Miljø: Skovhaven

Den permakulturelle frugtplantage/skovhave

© Leif Varmark, 2011. Inspireret af Bill Mollison: »Introduction to Permaculture«, afsnittet Orchards, side 123, 1994. Suppleret og tilrettet danske vilkår.

Generelt. Den permakulturelle frugtplantage kaldes også skovhave. Frugttræerne og bærbuskene blandes med flerårige, kvælstoffikserende planter (Leguminosae, ærteblomstfamilien) – små arter som hvidkløver, rødkløver, lucerne m.m. og større træer som robinie (Robinia pseudacacia), tretorn (Gleditsia triacantos), rødel (Alnus glutinosa) m.m., mellemhøje som sibirisk ærtetræ (Caragana aborescens) samt ind i mellem buske som efterårsoliven (Elaeagnus umbellata) etc. Mellem træerne dyrkes bærbuske, nødder og grøntsager.

Overordnet design. Forbered jorden om nødvendigt, evt. med spredning af kompost, hestegødning, tang, el. lign., udmål jorden til trærækker og højbede og plant derefter de kvælstoffikserende arter. Herimellem plantes de udvalgte frugttræer. I mindre frugthaver til hjemmebrug er det ikke nødvendigt at plante i rækker, men ved større plantager er det bedst med rækker til høstudstyr. Hvis man planter på en skråning, bør man altid plante langs med eller på højdekurverne. Trærækkerne plantes i øst-vestgående retning, helst på en sydskråning. Evt. vandreservoire anlægges på et skyggefuldt, højtliggende sted. Kompost- og materialebunker placeres passende steder, f.eks. for enden af hvert jordstykke mellem trærækkerne.

Afstande lodret. I en permakulturel frugtplantage tænker man både lodret og vandret. Lodret opererer man med 3 »etager«: Trækroner, buske og urter. Der tilstræbes træer med mere eller mindre lysgennemskinnelige kroner, evt. ved beskæring, og træerne er stammet op til 1-1,5 meters højde for at give plads og lys til bærbuskene, som udgør 2. etage. De fleste danske bærbuske er skovvækster, som skulle kunne klare sig her. 1. etage udgøres af hovedsageligt flerårige grøntsager, hvoraf de fleste ligeledes skulle kunne klare halvskygge-forholdene her.

Afstande vandret. Afstanden mellem træerne afhænger af, hvor meget under- og mellemafgrøde, man ønsker. Et standardmål kunne være rækker med 10 meter mellem selve frugttræerne og 10-12 meter mellem rækkerne. I rækkerne står mellem frugttræerne henholdsvis robinierne og andre høje kvælstofgivende vækster, hvilket således giver 5 meter mellem de høje vækster (med tiden bliver robinierne de højeste). Herimellem kommer så bærbuskene, 5 meter mellem buskene. Rækkerne ser herefter f.eks. således ud: frugttræ, bærbusk, kvælstofgivende træ, bærbusk, frugttræ osv., 2,5 meter mellem hver. På den resterende plads under trækronerne ud til drypkanten plantes flerårige grøntsager, grøngødning og krydderurter (se nedenfor). På 1 ha (100 meter x 100 meter) skulle der således være plads til ca. 100 frugttræer, ca. 100 kvælstofgivende træer/buske og ca. 200 bærbuske.

Blandingsafgrøder. De forskellige plantearter må udvælges således, at de kompletterer hinanden i den mest muligt nyttige sammenhæng. Frugtplantagen bør bestå af sygdomsresistente hovedafgrøder i forskellige sorter (æbler, pærer, blommer, mirabeller, kirsebær, paradisæbler, kvæder, nødder), lægivende træer (arter som ikke konkurrerer om lys, vand og næring) og hist og her træer og buske, der kan tiltrække bier og rovinsekter.

Under selve træerne. I frugttrærækkernes underste »etage« kan der være tale om grøngødning eller kvælstoffikserende kløverarter, planter der kan udkonkurrere græs, insektafvisende planter, eller man kan dyrke udvalgte grøntsager, indtil træernes skyggevirkning evt. bliver for stor.

Gode underbeplantninger kan være solbær, ribs, stikkelsbær, lucerne, kløver, kulsukker (gødningsvand), jordskokker, artiskokker, rabarber, purløg, pibeløg, kinaløg, ramsløg, peberrod, krus- og bredbladet persille etc. Også krydderurter som citronmelisse, dild, løvstikke, hjulkrone, vild oregano etc. samt myntelignende (ikke-spredende) arter som koreansk mynte, rosenmynte, bjergmynte, anisisop m.fl. giver lidt afgrøde (krydderi, the) samt tiltrækker bier, svirrefluer m.m. Ønskes ægte mynter (pebermynte, krusemynte etc.) dyrkes de i afgrænsede bede for at undgå ukontrolleret spredning.

Mellem trærækkerne indrettes højbede til fortrinsvis et-årige grøntsager. Mellem 5 rækker træer vil der således være 4 jordstykker, hvor der på hvert stykke skulle være plads til 6 gange 3, altså 18 højbede med 60 cm stier mellem. Hvert højbed er 7 meter langt og 1,20 meter bredt. I alt 72 højbede. I hvert højbed er der plads til fra 2-3 rækker kartofler over normalt 5 rækker almindelige grøntsager til måske ti rækker ærter, porrer, løg, radiser etc. (Det anbefales dog at blande de forskellige grøntsager efter de sædvanlige principper for økologisk blandingskultur, hvis det er arbejdsmæssigt og teknisk muligt.) Der benyttes endvidere sædskifte efter en årlig turnus (udregnes med hensyntagen til ønskede afgrøder).

Jorddække. Især på højbedene, men i nogen grad også i trærækkerne, benyttes jorddække. Hertil anvendes enhver form for organisk materiale så som græs, kløverafklip, kulsukkerblade, kompost, tang, hestegødning osv. Hvis ikke hønsene kan holde bedgangene ukrudtsfri, kan gangene også dækkes med tang eller halm, som efterfølgende kan flyttes op i bedene.

Nyttedyr. For at give gode muligheder for nyttedyr kan man endvidere lave diverse jorddækker, placere jordbunker, stenbunker og træstammer hist og pist, indrette pindsvinehuler, samt grave huller med og uden vand i til frøer og firben. Der opsættes fuglekasser og bistader.

Udsmykning. Det hele kan »udsmykkes« med tagetes (forbedrer jorden), tallerken-smækkere (jorddække, blade til salat, frø til kapers), morgenfruer, Narcissus, Allium og andre løgplanter samt irisarter (græshæmmende), flerårige dahlia, diverse margueritter og meget mere.

Indhegning. Frugtplantagen omkranses af et levende hegn bestående af bl.a. robinie, sibirisk ærtebusk, gyvel, hasselnød, valnød, mirabelle, havtorn, hyben, slåen, brombær, aronia og andre afgrødsgivende og fuglevenlige sorter. Relevant er også hyld, hårdføre vindruesorter, stikkelsbærkiwi, visse bambussorter samt forskellige pil til energi og flet.

Michael Crawford:

A Forest Garden Year

Video 4 min 20 sek

Robert Hart:

A Food Forest Garden

Video 7 min 25 sek

Geoff Lawton:

7 Food Forests in 7 minutes

Video 7 min 3 sek

Geoff Lawton:

2000 Year old Food Forest in Morocco

Video 4 min 37 sek

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node