Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

John McDougall:

The McDougall Program - 12 Days To Dynamic Health

 

 

 

John McDougall:

The McDougall Program For Maximum Weight Loss

 

 

 

John McDougall:

Dr. McDougalls Digestive Tune-Up

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

 

James A. Joseph, Daniel A. Nadeau og Anne Underwood: Kostens naturlige farvekode

(Beskriver nyere forskningsresultater vedrørende naturlige vitaminers, mineralers og fytokemikaliers sundhedsfremmende virkninger.)

 

 

 

Bemærk, at Fødevarestyrelsen ikke anbefaler kosttilskud generelt, men kun til særligt udsatte grupper

Fødevarestyrelsen




»Vitaminmangel kan kun hidrøre fra Mangel på Viden. Selv en Kost, sammensat af vore allerbilligste Fødemidler, som grovt Brød, Kartofler, Gulerødder og Grønkaal giver Overflod af disse Stoffer... at ty til Apoteker er Dumhed.«

(Mikkel Hindhede, 1934)

 

17.12.2013:

Multivitaminpiller er spild af penge

 

12.11.2013:

Vitaminpiller virker ikke

 

04.09.2013:

10 forskellige kosttilskud - ingen virkede

 

01.08.2013:

Calcium-tilskud skader mere end det hjælper

 

00.07.2013:

PCRM fraråder jern og kobber i vitaminpiller

 

00.03.2012:

Kosttilskud virker ikke

 

27.12.2011:

Vitaminpiller giver overdødelighed

 

Samme undersøgelse: Fuld tekst

 

Samme undersøgelse med udbygget forklaring

 

11.10.2011:

Grøntsager hjælper, kosttilskud hjælper ikke

 

11.10.2011:

E-vitamintilskud øger risikoen for prostatakræft

 

22.09.2011:

Multivitaminpiller øger risikoen for bryst- og prostatakræft

 

26.04.2011: Vitaminpiller holder ikke, hvad de lover

 

21.04.2011:

Calcium-tilskud øger risikoen for hjertesygdomme

 

22.12.2010:

Folat fra mad godt, folinsyre fra piller dårligt (kræft)

 

29.07.2010:

Calciumtilskud øger risikoen for hjertesygdom

 

00.05.2010:

Multivitamintilskud øger risikoen for brystkræft

 

10.03.2009:

Folinsyretilskud øger risikoen for prostatakræft

 

00.10.2005:

Folinsyretilskud er sundhedsskadeligt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For en sikkerheds skyld: Tag ikke vitaminpiller!

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter John McDougalls nyhedsbrev maj 2010: »Just To Be on the Safe Side: Don't Take Vitamins«.

 

Ingen elsker mig mere end min mor, selv om der var tidspunkter i løbet af min barndom, hvor jeg troede, hun prøvede på at forgifte mig. Men kunne den kemiske eftersmag, bøvsen, og kvalme jeg oplevede efter dagens multivitamin-kapsel – som hun tvang mig til at tage sammen med min appelsinjuice til morgenmaden –  måske have været en advarsel? Hun fortalte mig, at vitaminer smagte dårligt, ligesom medicin, fordi hvis et lille barn fandt dem, så ville det ikke forveksle disse piller med slik. På dette tidspunkt af historien omfattede de medicinske landvindinger bl.a. helbredelse af dødelige sygdomme forårsaget af vitaminmangel, f.eks. skørbug, beri-beri og pellagra. Folk tænkte, at hvis vitaminer kunne helbrede disse sygdomme, så kunne man måske også finde svaret på kræft eller hjertesygdomme i kosttilskud. Det var under atombombens æra efter Anden Verdenskrig, hvor folk troede, at videnskaben snart ville finde svaret på alle livets problemer.

 

Næsten 40 procent af den amerikanske befolkning tager kosttilskud, og mange mennesker bruger hundredvis af dollars på disse piller hver måned. Men på baggrund af hvilke objektive kendsgerninger? Hvor mange blandt familie og venner kender du, der lider af eller har lidt af sygdomme forårsaget af vitaminmangel, som f.eks. skørbug fra C-vitaminmangel, beriberi fra utilstrækkeligt med vitamin B1 eller pellagra fra mangel på niacin? Eller proteinmangel eller mangel på essentielle fedtsyrer? Sandheden er: ingen! Og lad os så lige dreje spørgsmålet 180 grader: Hvor mange af dine slægtninge og venner har sygdomme eller lidelser forårsaget af overflod og ernæringsmæssige udskejelser – sygdomme, som stammer fra indtagelse af alt for meget kolesterol, fedt, natrium, protein og/eller alt for mange kalorier? Svaret er: de fleste!

 

Sundhedsproblemer, som stammer fra overskud og for meget af noget, kan ikke korrigeres med behandlinger, der hjælper mod underskud og mangler. Har du nogensinde mødt folk, der har tabt sig 50 kg ved at tage kosttilskud eller som har helbredt deres gigt, forhøjede blodtryk, colitis eller type-2 diabetes med vitamin- og mineralbehandlinger? Det tør jeg vædde på, du ikke har, og det har jeg heller ikke. Men hver dag har jeg kontakt med mennesker, personligt eller via e-mail, som har opnået disse sundhedsfordele ved at ændre deres daglige kost og gå en daglig tur ud i solskinnet. Det er penge ud af vinduet at tro på kosttilskud. De virker simpelthen ikke i forhold til de problemer, der i øjeblikket plager menneskene. Læger, der ordinerer kosttilskud, praktiserer »tros-baseret medicin«. Det er en ren trossag, for der ingen dokumentation for en sådan handling, ingen gyldig forskning til at vejlede dem og ingen eksempler på helbredte patienter.

 

 

Kosttilskud er ikke mad

 

I forsøg på at forbedre Moder Naturs skaberværk – og at skabe fede profitter – har forskere og iværksættere udviklet tusindvis af produkter baseret på isolerede og koncentrerede næringsstoffer. Det hele begynder med at man finder en farmakologisk aktiv ingrediens i en almindelig fødevare. Ved hjælp af forskning og teknologi bliver dette stof udvundet og renset og derefter produceret i store mængder og solgt til kunden som et »potent, men naturligt middel«. Velkendte eksempler på sådanne koncentrater er isolater af soja- og valleproteiner, omega-3 fiske- og hørfrøolier samt vitaminer og mineraler. Denne mirakelmedicin leveres til forbrugeren i form af piller, pulver, væsker, proteinbarer, »sundhed«drikke samt berigede fødevarer. De formodes at opveje effekten af folks destruktive vaner og fixe kundernes dårlige helbred på en naturlig måde (dvs. uden bivirkninger) og næsten uden besvær. Høj fortjeneste og tilfredsstillelse af forbrugernes ønsker om hurtige løsninger garanterer en sund forretning baseret på salg af diverse kemiske koncentrater.

 

Vitaminer

Vitaminer er organiske forbindelser, der ikke kan syntetiseres (dannes) af menneskets krop, og derfor skal de spises, for at vi kan forblive sunde og for at forebygge alvorlige sygdomme. Planter syntetiserer 11 af de 13 kendte vitaminer. D-vitamin er faktisk ikke et vitamin, men et hormon, som produceres af kroppen, når solen skinner på huden. Og B12 bliver som det eneste ikke-planteafledte vitamin fremstillet af bakterier. Planter er også vores kilde til mineraler, som alle stammer fra jorden, og de optages i de levende systemer gennem planternes rødder. Vitaminer og mineraler er naturligt pakket ind i plantedele (stivelse, grøntsager og frugt), og det er den eneste rigtige måde at få leveret disse og mange flere vigtige næringsstoffer til kroppen. Et harmonisk forhold mellem mennesker og planter resulterer i et godt helbred.

 

 

Helheden er større end de enkelte dele

 

Bred et udvalg af frugt ud på bordet foran dig: Kan du identificere den gule banan? Har du problemer med at udpege appelsinen? Kalder du de små, aflange, runde, grønne objekter for vindruer? Bemærk, at du ikke har svært ved at skelne mellem og korrekt navngive hver eneste frugt. Dette skyldes, at den præcise og fuldkomne molekylære arkitektur resulterer i en særlig let identificerbar form gældende for hver enkelt frugt (og grøntsag). Titusinder af proteiner, fedt, kulhydrater, fibre, vitaminer, mineraler og andre fyto(plante)-kemikalier er til stede i de rette mængder, de rette typer og på de rette fysiske positioner i hver enkelt fødevare. Hvis ikke det var for den præcise korrekthed, så ville du ikke have en grøn kiwi frugt.

 

 

 

God ernæring begynder, når hele og naturlige fødevarer bliver tygget i mindre dele og slugt. De findelte stykker indeholder stadig alle de grundlæggende næringsstoffer, og de fleste fysiske forhold i den oprindelige uspolerede fødevare er bevaret. Efter yderligere fordøjelse optages næringsstofferne i blodet i afstemte mængder og føres ud til kroppens ca. 10 trillioner celler. Næringsstofferne passerer derefter gennem cellernes membraner og ind i den indre cellevæske (cytoplasma). Her leverer denne vigtige balance af næringsstoffer råmateriale til det cellulære maskineri, så det kan fungere korrekt. Hvis der er for få eller for mange af nogle af stofferne, vil der opstå ubalancer, hvilket igen vil resultere i mindre optimale funktioner på celleniveau, efterfulgt af sygdom. Forskerne forstår knap nok denne fantastisk fintfølende orkestrering, der finder sted mellem vores fødevarer og vores kroppe, men de anerkender, at der eksisterer en perfekt harmoni.

 

 

Kosttilskud gør folk syge

 

Folk tror på kosttilskud, selv om langt de fleste videnskabelige data fraråder indtagelse af isolerede koncentrerede næringsstoffer. Især har forskningen grundigt undersøgt virkningerne af betacaroten, vitamin E (alphatocopherol) og folinsyre. Randomiserede, kontrollerede forsøg med mere end hundrede tusinde forsøgspersoner har bevist, at indtag af disse og andre kosttilskud øger en persons risiko for hjertesygdomme, kræft og tidlig død. Skader på nyrerne hos diabetikere og en stigning i alvorlige luftvejsinfektioner er også blevet påvist. (Se nedenfor ang. oplysninger om nogle af disse store undersøgelser.) Producenter af kosttilskud, butikker, der sælger vitaminer, læger og diætister bør handle ansvarligt og advare forbrugerne om de alvorlige sundhedsmæssige risici fra disse profitable heksepulvere (1). Af de samme grunde skal berigelse af vores fødevarer (korn og mel) med folinsyre og andre næringsstoffer stoppes (2). [Der er ikke tilsat folinsyre i danske kornprodukter – endnu. LV.]

 

To højt respekterede Cochrane-oversigter offentliggjort i 2008 konkluderede: »Betacaroten, vitamin A og vitamin E, som gives isoleret eller sammen med andre antioxidant-kosttilskud, øger dødeligheden« (3, 4). Der er ingen højere autoritet end en rapport fra Cochrane Collaboration.

 

 

Kosttilskud dræber ved at forårsage metabolisk ubalance

 

For tre årtier siden var det velkendt, at mennesker, der indtager mere betacaroten gennem deres kost, er mindre tilbøjelige til at udvikle mange former for kræft, herunder lungekræft  (5, 6). Efter sådanne iagttagelser blev der udviklet den hypotese, at et enkelt næringsstof, betacaroten, var nøglen til forebyggelse af kræft. To veltilrettelagte forsøg offentliggjort i 1994 og 1996 sammenlignede virkningen af at tage betacaroten-kosttilskud i forhold til placebo for folk med høj risiko for at udvikle lungekræft (rygere og folk, der udsættes for asbest) (7, 8).

 

Helt uventet blev der i disse to undersøgelser fundet flere kræftformer hos de mennesker, der tog betacaroten-piller. Men disse resultater afkræfter imidlertid ikke den oprindelige observation: Folk, der spiser mere frugt og grøntsager, har en lavere risiko for kræft. Betacaroten findes kun i planter, og dermed fungerer det som en markør for mængden af indtaget frugt og grøntsager. Sandheden er, at en kost med højt indhold af vegetabilske fødevarer beskytter mod kræft. Den samme effekt kan ikke opnås ved at spise enkelte, isolerede næringsstoffer, som f.eks. betacaroten. En pille er ikke en plante.

 

Betacaroten er kun et af de omkring 50 lignende naturligt forekommende aktive stoffer i vores kost, som er klassificeret som carotenoider. De forekommer i særligt rigelige mængder i gule og orange frugter og grøntsager. Efter at næringsstofferne er kommet ind i vores celler, flyder de rundt i cellens væsker (cytoplasma), indtil de knytter sig til det cellulære maskineri gennem en særlig receptor, ligesom en nøgle der passer i en lås. Betacaroten og alle de andre biologisk aktive carotenoider skal knytte sig til disse specifikke carotenoid-receptorer, før de kan fungere.

 

Når en celle oversvømmes med én slags carotenoid, i dette tilfælde betacaroten efter vitamintilskud, så opstår der en ulige konkurrence om carotenoid-receptorerne (9). De øvrige 50 funktionelle carotenoider bliver forhindret i at etablere deres nødvendige cellulære forbindelser som følge af den overvældende mængde af betacaroten, og dette skaber sygdomsfremmende og dødelige ernæringsmæssige ubalancer.

 

Overvej følgende analogi: En person kører hjemmefra til arbejde. Ankommet til arbejdsstedet begynder den typiske medarbejder dagen med at gå lidt rundt og hilse på kollegerne, hænge et par minutter ved vandkøleren og udveksle lidt siden-sidst sladder. Indtil videre har han intet produktivt foretaget sig for virksomheden. Endelig sætter vedkommende sig på sin plads – f.eks. et skrivebord med en computer og en telefon – og begynder at blive produktiv. I dette firma er der mange arbejdsfunktioner og mange arbejdere med forskellige talenter – revisorer, sekretærer, designere, ledere osv., der kollektivt og interaktivt sørger for, at virksomheden drives produktivt og rentabelt. Men dette vil pludselig ændre sig, hvis bossen en dag beslutter sig for at ansætte hundrede ekstra revisorer uden reelt behov for deres arbejde og uden at tilføje nye arbejdsstationer. Resultatet bliver kaos og konkurs på grund af disharmoni og ubalance i organisationen.

 

 

Spar dine penge og red dit helbred

 

I midten af 1990erne var jeg vært for et radio-talkshow hver søndag aften, kaldet »For Your Health«. Disse to-timers udsendelser blev sendt af de største radiostationer i de største byer som Los Angeles (KABC), San Diego (KSDO), Sacramento (KSTE) og San Francisco (KNBR) over hele vestkysten, og de blev hørt af millioner af mennesker. Jeg modtog over 2000 opkald hver aften i gennemsnit (selvfølgelig kunne kun en brøkdel af disse opkald blive besvaret). Showets sponsorer var for det meste helsekostbutikker, og deres største indtægtskilder kom fra reolerne med kosttilskud. Under min indledningssnak i begyndelsen af hvert show plejede jeg at omtale den nyeste videnskabelige forskning. Jeg forsøgte at afbalancere »negative« artikler – så som vitamin A (retinol) forårsager fosterskader med risikofaktor 1 pr. 57 graviditeter, når det tages af en gravid kvinde, og det øger hoftebrud hos ældre voksne – med »positive« artikler – f.eks. folinsyretilskud taget før graviditeten reducerer risikoen for alvorlige medfødte defekter.(10-13)

 

Jeg var dog ikke afbalanceret nok for en gruppe »vitamin aktivister« fra Los Angeles. De klippede uddrag af mine anti-pille-budskaber sammen til et bånd, som de afspillede for mine sponsorer hver mandag morgen. Heldigvis modstod jeg disse angreb, og udsendelserne overlevede i tre år på dette store radionetværk. Men med tiden begyndte de helt store sponsorer af disse magtfulde radiostationer at lægge mærke til mine anti-kød, anti-mejeri og anti-farmaceutiske budskaber. På trods af min popularitet mistede jeg alle mine shows i løbet af en tre-ugers periode i 1996. Pengene bestemmer, selv i radioen. Men det ændrer ikke sandheden.

 

Uanset om du er videnskabeligt indstillet og tror på 400 millioner års evolution, eller du er religiøs og tror på en guddommelig skaber – eller begge dele – så kan du ikke komme udenom, at den fysiske verden, vi lever i, i sig selv er perfekt opbygget. De trillioner af samspil, der opstår mellem flora, fauna og Moder Jord er målrettede og harmoniske. Du har formodentlig også bemærket, at menneskets indgriben i naturens gådefulde arbejde sædvanligvis resulterer i utilsigtede katastrofer. F.eks. når vi undlader at følge den naturlige stivelses-baserede kost for mennesker, så bliver resultatet, at mere end en milliard mennesker er overvægtige og syge i dag. Hvis vi prøver på at løse nutidens sundhedsproblemer med kosttilskud, forøger vi blot elendigheden og tilføjer os selv og samfundet store økonomiske omkostninger. (Salg af kosttilskud til amerikanske forbrugere var på 25,2 milliarder dollars i 2008 (14)). Videnskabelige kendsgerninger og sund fornuft må stoppe den blinde og manipulerede tro på kosttilskud.

 

Randomiserede, kontrollerede forsøg beviser,

at kosttilskud er farlige:

 

Mere kræft

The Alpha-Tocopherol, Beta-caroten Cancer Prevention Study Group: I alt 29.133 mandlige rygere blev visiteret til en af fire behandlinger: alphatocopherol (vitamin E) alene, betacaroten alene, både alfatocoferol og betacaroten eller placebo (7). Resultat: 18 procent mere lungekræft og 8 procent flere dødsfald i betacaroten grupperne.

 

The Beta-caroten and Retinol Effekt Trial: 18.314 rygere, tidligere rygere og arbejdere udsat for asbest blev visiteret til enten at tage beta-caroten og retinol (vitamin A) eller placebo (8). Resultat: 17 procent flere dødsfald, 46 procent mere lungekræft og 26 procent flere hjerte/kar-sygdomme hos dem, der tog kosttilskud.

 

The Selen and E-vitamin Cancer Prevention Trial (SELECT). 35.533 mænd blev visiteret til en af fire grupper: selen, E-vitamin, selen plus E-vitamin eller placebo (15). Resultat: 13 procent mere prostatakræft for vitamin E grupperne. Der var ingen af kosttilskudsgrupperne, der viste forebyggelse af prostatakræft.

 

Flere hjertesygdomme

MRC/BHF Heart Protection Study: 20.536 voksne med hjerte/kar sygdom, anden okklusiv arteriel sygdom eller diabetes blev visiteret til dagligt at modtage vitamintilskud i form af antioxidanter (vitamin E, vitamin C og beta-caroten) eller placebo (16). Resultat: Forhøjede vitaminkoncentrationer i forsøgspersonernes blod, men ingen reduktion af hjerte/karsygdomme, kræft eller dødsrisiko.

 

The Alpha-tocopherol Beta-caroten Cancer Prevention Study. 1862 mandlige rygere, der tidligere havde haft myokardieinfarkt, blev tildelt kosttilskud i form af henholdsvis alfatocopherol, betacaroten, begge dele eller placebo (17). Resultat: Der var 75% flere dødsfald pga. fatal hjerte/kar sygdom i betacaroten-grupperne og en lille stigning i alphatocopherol-grupperne.

 

The HOPE-TOO Trial: 9541 patienter blev tildelt E-vitamin eller placebo (18). Resultat: Ingen forskel i kræft eller hjerte/kar-dødsfald. Patienterne i E-vitamin-gruppen havde højere risiko for hjertesvigt.

 

The Folat After Coronary Intervention Trial. 636 patienter med stents i en hjertearterie blev visiteret til at modtage folinsyre, vitamin B6 og vitamin B12 eller placebo (19). Resultat: Større restenose (arterielukning) og hyppigere gentagen hjerteoperation for dem, der tog tilskud med folinsyre.

 

The NORVIT Trial. 3749 mænd og kvinder, der havde haft akut myokardieinfarkt inden for syv dage, blev udpeget til en af fire grupper: a) folinsyre, vitamin B12 og vitamin B6, b) folinsyre og vitamin B12, c) vitamin B6 eller d) placebo (20). Resultat: Homocystein-tallet faldt med 27 procent, men risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft blev forøget med 20-30 % i grupperne med folinsyretilskud.

 

Women's Antioxidant and Folic Acid Cardiovascular Study: 5442 kvinder med tidligere tilfælde af hjerte/kar-sygdomme eller med tre eller flere hjerte/kar-risikofaktorer blev visiteret til at modtage folinsyre, vitamin B6 og B12-vitamin, eller placebo (21). Resultat: Homocystein faldt med 19 procent, men risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, hjertekirurgi, og død blev ikke reduceret.

 

Flere nyreskader hos diabetikere

The Diabetic Intervention with Vitamins to Improve Nephropathy Trial. 238 deltagere, som havde type-1 eller -2 diabetes og klinisk diagnose på diabetisk nefropati (nyresygdom) blev tildelt folinsyre, vitamin B6 og B12-vitamin, eller placebo (22). Resultat: Vitamin gruppen havde forværret nyrefunktion og dobbelt så mange vaskulære tilfælde.

 

Flere frakturer hos ældre

The High Dose Oral Vitamin D Trial. 2256 hjemmeboende kvinder i alderen 70 år eller ældre, blev visiteret til enten at tage 500.000 IE D-vitamin (cholecalciferol) eller placebo (23). Resultat: Kvinder, der tog D-vitamin havde flere fald og knoglebrud.

 

Mere alvorlige luftvejsinfektioner

Et randomiseret forsøg med E-vitamin og infektioner. 652 ikke-institutionaliserede ældre blev tildelt en multivitamin/mineral-pille, 200 mg E-vitamin, begge dele eller placebo (24). Resultat: Ingen ændring i hyppigheden af luftvejsinfektioner, men sværhedsgraden var værre hos dem, der tog vitamin E.

 

(1-24) - Se kildehenvisningerne i John McDougalls originalartikel. Link øverst i højre spalte.

 

 

John McDougalls Nyhedsbrev maj 2010

 

John McDougalls sider om vitamin- og kosttilskud

 

John McDougalls hjemmeside

 

 

 

John McDougall:

Pills Won't Save You

Video 9 min 30 sek

 

 

 

John McDougalls Medical Message:

A Pill For Every Problem

Video 3 min

 

 

 

John McDougalls Medical Message: Vitamin Supplemnts Video 4 min 13 sek

 

 

 

John McDougalls Medical Message:

Vitamin B 12

 

 

 

John McDougalls Medical Message:

Sunshine & Vitamin D

Video 3 min 21 sek

 

 

 

John McDougall:

CureType 2 Diabetes With No Drugs

 

 

 

T. Colin Campbell Foundation:

Do You Need Vitamin Supplement?

 

 

 

Michael Gregers videoer om vitamin-piller og kosttilskud

 

 

 

Jeff Novick:

Supplement Recommendations

 

 

 

Joel Fuhrmans arkiv om vitaminiller og kosttilskud

 

Joel Fuhrmans artikler om vitamin- og kosttilskud

(Bemærk, at han går ind for kosttilskud med DHA og særligt sammensatte multivitaminpiller, som han selv sælger. Men ellers er han enig med McDougall)

 

 

 

Dustin Rudolph:

Fiskeoliekapsler og andre omega 3-tilskud virker ikke

 

 

 

Grethe Sønck:

Medicin med det samme

Sang 2 min 38 sek

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node