Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

1 Urtespiral

 

 

Scott A. Meister:

How to build soil and a herb spiral

Video 6 min 36 sek

 

 

Naviana

 

Martin Damgaard

 

Ecological Garden

 

Google billeder

 

 

2 Nøglehulsbed

 

 

Ecological Garden

 

Mandala Garden

 

Google billeder

 

 

3 Underjordisk drivhus

 

 

Walipini

 

 

4 Skovhave

 

Google billeder

 

YouTube Videoer

 

 

 

 

 

Miljø: Permakultur: Metoder

 

Permakulturen benytter sig af et utal af arbejds- og produktionsmetoder inden for landbrug, skovbrug, havebrug, fødevareforsyning og -distribution, byggeri, landskabsplanlægning, vandforsyning, transport, energiforsyning, beslutnings-processer, selvforsyning og hjemmeproduktion, lokal finansiering m.m.m.

 

Metoderne er indsamlet fra alle faggrene og fra hele verden, men fælles for dem er, at de er »smarte«, dvs. lever op til permakulturprincippern om høj ydelse med lille arbejdsindsats, lukkede kredsløb, hvert element har mange funktioner osv.

 

Her er kun nævnt et lille udvalg af nogle af de mest karakteristiske metoder:

 

 

1 Urtespiral

Urtespiralen er en maksimal udnyttelse af mikroklima samt sol- og vandforhold. Den starter med en stor bunke gammel jord, diverse biologisk materiale, kviste m.m. samt til sidst kompost, som man omkranser med en stensætning. En lille urtespiral kan være f.eks. 2 meter i diameter og 1,5 meter høj, mens en stor kan være op til 12 meter i diameter og 3-4 meter høj. Så lægger man mere og mere jord på, mens man fortsætter med stensætningen opad og indad i spiralfom. På en lille urtespiral - som den på billedet - skal afstanden mellem spiralarmene være 30-50 cm for at give plads til planterne, men på en stor spiral skal der være op mod 1 meter mellem stenene, fori der også skal være plads til en sti.

 

Nederst ved spiralens start, bedst mod nord, anlægges en lille sø eller et vådområde, hvor der plantes brøndkarse, mynte og andre vandelskende planter.

Skyggetålende og etårige planter som persille, dild, rucola og koriander forsøges placeret på nordsiden og i den nederste del af højen. Øverst placeres de tørketålende, varmekrævende og flerårige planter som timian, oregano, rosmarin, salve, estragon. Løgplanter som purløg, ramsløg, pibeløg og kinesisk purløg kan puttes ind imellem. Stenene holder på solvarmen.

 

 

Se også: How to Build a Herb Spiral

 

 

2 Nøglehulsbed

Et bed formet som et nøglehul er den konstruktion, som giver mest dyrkningsjord og mindst sti(spild)areal. Det kan stå alene eller kombineres med flere af samme eller lignende fom. Man kan f.eks. lave en gang, der slynger sig efter landskabet og hvorudfra der anlægges nøglehulsbede til hver side, eller man kan omgive det første bed med en række nye bede hele vejen rundt (mandala-have).

 

Grundformen er som i midten af denne tegning en cirkelflade på ca. 2 meter i diameter med en gang på 50-60 cm ind til centrum. Her laves en cirkelformet plads, således at hele bedet rundt om centrum er 60 cm bredt. Der vil være plads til 3 rækker afgrøder, og når man sidder på hug, kan man nå og plante, så og høste i hele bedet fra centrumpladsen. Man kan også anlægge nøglehulsbedet som hævet bed.

 

Bedet vil nu svare til et aflangt bed på ca. 3 meter, og stien vil være 1,40 meter lang. Udenfor kan plantes afgrøder eller blomster, som ikke skal passes.

 

 

 

3 Underjordisk drivhus

Drivhuse er normalt glasstrukturer, men de er typisk kostbare at fremstille og dyre at opvarme vinteren igennem. Et langt mere overkommeligt og effektivt alternativ til glasdrivhuse er walipini'en - et Aymara-indiansk ord for »et varmt sted« - også kendt som et underjordisk drivhus eller et grubedrivhus. Det blev første gang udviklet for 20 år siden til de kolde bjergregioner i Sydamerika, og walipini'en giver avlere mulighed for at opretholde en produktiv have året rundt, selv i de koldeste klimaer.

 

 

 

4 Skovhave

En skovhave er en effektiv efterligning af den oprindelig naturskov og dens økosystemer, hvor man erstatter de vildtvoksende planter med frugttræer, bærbuske, grøntsager og krydderurter. Man kan f.eks. plante rækker af træer og bærbuske, og mellem rækkerne anlægges grøntsagsbede. Under træerne dyrkes løgplanter, krydderurter og gødningsplanter. Man kan også plante uregelmæssige grupper af træer og buske med tilfældig underbeplantning af gøntsager. Klatreplanter som vindruer og stikkelsbærkiwi kan slynge sig op ad træerne. Helt i bund finder vi (skov)jordbær.

 

 

 

 

Huskeliste 

 

Satsning på flerårige og selvsående  planter

   Frugttræer, nøddetræer, bærbuske, grøntsager, krydderurter

Satsning på kvælstofproucerende planter

   træer, buske og urter

Jorddække, underplantning

Sædskifte

Blandingskultur

Kompost (orme)

Urtegødning

   Kulsukkerrod, brændenælde

 

 

Højbede

Urtespiral

Nøglehulsbede

Underjordiske drivhuse

Lodret dyrkning

Skovhave

Solfælde

Altankasser, mistbænk, drivhus, udestue og polytunnel

Fuglekasser, frødamme, flagermusreder, insekthoteller

 

Træhuse

Halmhuse

Cobbyggeri

Domer

Jordsække

Earthships

Genbrugsmaterialer

 

Solfanger

Solcellepaneler

Solovn

Masseovn

Flexovn

Energiruder

Dynamisk isolering

Svaleskab

Traditionel opbevaring

Jordkælder

 

Regnvandsopsamling

Genanvendelse af gråt spildevand

Vandreservoire

Swales

 

Multtoilet

Urinopsamling

Pilerensningsanlæg

 

LETS - lokal valuta

Konsensusdemokrati

Bioregionalisme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node