Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

 

 

 

 

David Simon:

9 ting du bør vide

om fiskeopdræt

 

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

05.06.2014:

Fisk bremser global opvarmning

 

01.05.2014:

Fiskeolie og fede fisk hjælper ikke mod hjertesygdomme

 

17.03.2014:

Fiskeri ødelægger miljø og økosystemer

 

16.01.2014:

Derfor er fiskeolie skadelig

 

14.11.2013:

Syredannende kost (kød, fisk, ost m.m.) forbundet med diabetes 2

 

25.09.2013:

Fisk og nødder (omega 3) hjælper ikke hjernen

 

11.07.2013:

Fiskeolie øger risiko for prostatakræft

 

17.06.2013:

Hjertesunde fisk er en skrøne

 

10.06.2013:

Norske eksperter advarer mod opdrættede laks

 

12.09.2012:

Fiskeolie hjælper ikke mod hjertesygdom

 

13.06.2012:

Fiskeolie hjælper hverken hjertet eller hjernen

 

13.04.2012:

Fiskeolie hjælper ikke mod hjertesygdomme

 

03.04.2012:

Parasitter i hellefisk

 

06.10.2011:

Kviksølv i fisk giver lavere IQ

 

22.07.2009:

Fisk (omega 3) øger risiko for diabetes 2

 

10.06.2009:

Vi har nu spist 90% af havets fisk

 

00.09.2009:

Fisk og fiskeolie øger risiko for diabetes 2

 

00.07.2006:

Fisk var ikke nødvendigt for udvikling af hjernen

 

26.01.2006:

Fiskeolie beskytter ikke mod kræft

 

00.11.2003:

Fisk forhøjer risikoen for brystkræft

 

Denne undersøgelse er lavet af Kræftens Bekæmpelse.

 

I sin bog »The Perfect Formula Diet«, side 139, skriver Janice Stanger: »En undersøgelse med mere end 23.000 kvinder i alderen 50-64 i Danmark fandt, at de kvinder som spiste mest fisk - uanset hvilke slags og uanset tilberedning - havde en 47 % højere hyppighed af brystkræft.«

 

Ikke desto mindre påstår Kræftens Bekæmpelse, at fisk forebygger og hæmmer kræft! Link 

 

00.04.2000:

Fiskespisere fyldt med organochlorider

 

00.11.1983:

Fed fisk giver kemikalier i modermælk

 

 

 

 

 

 

Ti grunde til at fisk er usund mad

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter Janice Stanger: Fish contains Worm Larvae. Originalartikel her.

 

 

Regering, medier og sundhedspersonale oversvømmer dig med gode råd om at lade fisk og fiskeolie indgå i din kost. De påståede helbredsmæssige fordele ved at spise fisk bygger på tilstedeværelsen af to næringsstoffer: omega-3 fedtsyrer og protein.

 

Men lad dig ikke narre af erhvervslivet og det offentlige gejl. Planter udgør bunden af fødekæden på planeten Jorden. Planter er næringsstofproducenter, mens dyrene er næringsstofforbrugere. Fisk er dyr og får alle deres næringsstoffer fra planter eller fra mindre fisk, der spiser planter.

 

Hvis du spiser en uforarbejdet plantebaseret kost, får du alle de næringsstoffer, der er i fisk, plus mange flere. Det eneste, du må undvære på en plantebaseret kost, er de farlige bivirkninger ved fiskespisning.

 

 

Her er ti grunde til at udelukke fisk fra din kost og smide dem tilbage i vandet, hvor de hører hjemme:

 

1 Fisk indeholder langkædede omega-3 fedtsyrer, som er sunde og nødvendige i små mængder. Fiskene får dette fedt ved at spise havalger, som har dannet omega-3'erne i første omgang. Intet dyr har evnen til at fremstille omega-3 fedtsyrer.

 

Men disse omega-3 fedtsyrer optræder altid sammen med fiskens usunde fedtstoffer. For eksempel har 3 ounces (ca. 85 g) kogt vildlaks iflg. en US Department of Agriculture-database omkring et gram af det farlige mættede fedt - næsten præcis samme mængde, som der er af omega-3 fedtsyrer. Derudover indeholder en sådan bid laks 47 milligram cholesterol, et stof, som din krop selv danner i tilstrækkelige mængder og som - hvis du tilfører det udefra gennem kosten - bidrager til tilstoppede arterier (åreforkalkning, blodpropper m.m.).

 

Du kan få alle de sunde omega-3 fedtsyrer, du har brug for, fra planter.

 

2 En meget omtalt »fordel« ved fisk er dens høje koncentration af animalsk protein. Kun få ved, at animalsk protein direkte kan øge mængden af cholesterol i blodet - og dette kommer oven på den forøgelse af cholesterol, som det animalske fedt bevirker. For meget protein i kosten kan endvidere skade nyre og lever og kan udløse den kroniske inflammation, der ligger bag de fleste kroniske sygdomme.

 

Proteiner er grundlag for alt liv, både planter og dyr. Disse proteiner er kæder sammensat ud fra 20 forskellige aminosyrer - og det er de samme aminosyrer, der danner såvel planteproteiner som animalske proteiner. Men kun planter kan danne de essentielle aminosyrer, dem du har brug for fra kosten. Få dine proteiner direkte fra plantefabrikken og ikke fra den animalske mellemhandler.

 

3 Fisk opkoncentrerer de såkaldte persistente organiske miljøgifte (POP'er) og andre menneskeskabte forurenende stoffer. POP'erne er meget farlige kemikalier, som er langsomt nedbrydelige, og de omfatter PCB, DDT, dioxiner og PBDE (flammehæmmere) samt mange andre. Kræft, skader på nervesystemet, adfærdsmæssige problemer, Parkinsons sygdom, reproduktive lidelser, forstyrrelser i immunsystemet og autoimmune sygdomme, diabetes og allergier kan alle være en følge af eksponering for POP-stoffer.

 

Animalske fødevarer er den sandsynlige kilde til 89%-99% af POP-stoffer i vores kroppe. En undersøgelse af amerikanske supermarkeder fandt, at det produkt, der var mest forurenet med PBDE, var fisk.

 

Hvis du beslutter dig for at vælge destilleret eller »renset« fiskeolie i håb om at undgå POP'erne i selve fisken, går du fra asken og i ilden. Laboratorieundersøgelser viser, at selv destilleret og stærkt forarbejdet fiskeolie i kapsler stadig indeholde disse farlige stoffer.

 

Dambrugsejere kan bevidst forurene den fisk, de opdrætter, med medicin og andre kemikalier, der er forbudt til konsum. Formålet er at holde dyrene i live i de beskidte og overfyldte omgivelser, hvor fiskeopdrætten foregår. Importerede fisk og skaldyr, som ofte er forurenede med disse skadelige stoffer (nogle kræftfremkaldende), udgør 80% af den fisk, amerikanerne spiser. Regeringen undersøger kun omkring 1% af de fisk, der kommer ind i USA.

 

Fisk er ikke korrekt mærket, og det er praktisk umuligt at afgøre, hvor de kommer fra eller hvordan de er blevet opdrættet. Så hvis du spiser meget fisk, er der overvældende sandsynlighed for, at dine måltider indeholder giftige stoffer.

 

4 Fisk er den førende kostmæssige kilde til kviksølv, en potent nervegift. Selv om et voksende foster er mest modtageligt over for denne gift, kan voksne også blive skadet. Der er ikke noget sikkert niveau for kviksølv i din mad. Lad dig ikke narre af »fisk med lavt indhold af kviksølv«. Stort set alle fisk er forurenet med dette giftige metal, hvilket også øger risikoen for hjerteanfald.

 

5 Fisk kan også være forurenet af bakterier, der forårsager madforgiftning. Dette gælder især for importerede skaldyr og fisk, som ikke har været ordentligt nedkølet på vejen fra deres død og din middagstallerken. Mulige patogener hos fisk omfatter E. coli, salmonella, stafylokokker og botulinumtoksin (botulisme).

 

6 Når overskydende gødning og kvælstof (ofte fra dyrefabrikker) oversvømmer ferskvand, udvikler der sig cyanobakterier. Disse mikrober producerer en række toksiner. Et af disse giftstoffer, Microcystin, skader leveren. Desuden kan det fungere som tumor promotor (kræftfremmer) og have en virkning svarende til østrogen, dvs. forstyrre reproduktionen. Microcystin ophobes i fisk. Hvis du spiser nok af det, kan det skade din lever alvorligt og uhelbredeligt. Der er ingen nem behandling.

 

7 En passende mængde af omega-3 fedtsyrer er afgørende. Indtag af for store mængder fiskeolie eller fisk kan få alvorlige konsekvenser. En unaturlig mængde af disse fedtsyrer kan føre til øget blødningstid, forsinke sårheling, øge LDL-kolesterol og hæmme immunsystemets virkning. Ved at spise en varieret plantebaseret kost med bl.a. mørkegrønne bladgrøntsager, nødder og kerner, får du de mængder omega 3, du har brug for.

 

8 Fiskeolie smager dårligt og efterlader en ubehagelig eftersmag. Det kan forårsage fordøjelsesbesvær og bøvsen. Fiskeolie er bare ulækker. Den er mere tilbøjelig end vegetabilsk olie til at blive harsk, og harsk olie kan skade din lever. Når fiskene begynder at rådne, kan skrupelløse forhandlere dække over lugten med kemikalier - for eksempel en blanding af klor, trinatriumfosfat, citronsaft og kobbersulfat.

 

9 Parasitiske orme og/eller deres larver er almindeligt udbredte blandt fisk. For eksempel fandt en undersøgelse, at hver eneste af 50 vilde sockeye laks fanget under deres gydevandring indeholdt larver af den parasitiske orm Anisakis simplex. 87% af larverne befandt sig i laksens muskler - den del af dyret, som folk spiser. Et faktablad fra National Institutes of Health om fiskebændelorm, en anden parasit, advarer om, at disse orme kan inficere mennesker, der spiser rå eller utilstrækkeligt kogt ferskvandsfisk. Ormen kan vokse i dit tarmsystem, kan blive op til 9 meter lang og forårsage anæmi og blokering af tarmene.

 

For at undgå at mennesker bliver værter for fiskeparasitter, har den amerikanske regering påbudt, at alle fisk og skaldyr, der serveres rå, først skal fryses ved meget lave temperaturer i længere tid. Sådanne temperaturer kan sjældent opnås ved hjemmefrysning. Der er dog ingen garanti for, at fiskevirksomhederne rent faktisk overholder påbuddet i tilstrækkelig grad til at orme og larver er frosset ihjel.

 

Selv hvis alle fiskelarver du spiser er døde - dræbt enten ved kogning eller frysning - kan de give allergiske reaktioner. Og selv hvis du ikke reagerer og ikke bliver angrebet, hvor appetitvækkende er det så at spise orme og larver?

 

10 90% af de store fisk i havet er allerede blevet dræbt, og havene bliver overfisket i en helt uholdbar grad. Et panel af 27 topforskere har konkluderet, at verdenshavene er på randen af katastrofal udryddelse. Betyder det, at den fisk, du planlægger at spise, kan gøre en forskel? Ja! Hver gang du spiser, stemmer du på enten overlevelse eller udslettelse. Hvad vælger du?

 

 

Mange mennesker bliver grundigt forvirrede, når de hører om alle de undersøgelser, der siger at fisk er sundt. Men det er de undersøgelser, som erhvervslivet og det offentlige hiver frem i lyset. Faktisk viser et bjerg af undersøgelser, at fisk ikke har nogen positiv virkning på helbredet, men dem hører man aldrig om.

 

For eksempel fulgte en undersøgelse offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i 2009 195.204 voksne i næsten 3 millioner person-år. Forskerne fandt, at dem der spiste masser af fisk, øgede deres risiko for at udvikle type 2 diabetes. En anden undersøgelse, offentliggjort i 2011 i American Journal of Epidemiology, fandt, at mænd med højere niveauer af langkædede omega-3 fedtsyrer (som ofte indikerer at man har spist mere fisk eller fiskeolie), var mere tilbøjelige til at udvikle fremskreden prostatakræft.

 

Hvad mere er: de undersøgelser, der rent faktisk viser en fordel ved fisk og fiskeolie, har sammenlignet mennesker, der spiser fisk (personer, der generelt er sundhedsbevidste og som spiser deres fisk sammen med f.eks. spinat og bagte sødkartofler), med mennesker, der spiser en almindelig kost med fastfood, burgere, chips og kager. Hvis du sammenligner de mennesker, der spiser fisk og fiskeolie med de mennesker, der spiser en uforarbejdet plantekost, behøver du ikke megen fantasi til at se, hvem der vil toppe med hensyn til sundhed.

 

Mennesker er landdyr, ikke naturlige fiskespisere. Dyr, der er skabt af naturen til at spise fisk, fanger deres mad uden fremstillede kroge eller net. Ægte fiskespisere, såsom sæler, delfiner, pelikaner og grizzly-bjørne, spise deres bytte råt og helt.

 

Hvis vi var beregnet til at spise fisk, ville vi have tænder og fordøjelsessystem til at bide i, tygge, sluge og fordøje en hel rå fisk og ikke blot spise de omhyggeligt fileterede muskler. Du ville gumle løs på og fortære hud, ben, finner, indvolde og øjne. Lyder det tiltalende? Kan du gøre det? Hvis svaret er nej, er du ikke skabt til at spise fisk.

 

Du har nul ernæringsmæssigt behov for fisk eller fiskeolie. Langt fra at være nødvendigt for dit helbred, kan fisk og skaldyr tværtimod ødelægge dit helbred. Hvis du afvejer omega-3 fedtsyrerne mod alle de giftige komponenter, der er i den samlede fiskepakke, er resultatet klart negativ. I stedet for at stirre dig blind på fisk og skaldyr, så undersøg, hvad mad for mennesker egentlig er for noget. Så vil du med glæde vælge en fiberrig plantekost uden animalske produkter.

 

 

 

Janice Stanger

Hjemmeside

 

 

Janice Stangers bog

 

Amazon Look Inside

 

 

 

John McDougall:

Fisk er ikke sund mad

 

Fisk er ikke sund mad (Grafik)

 

John McDougall:

En fiskedræbers tilståelser

 

 

 

PCRMs rapport

om fisk

 

Bid ikke på krogen -Fisk er ikke sund mad

 

 

 

Dustin Rudolph:

Fiskeoliekapsler og andre omega 3-tilskud virker ikke

 

 

 

Sea the Truth

Video 1 time

 

 

Peta:

Fisk er ikke mad

Video 8 min 6 sek

 

 

 

Michael Gregers videos om fisk

 

Michael Greger om kviksølv i fisk

 

Michael Greger om giftstoffer i laks og i vores eget fedt

 

 

 

Greenpeace: Overfishing

 

 

 

Ocean Robbins:

Frankenfish! (GMO)

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node