommerciel indfly-delse på forskningen

Interview her

Læs bogomtale her

T. Colin Campbell om reduktionismen

Video 41 min 8 sek

Per Brændgård:

Sådan gør du din sponsor glad

07.11.2014:

Ingen pålidelig forskning om mælks fordele

Forskningens fejltagelser - eller svindel?

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011

 

Et forskerhold på hele 52 internationale forskere har undersøgt hele 474.478 menneskers kostvaner i hele 10 lande i mere end 8 år og fået et yderst pauvert resultat:

Frugt, grønt og kræftrisiko

Forskerne rapporterede om sammenhængene mellem frugt- og grøntsagsspisning og risikoen for kræft. Og de fandt stort set ikke noget. Ekstra to hundrede gram kombineret frugt og grøntsager gav en 3 % reduktion af risikoen for kræft. Denne rapport kommenteres 7. april 2010 på net-tidsskriftet »videnskab.dk« således:

 

Videnskab.dk:   Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft. En ny, stor undersøgelse med dansk deltagelse viser, at et højt indtag af frugt og grønt ikke for alvor beskytter mod kræft. Dermed ryger et af de argumenter, som '6 om dagen'-kampagnen bygger på.   Hvis du tror, at du mindsker din risiko for at få kræft ved at spise godt med frugt og grønt, kan du godt tro om igen. Når det gælder kræft, er den positive effekt af at indtage meget frugt og grønt nemlig yderst beskeden.   Det viser en ny, stor undersøgelse, hvor forskere har fulgt 478.478 europæere gennem næsten ni år. 30.604 af personerne i undersøgelsen fik konstateret kræft, men det var altså ikke fordi, de havde forsømt at spise frugter og grøntsager.   »Det er ikke sådan, at du nedbringer din kræftrisiko markant ved at spise frugt og grønt,« fortæller overlæge Anne Tjønneland, der er afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse og medforfatter på den nye undersøgelse.   6 om dagen hjælper ikke mod kræft. Frugt og grønt kædes ellers ofte sammen med mindsket risiko for kræft.   Nye tal viser ganske lille effekt. Forskerne har i den nye undersøgelse fundet ud af, at et højt indtag af frugt og grønt tilsyneladende mindsker risikoen for at få kræft en smule, men effekten er ganske lille.   Det skal ikke forstås sådan, at frugt og grønt ikke er sundt, for det er det stadig. »Vi vil rigtig gerne have, at folk spiser frugt og grønt. Det er bare ikke det mirakelmiddel mod kræftsygdomme, som vi troede for 15 år siden,« siger Anne Tjønneland.   07.04.2010: Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft

 

Hvad så? Skal vi følge overlæge fra Kræftens Bekæmpelse Anne Tjørneland og desillusioneret erkende, at vi har været på vildspor i 15 år? »Nå, det var ærgerligt, men frugt og grønt er da stadig lidt sundt, øh, vist nok...øh...« Nej, selvfølgelig ikke. Både forskeren og journalisten vrøvler. Når folk får to hundrede gram ekstra frugt og grønt, så har de pludselig iflg. journalisten »et højt indtag af frugt og grønt«, og når der konstateres en mindre stigning i kræftbeskyttelsen, så hedder det i overskriften: »Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft«. Men det var faktisk netop det, som undersøgelsen viste. Og Anne Tjønneland mener på baggrund af denne undersøgelse ikke, at man nedbringer sin kræftrisiko ved at spise frugt og grønt. Det har tonsvis af andre undersøgelser ellers vist, men det har hun pludselig glemt.

 

Lad os i stedet kigge på nogen, der har forstand på, hvad de taler om. Den amerikanske læge og ernæringsekspert Joel Fuhrman har også kommenteret denne undersøgelse, og her er, hvad han skrev på sin blog 19.4.2010:

 

Joel Fuhrman:   Ja, 3% er en meget lille reduktion af risikoen, men 200 gram er også en meget lille mængde frugt og grøntsager! Et mellemstort æble vejer 180 gram, en cup (ca. 2,4 dl) blåbær vejer 150 gram og en cup hakket rå broccoli vejer 90 gram. Så tænk lige på, at alle disse mennesker spiste den kræftfremkaldende standardkost og tilføjede et æble eller to cups grøntsager til deres middagsmad - de spiste ikke en grøntsagsbaseret kost! De spiste stadig alle de kræftfremkaldende raffinerede fødevarer og animalske produkter, hvilket var hovedkilden til deres kalorier.   Disse minimale mængder kan ikke forventes at yde beskyttelse mod sygdom. Jeg anbefaler langt større indtag af frugt og grøntsager med 90% af kalorierne fra næringsrigt plantemateriale, masser af det råt og grønt. Jeg anbefaler omkring to pounds grøntsager om dagen (omkring 900 gram) og mindst 4 stk. frisk frugt om dagen (hvilket lægger yderligere 600 gram til). Og vigtigst af alt: Læg vægt på de ekstra kræftbeskyttende planter som grønne grøntsager, løg, bær, bønner og frø.   Jo mere frugt og grønt, forsøgspersonerne spiser, jo mere kræftbeskyttelse får de Mange af de nye historier om dette emne undlader at nævne den kendsgerning, at forskerne finder sammenhæng mellem frugt- og grøntindtag og kræftrisiko i forhold til doseringsstørrelserne. Det betyder, at når antallet af grønt- og frugtportionerne stiger, så falder kræftraterne. Dem, der spiser fem portioner om dagen reducerer deres risiko med 9 % sammenlignet med dem, der spiser 2,5 portioner eller færre, og dem, der spiser mere end otte portioner om dagen, reducerer deres risiko med 11 %. Fordelene ved livsstilsændringerne er proportionale med de ændringer, du foretager. Jo flere portioner frugt og grønt vi spiser, jo flere fytokemikalier får vi, og jo mindre vil vores kost indeholde skadelige stoffer og på den måde forøge kræftbeskyttelsen yderligere.   Forskellige frugter og grøntsager giver forskellige grader af beskyttelse I dette studie blev alle frugter og grøntsager slået sammen i én kategori - dette kan have udvandet resultatet. Grønne bladgrøntsager og kartofler har helt forskellige næringsprofiler, men i dette studie bliver begge behandlet på samme måde. Deltagerne spiste ikke 200 gram ekstra rå grøntsager - pommes friter og ketchup talte med som grøntsager. Korsblomstrede grøntsager som grønkål, hovedkål, collards og broccoli indeholder kraftige kemopreventive substanser kaldet isothiocyanater (ITC'er). ITC'er har forskellige virkninger mod kræft inklusive hæmning af angiogenesis (nydannelse af blodårer, som er vigtige for tumorvækst), afgiftning eller fjernelse af carcinogener (kræftfremkaldende stoffer), hæmning af kræftcellevækst, understøttelse af kræftcelledød og beskyttelse af DNA mod ødelæggelse fra carcinogener.   Befolkningsundersøgelser peger på, at korsblomstrende grøntsager, løg og svampe er langt mere beskyttende mod kræft end grøntsager generelt - studier har fundet omvendt sammenhæng mellem indtag af korsblomstrede grøntsager og bryst-, prostata-, lunge- og tarmkræft. For eksempel i et prospektivt studie reducerede en eller flere portioner kål pr. uge risikoen for kræft i bugspytkirtlen med 38 %. Og det var kun én portion om ugen, hvilket demonstrerer, at en betydelig beskyttelse er mulig og reel, hvis kosten planlægges ideelt. Et jævnlig indtag af svampe har vist at reducere risiko for brystkræft med mere end 60 %. Løg, bær, frø og bønner har også dramatisk gode sundhedseffekter. Med andre ord: plantemad med højt indhold af næringsstoffer arbejder synergetisk, og en rigtig planlagt kost kan give opsigtsvækkende beskyttelse mod ikke blot kræft, men også hjerte/kar-sygdomme, blodpropper og demens.   Sund mad er et livsprojekt Dette EPIC studie fulgte folk i 8 år, men grundlaget for voksne mennesker kræftsygdomme lægges i barndommen og ungdommen. Forskerne overså det mest grundlæggende princip i ernæringsforskning - at barndommens kostvaner er hovedårsagen til kræft i voksenalderen. Jeg har skrevet en bog om dette - »Disease-Proof Your Child«, med alle de understøttende videnskabelige referencer. De beskyttende stoffer i frugt og grøntsager er mere effektive, hvis de er konsekvent til stede i kosten fra barndommen af. At foretage moderate ændringer senere i livet - som at tilføje en portion frugt og grønt - har sandsynligvis ikke megen indflydelse på kræftrisikoen. Går du efter at opnå en større reduktion af kræftrisikoen i en sen alder, er det nødvendigt med en total kostændring.   19.04.2010: Giver frugt og grønt kun beskeden beskyttelse mod kræft?

 

 

Den slags undersøgelser dukker op med jævne mellemrum. Her er en lignende fra 2007, som Michael Greger har taget under behandling i sin videoserie. Han afslører, hvordan et postuleret »højt indtag af frugt og grøntsager« ikke er særligt højt og derfor ikke kan forventes at have nogen særlig virkning (rent bortset fra, at forsøgspersonerne også her stadig fortsatte med at spise deres sædvanlige kød-, mælke- og æggemad):

 

14.10.2008: Flawed Study Interpretation (Video 1 min 54 sek)

 

 

En tredje amerikansk læge, der lige som Joel Fuhrman har hjulpet tusindvis af kræft-, diabetes- og blodpropramte mennesker med en fedt-, sukker- og saltfattig plantekost uden animalske produkter plus lidt motion, er John McDougall. Han kommenterer jævnligt de videnskabelige begrænsninger ved den slags undersøgelser. Her er f.eks. hans kommentar til en undersøgelse fra maj 2005,

 

00.05.2005: Mejeriprodukter og risiko for diabetes 2

 

som fandt, at et kostmønster karakteriseret ved højt indtag af mælk, især fedtfattig mælk, kunne mindske risikoen for diabetes 2 hos mænd:

 

John McDougall:   Den af forskerne formodede mekanisme for mindre diabetes var: mejeriprodukter kunne have en gunstig indvirkning på kropsvægten, den vigtigste risikofaktor for diabetes 2. Der var imidlertid ingen sammenhæng mellem kropsvægt og indtag af mejeriprodukter i dette studie - med andre ord: dem, som indtog flere mejeri-produkter havde nøjagtig samme vægt som dem, der indtog færre mejeriprodukter - hvilket modsiger forskernes hypotese om, hvorfor mejeriprodukter skulle bevirke mindre diabetes.   Avisoverskrifter verden over påstod, at »Mælk kan holde diabetes væk« og »Fedtfattige mejeriprodukter forebygger diabetes«. Den 9. maj 2005 må have været en af mejeriindustriens lykkeligste dage. Undersøgelsens konklusioner er imidlertid irrelevante, fordi den ikke viser nogen »årsag-virkning«-sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og forebyggelse af diabetes. Den nysgerrige læser vil opdage, at denne undersøgelse kun viser, at folk, som lader flere mejeriprodukter, og især fedtfattige mejeriprodukter, indgå i deres kost, har mindre diabetes end dem, som indtager færre mejeriprodukter. Dette er let at forklare uden at skulle opfinde en eller anden ny og ukendt forebyggende egenskab ved komælk.   Mejeriindustrien har traditionelt rettet deres budskab til i forvejen sundhedsbevidste mennesker, som almindeligvis spiser bedre og dyrker mere motion end gennemsnitsbefolkningen, og på grund af disse dagligdagsvaner har disse mennesker mindre diabetes 2. Denne sundere livsstil for gruppen med højere mælkeindtag bekræftes af observationer fra undersøgelsen selv, idet dem, der indtog flere mejeriprodukter, især fedtfattige, også spiste mere frugt og grøntsager, indtog flere kulhydrater, var mere fysisk aktive, drak mindre alkohol og havde mindre tendens til forhøjet blodtryk og forhøjet cholesterol-tal. Så hvad er det, der er så svært at finde ud af her, og hvorfor overså medierne det mest indlysende?   Dem, som drikker mindre mælk, må nødvendigvis drikke noget andet - sandsynligvis sukkerfyldte læskedrikke til at skylle deres fedt- og saltrige mad ned med, den mad, som har givet dem forhøjet blodtryk og forhøjet cholesterolniveau. Med andre ord: folk, som ikke lytter til sundhedsanbefalinger, end ikke de falske budskaber fra mejeriindustrien, lever generelt på en dårligere kost, de motionerer mindre og har mere diabetes. Men forskerne og medierne svigtede og nåede ikke frem til denne indlysende konklusion - og befolkningen betaler prisen i form af forværret helbred.   Diabetes 2 er en sygdom, der skyldes overernæring (se artiklen »Type-2 Diabetes - The Expected Adaptation to Overnutrition« i mit nyhedsbrev fra februar 2004.) Kroppen reagerer med insulinresistens på akkumulering af det overskydende kropsfedt, og senere stadier af denne resistens er karakteriseret af forandringer så som forhøjet blodsukker, og der udvikles diabetes 2.   Forfatterne af denne studierapport burde skamme sig over at foreslå, at mejeriprodukter forårsager vægttab. Det gjorde de ikke i denne undersøgelse. Selv de ansatte i mejeriindustrien ved bedre - skønt deres annoncer ikke deler denne sandhed med offentligheden (se artiklen »Dairy for Weight Loss - Another Big Fat Lie« i mit nyhedsbrev fra april 2005.) Meningen med komælk er at få en kalv til at vokse fra 30 kg til 300 kg. De samme forskere, som gennemførte denne undersøgelse (fra Harvard School of Public Health) har for nylig vist en sammenhæng mellem på den ene side rødt kød, forarbejdede kødvarer, fedtrige mejeriprodukter og raffinerede kornsorter kombineret med fedme og inaktivitet og på den anden side høj risiko for diabetes hos mænd. Andre undersøgelser har også vist en sammenhæng mellem diabetes 2 og større indtag af mejeriprodukter.   Min største bekymring over denne fejlinformation er, at den vil blive omtolket til at betyde, at mejeriprodukter er sunde for diabetikere. Disse metabolisk belastede mennesker er i meget høj risiko for kræft, hjertesygdomme, knogleskørhed, nyresygdomme og blindhed - problemer, der forværres af de store mængder animalsk protein og mættet fedt i mejeriprodukter. Diabetiker har også alvorlige tarmproblemer, som mejeriprodukter er kendt for at forårsage (se artiklen »Marketing Milk and Disease« i mit nyhedsbrev fra maj 2003). Denne offentlige omtale kan endvidere få folk til at tro, at diabetes 1 ikke længere anses for at være en autoimmun reaktion mod proteiner fra komælk (se artiklen »The Pancreas - Under Attack by Cow-Milk« i mit nyhedsbrev fra juli 2002).   Velinformerede mennesker vil dog ikke blive afsporede af den slags nonsens og vil klart forstå, at komælk er vores alvorligste helbredstrussel på kostområdet.   00.05.2005: Dairy and Type-2 Diabetes - Wrong Conclusion

    

 

Hvide ris

Men selv de bedste eksperter kan ikke undgå at tolke de videnskabelige resultater ind i deres egen forståelsesramme. En undersøgelse, der siger, at hvide ris forhøjer risikoen for diabetes 2, bliver tolket forskelligt af Joel Fuhrman og John McDougall. Fuhrman, som bygger sit kostprogram på især frugt og grøntsager og ikke er særlig begejstret for stivelse, accepterer blankt undersøgelsen, mens McDougall, hvis kostprogram har stivelse som grundlag tilsat frugt og grøntsager, er anderledes kritisk over for undersøgelsen.

 

16.03.2012: Hvide ris og diabetes 2

Joel Furhman: Flere hvide ris, større risiko for diabetes

John McDougall: Hvide ris og diabetes (tredje artikel)

Michael A. Kadoch: Forsvar for den hvide ris

 

Som lægmand slipper man altså ikke for at tage selvstændig stilling til de videnskabelige undersøgelser og deres af og til (ikke ofte) modstridende resultater. Plantemad.dk vælger her McDougall, bl.a. på grund af hans historiske argument med, at kineserne og japanerne har opnået et sundt og langt liv med ris som bærende kostgundlag i tusinder af år og først er begyndt at få de kroniske sygdomme efter de er begyndt at spise mere og mere vestlig kost. (Se f.eks. denne undersøgelse).

 

 

Her er flere eksempler på tvivlsomme undersøgelser:

 

21.10.2014: Plantespisere har dårligere sædkvalitet

Kritik:

21.10.2014: Er vegetarer nu også mindre frugtbare?

 

 

The Bazzano-study:

Originalundersøgelse:

02.09.2014: Færre kulhydrater sundere end mindre fedt

Avisomtale:

01.09.2014: Opfordring til at spise Low carb

 

Kritik, David Katz:

02.09.2014: Forskning på stenalder-niveau

Kritik, Neal Barnard:

03.09.2014: Fedt bedre end kulhydrater? Lad os lige se lidt nærmere på det

Kritik, Dean Ornish:

04.09.2014: Nogle tanker om en dårlig undersøgelse

Kritik, Thomas M. Campell:

18.09.2014: Analyse af det seneste LowCarb, Low Fat studie

Kritik, T. Colin Campbell:

06.10.2014: Low Carb - Varm luft, igen, igen og igen

 

 

17.07.2014: Henry Blackburn: Historien om Ancel Keys

 

30.05.2014: Kritik af Ancel Keys er forkert

I 1953 påviste forskeren Ancel Keys, at der var klar sammenhæng mellem hjertesygdomme og fedtrig kost. Lige siden er der gang på gang dukket kritik op af hans undersøgelse. Men denne kritik er uberettiget.

 

 

01.04.2014: Kødspisere er sundere end vegetarer

Sune Borkfelt, tidl. formand for Dansk Vegetarforening kommenterer denne undersøgelse på Facebook, 03.04.2014:

 

Det er en uprofessionel udlægning af, hvad undersøgelsen rent faktisk handler om. Det er IKKE en medicinsk undersøgelse, der påviser noget om, hvem der rent faktisk er mest syge. Det er en PSYKOLOGISK undersøgelse under ledelse af en klinisk psykolog. Den bygger på folks egne udsagn i de østrigske kostundersøgelser om, hvor syge de selv mener, de er. Og her tror vegetarer så åbenbart, at de er mere syge. Hvorfor kan man gisne om (samfundets påvirkning eller fordi nogle netop bliver vegetarer, fordi de er syge forvejen?), men ikke konkludere på. I hvert fald siger undersøgelsen ikke noget om, hvem der rent faktisk er mest syge eller hvorfor. Hvis man læser selve undersøgelsen, viser det sig desuden, at MERE END HALVDELEN af dem, de i undersøgelsen regner for vegetarer slet ikke er det! De spiser nemlig fisk. Desuden er det en ret lille »sample« de har brugt - 330 »vegetarer«, hvoraf omkring 180 altså slet ikke var det, når det kommer til stykket.

 

Her er en bedre pressedækning af den samme undersøgelse:

03.03.2014: Vegetarer tror, de er usunde

og en dybtgående kritisk kommentar her:

00.03.2014: Årsag eller virkning?

 

 

The Chowdhury-study:

18.03.2014: Ingen sammenhæng mellem mættet fedt og hjertesygdom

Svar:

19.03.2014: Harvard School of Public Health: Seriously misleading

19.03.2014: John McDougall: Ikke OK at spise animalske fødevarer

14.04.2014: Neal Barnard: Fedt er godt? Nu ikke så hurtig!

18.04.2014: T. Colin Campbell: Fejlagtigt, forkert og fjollet

31.05.2014: Fred Pollack: Evaluation of the Chowdhury SFA Study

00.10.2014: Joel Fuhrman: Were We Wrong About Saturated Fat?

Healthy Longevity: Saturated Fat... Were Scientists Wrong?

 

 

20.11.2013: En håndfuld nødder giver et længere liv

Jeff Novick viser her, at næsten en hvilken som helst frugt, grøntsag eller nød vil give et længere liv, hvis man i forvejen lever usundt, mens det ikke betyder noget for dem, der allerede lever optimalt sundt.

Jeff Novick: Consider the proper context and perspective

 

 

10.03.2013: Mumier - åreforkalkning er ikke noget nyt

Denne undersøgelse påstår, at den moderne kost ikke spiller nogen væsentlig rolle med hensyn til åreforkalkning og hjertesygdomme. John McDougall viser, hvorfor denne påstand er forkert:

00.04.2013: Forkalkning i mumiernes blodårer skyldes kød i kosten

 

 

25.02.2013: Middelhavskost mindsker risiko for hjertesygdom

Her har vi en (spansk og spansk finansieret) forskergruppe, der påstår, at en middelhavskost er langt mere effektiv til forebyggelse af hjertesygdom end en fedtfattig kost. Men her viser 5 forskellige forskere uafhængigt af hinanden, hvordan forskningsresultaterne er blevet forvrænget, bl.a. pga. dårlige metoder - f.eks. er den »fedtfattige kost« på 37% fedt!

 

Kritik af undersøgelse af middelhavskost

1) Dean Ornish, 2) Caldwell B. Esselstyn, 3) Jeff Novick, 4) John McDougall, 5) T. Colin Campbell/Howard Jacobson

 

 

05.09.2012: Overvægtige hjertepatienter er stærkere

 

Øh..., nåh nej...

03.06.2014: Fedme-myte aflivet af danske forskere

 

 

19.11.2011: Fedt fra ost er sundere end smør

»Vi kan dokumentere, at ost sænker indholdet af LDL- kolesterol i blodet sammenlignet med den samme mængde fedt fra smør. Samtidig kan vi se, at ost i større mængder heller ikke påvirker kolesteroltallet i forhold til forsøgspersonernes almindelige kost,« siger ph.d. Julie Hjerpsted fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, som sammen med sine kolleger står bag resultaterne.

 

Jeg spurgte Michael Greger, hvad han mente om denne undersøgelse. Her er hans svar: »Sammenlignet med smør? Hvad vil det sige?« (Kilde: Privat e-mail til plantemad.dk). Senere brugte han undersøgelsen i forbindelse med en video, hvor han afslører kødindustriens forsøg på at bevise, at rødt kød sænker cholesterol-tallet:

 

09.10.2013: Beef Lowers Cholesterol (Video 4 min 57 sek)

 

Jeg spurgte også John McDougall, som øjeblikkeligt svarede: »Denne undersøgelse er finansieret af Mejeriforeningen i Danmark og det amerikanske Dairy Research Institute, Rosemont, Illinois. De har lagt et stykke arbejde i undersøgelsens design for at opnå de tilsigtede resultater og brugt public relations til at udbrede resultaterne.« (Kilde: Privat e-mail til plantemad.dk).

 

En af fiduserne ved den slags undersøgelser er, at kroppen har et »loft« for cholesterol-stigning. Når forsøgspersonerne i forvejen spiser en kost med stort cholesterolindhold, vil ekstra cholesterol ikke bevirke den store forskel i serumniveauet (se denne artikel). Var denne undersøgelse blevet udført på forsøgspersoner, der spiste plantemad, ville resultaterne have været ganske anderledes.

 

 

16.08.2011: Sværere at fange forskningssnyd

 

 

00.03.2011: Sundhedsfordele ved æg

 

Artiklen, som argumenterer mod en undersøgelse, der sætter æg i forbindelse med hjertesygdom, er skrevet af en forsker, professor Maria L. Fernandez, der er finansieret af The American Egg Board. Forskeren henviser hovedsageligt til egne undersøgelser. Flere af de nævnte »sundhedsfordele« er ikke specielle for æg, men findes også i bl.a. plantemad (lutein, cholin etc.). De mange undersøgelser, der sætter æg i forbindelse med forskellige sygdomme som allergi, diabetes, svangerskabsdiabetes, hjertesygdomme, prostatakræft, tarmkræft osv. nævner forskeren selvfølgelig ikke. Og at æg også indeholder dioxin, forbigås i tavshed. Til gengæld påstås det, at proteinmangel i u-landene skyldes, at de spiser for få æg! (Den såkaldte »proteinmangel« i udviklings-landene skyldes ganske enkelt madmangel.)

Her er flere løgne og manipulationer fra Maria L. Fernandez:

03.10.2014 (2012): Æg og cholesterol

 

 

03.12.2010: Fed mad mætter mindre

 

Danske forskere har fundet ud af, at fed mad mætter mindre og får folk til at spise mere, hvilket medvirker til den grasserende fedmeepidemi. Anbefaler de så, at man bør spise mindre mængder og mere fedtfattig mad? Nej! Formålet med forskningen er at finde frem til en medicin, som kan sælges til overvægtige, så de kan fortsætte med at spise usundt, men tage mindre på.

 

 

The Siri-Tarino Study:

00.03.2010: Ingen sammenhæng mellem mættet fedt og hjertesygdomme

Kritik:

Healthy Longevity: Clearing Up The Confusion Surrounding Saturated Fat

 

 

27.10.2009: Benhård konkurrence opfordrer til forskningssnyd

 

 

26.10.2009: Godkendt af Coca-Cola! 

 

Joel Fuhrman skriver: The American Academy of Family Physicians (AAFP, Det amerikanske Akademi af Familielæger), som jeg er medlem af, har accepteret at modtage penge fra Coca-Cola. Wow!

 

AAFP bekendtgjorde i dag et samarbejde med The Coca-Cola Co., hvor drikkevaregiganten viltildele en bevilling til AAFP til udvikling af et forbruger-oplysningsprogram om læskedrikke og sødemidler til brug for AAFP's prisbelønnede hjemmeside om sundhed og wellness, http://www.FamilyDoctor.org. Iflg. Kansas City Business Journal yder Coca-Cola en donation på et uspecificeret beløb til AAFP til dette projekt.

 

Hermed er ringen sluttet. Medicinalindustrien manipulerer og kontrollerer lægemiddel-informationen til lægerne, og nu finansierer læskedrikfirmaer sundhedsinformationen til forbrugerne! Godt arbejde, drenge! Selv om AAFP skulle skifte holdning på grund af folkelige protester, ville det ikke være nok for mig. De bør klart erklære offentligt, at sodavandsdrikning har bidraget betydeligt til den epidemi af overvægt, hjerte-sygdomme og kræft, vi har i dette land og at det fremmer sygdom og død. Disse drikke er designet til at være vanedannende, og at servere dem for børn er børnemishandling. Hvad hvis AAFP accepterede økonomisk støtte fra Phillip Morris og støttede moderat rygning?

 

Jeg kan ikke opsige mit medlemskab. Så ville jeg miste min lægecertification. Jeg kunne sende dem et brev, men hvad ellers kan man gøre?

 

P.S. Hvis ikke du allerede ved det, så modtager The American Dietetic Association (Den amerikanske Diætist Sammenslutning), som certificerer ernæringsrådgivere og diætister, også penge fra Coca-Cola såvel som fra PepsiCo, Kellogg’s, General Mills, Mars og The National Dairy Council (Det nationale Mejeriråd).

 

 

10.12.2009: Forskningssnyd i farmaindustrien

 

 

00.03.2007: Calcium, fisk og Atkins

John McDougall diskuterer tre forskningsresultater, der tilsyneladende viser, at plantespisere har større risiko for knoglebrud, at gravide kvinder godt kan spise fisk og at Atkins-diæten er OK.

 

 

00.07.2009: Plantemad og knogleskørhed

John McDougall diskuterer to undersøgelser fra samme forskerhold med modsat resultat. Kun den ene undersøgelse kom frem i medierne - nemlig den, der var finansieret af mejeriindustrien.

 

 

08.02.2006: Fedtfattig kost er ikke sundere?

John McDougall kritiserer stort WHI-studie.

 

 

06.08.2004: Kulhydrater giver kræft? Mere svindel!

John McDougall analyserer forskeres og mediers misbrug af kræftstudie.

 

 

08.02.1996: Fat and Breastcancer: No Connection?

John McDougall viser, hvorfor forskerne ikke kan finde sammenhængen mellem fedt og brystkræft.

 

 

Læs også T. Colin Campbells artikel om akademisk frihed og mangel på samme:

Randy Wayne and T. Colin Campbell: Academic Unfreedom at Cornell

 

Dean Ornish,

Caldwell B. Esselstyn,

Jeff Novic og

John McDougall:

Se fire ernærings-eksperters kritik af en undersøgelse om middelhavskost

plus en video:

Howard Jacobson:

Løgne om Middelhavskosten

Video 5 min 35 sek

John McDougall:

Dr. Spæk!

Forskeren, der skiftede mening, efter han blev ansat af kødindustrien

Michael Greger:

Fusk med forskning i æg og cholesterol