
Postkassen blomstrer

Stråtaget renoveres

Udhuset renoveres

Brændeskur m. klatrevin

Brænde til masseovnen

Kompostbeholder

Gødningsvand

Køkkenhylde

Korn, gryn, nødder, frø

Tørrede ærter

Lofthylde køkken

Kornkværn

Britas boller

Britas landbrød

Britas rugbrød

Trappe set fra oven

Hjemmelavet bogreol 1

Hjemmelavet bogreol 2

Lofthylde stue

Udnyttelse af skunk

Prikbladet fredløs

Krybeklokke

Purløg

Sporebaldrian

Stikkelsbær

Matrem

Julerose

Rosmarin

Æble Holsteiner Cox

Stenbræk

Squashblomst

Ridderspore

Cossalat

Valmuer

Hosta

Bakkestjerne

Kartofler

Geranium

Jordskokker

Amaranth

Hvid hyacint

Asters

Guldslør

Agurker

Trekantblomst

Drejeblomst

Fransk estragon

Kvædeblomst

Æbler Discovery

Dueurt

Porrer

Sommerfloks

Kejserlys

Kugleløg

Mauretansk katost

Pralbønneblomst

Kæmperøllike

Nigella

Bønner

Skovløg

Basilikum

Paradisæbler

Lobelia

Løvehale

Blodkløver

Mjødurt

Blåbær

Gul peber

Honningurt

Buskrose

Stedmoderblomst

Tagetes

Husløg

Flittig Lise

Æble Filippa

Smalbladet klokkeblomst

Hjortetrøst

Pengebladet fredløs

Jordskokker

Lavendel

Rose

Kinesisk purløg

Rucola |
Miljø: Praksis: Huset og haven
Den permakulturelle sundhedshave
©Leif Varmark, plantemad.dk, 2010

Huset er en tidligere pogeskole bygget i 1880
I 1997 flyttede vi til et lille (55m2 + loft 31m2) bindingsværkshus med stråtag og have. Vi fjernede alle indvendige vægge og døre samt smed oliefyr og radiatorer ud, hvorefter vi isolerede hele huset med 20 cm Rockwool. Vi ville gerne have isoleret med mere miljøvenlige materialer, men f.eks. hørbats var ca. 7 gange så dyrt. Så satte vi energiruder i overalt, dels som helt nye og dels som forsatsruder, og vi fik bygget en finsk masseovn og opstillet solfangeranlæg til varmt vand.

Leif og Sidsel på »Løgnerbænken«

Solfangeren sender varmt vand 22 meter ind til huset

Finsk masseovn varmer hele huset op med 1 times opfyring i døgnet
Da plankerne i køkkengulvet viste sig at være rådne, lagde vi gule klinker i stedet, og så tømrede vi nogle hylder, reoler og køkkenborde sammen af fyrretræ. Vi forsøgte også at installere et multtoilet, men måtte opgive dette pga. tekniske vanskeligheder.

Lidt af det hjemmelavede køkken

Det elektriske hjørne: Røremaskine, elpisker, elkedel osv. osv. plus Vitamix
Prydhaven
Haven bestod af en græsplæne med staudebede i kanterne. De første år gravede vi blot højbede ud i plænen, men fik hurtigt behov for en helhedsplan (Se nederst på siden). Vi delte haven, ca. 400 m2, i en opholdsdel (ca. 75 m2) og en produktionsdel. Opholdsdelen består af en lille græsplæne omgivet af stauder, bærbuske og frugttræer. Der er måske 200 forskellige stauder, løgvækster, stenhøjsplanter og prydbuske. Der er stikkelsbær, ribs, solbær og blåbær, og der er æbler, pærer, blomme, kvæde, mirabelle og paradisæble. I bunden alm. jordbær plus selvsåede hvide skovjordbær.

Overblik over haven marts måned

Overblik over haven juni måned
Køkkenhaven
Køkkenhaven består af 17 højbede (1,20 m x 3,00 m, lærkekanter) samt lidt småbede hist og pist. Kernen udgøres af 12 bede, som er arrangeret 2 og 2 i 6 dobbeltbede med enten en ribsbusk eller et æbletræ mellem hvert par. Dyrkningsplanen er:
Bed 1a: Tidlige kartofler/hestebønner
Bed 1b: Sene kartofler/hestebønner
Bed 2a: Tidlige gulerødder/gule løg
Bed 2b: Sene gulerødder/røde løgvækster
Bed 3a: Stangbønner/voksbønner
Bed 3b: Stangbønner/voksbønner
Bed 4a: Hokkaido/squash
Bed 4b: Grønkål/Spidskål
Bed 5a: Div.: Rødbede, pastinak, fennikel
Bed 5b: Div.: Bladselleri, forårsløg m.m.
Bed 6a: Alm. ærter
Bed 6b: Sukkerærter.
Bed 3, 4 og 5 forkultiveres med spinat. Kartofler/hestebønner, der dækkes med tang umiddelbart efter lægning, passer sig selv. Gulerødder/løg og diverse-beddet tilføres tang mellem rækkerne, når planterne er ca. 15 cm. Stangbønner og hokkaido vokser op ad A-stativer med voksbønner og squash under. Systemet flyttes a la sædskifte et bed op hvert år.

Kartofler og hestebønner skyder op gennem tangen
Andre bede
4 bede bruges til salat, majs, porre, selleri, majroer, glaskål, jordbær samt nye forsøg, og det sidste bed er til flerårige krydderurter som timian, citronmelisse, oregano, estragon, rucola, rosmarin, salvie etc. På tilfældige stykker står rabarber og jordskokker, og vi eksperimenterer med robuste vindruesorter i krukker og på espaliere. Vi har også krukker hist og pist med squash og mini-tomater samt sommerblomster. Et sted har vi løvstikke, purløg, pibeløg, kinesisk purløg, bredbladet persille, fransk syre, kørvel, dild, koriander og 6 forskellige mynter. Andre steder har vi hindbær, hyld og græskar.

Haven har ialt 17 højbede af denne type
Drivhus
I drivhuset (9 m2, automatisk vanding) dyrker vi tomater, peberfrugter, chili og agurk samt vindruer. Om foråret forkultiveres salat, porre, selleri, blegselleri, persille, kål osv. til udplantning. Også sommerblomster startes her. Jordbær i urtepotter sættes ind på hylder. Et antal flamenco-kasser tilplantes med salat og står i drivhuset til hurtig vækst.

Forkultur i drivhus 1 april måned: salat, kål, persille, tomater, tagetes m.m.

Drivhus 1 juni måned: tomater, agurker, peberfrugt, chili, tallerkensmækkere

Drivhus 2 juli måned

Vindruer (Himrod) i drivhus 1 juli måned
Nytteplanter
I havens udkanter står brændenælder og kulsukkerrod, som vi bruger til gødningsvand. En kontrolleret mængde selvsåede tallerkensmækkere, opiumsvalmuer, morgenfruer, matrem, kongelys, natlys og stokroser lader vi stå til insekterne. I bedkanter og i bunden af drivhuset sår vi tallerkensmækkere og tagetes, hvilket holder skadedyr væk.

Regnvandsanlægget kan rumme 1000 liter vand
Faciliteter
Mellem landevejen og haven er placeret en kompostplads, et kombineret 9 meter langt have- og brændeskur samt en vandplads, hvor regnvand fra skurets tag (27 m2) opsamles i 5 sammenkoblede 200 liters tønder. Brændeskuret tjener samtidig som læhegn og støjmur og som støtte for en række overfrodige klatrevin. Der er regnvandsopsamling fra drivhuset, og der er vandhane i beboelseshusets gavl. Vi har en ekstra kompostbeholder til køkkenaffald, vi har snore til vasketøj og vi har udhus til fryser og anden opbevaring.
Permakultur
I de sidste par år har vi forsøgt at omorganisere haven efter permakulturens principper. Vi har flyttet et stenhøjsbed ved husets havedør ud foran hoveddøren og erstattet det med krydderurter og salat. Vi har også lavet endnu et bladgrønt-bed i nærheden af havedøren. Med hensyn til flerårige vækster forsøger vi at rydde plads til flere frugttræer og bærbuske, og vi har udset en plads til asparges næste år. Etårig rucola er udskiftet med flerårig. Sidste år savede vi et gammelt hasseltræ ned, og der er nu skudt masser af hasselkæppe frem, som vi næste år kan bruge til bønne- og hokkaidostativer m.m.

Begyndelsen til en urtespiral med krydderurter
Selvforsyning
Vi har købt en lille el-dreven kornkværn, hvor vi maler hvede, rug og spelt til egen brødbagning. Vi har også en spireanordning til bønnespirer, og dyrker karse, basilikum m.m. i vindueskarmen. Vi laver saft af ribs, solbær og hyldeblomster, og vi laver marmelade af kvæder, paradisæbler, græskar og hyben (fra stranden). Udover at benytte havens grøntsager i den almindelige madlavning, blender vi smørepålæg af udvalgte grøntsager samt brygger urtete af krydderurterne.

Kæmpesalat midt i maj

Kæmpegræskar
Fremtidsplaner
Af flerårige planter drømmer vi om staudeporre, nistjernet broccoli, marvkål, engelsk spinat, spinatranke, Stolt Henrik, russisk kulsukker, stikkelbærkiwi, peberrod, asparges, brombær og havtorn. Vi spekulerer også på at dyrke champignon i garagen...
Af tekniske faciliteter planlægger vi et automatisk vandingsanlæg med siveslanger fra regnvandstønderne og ud til bedene. Vi drømmer også om mere frostfri opbevaringsplads, f.eks. jordkælder, men har problemer med højt grundvand. Og vi har købt et ekstra drivhus (brugt), som vi nu har presset ind bag det første drivhus.

Brita nyder morgenråkosten, min står klar...

Kammerat Claus fortæller røverhistorier i aftenskumringen...
Plantemad
I 2006 blev jeg opereret for forstørret prostata, og nogen tid efter erklærede min dengang 14-årige datter Ane sig pludselig for vegetar. Jeg begyndte derfor at studere mad, sundhed og sygdom og fik et chok: de sidste 25-30 års ernæringsforskning viser en klar sammenhæng mellem animalske fødevarer (kød, æg, mælkeprodukter) og en lang række civilisationssygdomme som brystkræft, prostatakræft, tarmkræft, blodpropper, hjerteanfald, diabetes 1 og 2, knogleskørhed, nyresygdomme, diverse allergier osv., i alt mere end 50 sygdomme og lidelser. Årsagerne er bl.a. kostens overskud af syredannende animalsk protein, mættet fedt, cholesterol, IGF-1 vækstfaktor og samt mangel på kostfibre, antioxidanter og fytokemikalier. Jeg og resten af familien er nu helt holdt op med at spise noget som helst fra dyreriget, og vi spiser udelukkende plantemad. Denne erkendelse har fået store konsekvenser for min forståelse af permakultur og havedyrkning.
Planter, sundhed og sygdom
Samtidig med omlægning i permakulturel retning er jeg derfor også i gang med at indrette haven efter bevidst sunde og ernæringsrigtige principper. Dvs. højt indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier. Dette betyder: Mere bladgrønt som salat, især romaine-salat, spinat, bladbede, grønkål, persille, koriander, brøndkarse, ruccola samt diverse asiatiske bladgrøntsager som pak choi, tat soi, mibuna etc. Dernæst: Mere af al slags kål, især broccoli og broccoli raab, flere bønner, flere farvede grøntsager, mere frugt, bl.a. surkirsebær, flere nødder og flere krydderurter. For at nævne relevante og lidt specielle enkeltafgrøder: artiskokker, asparges, glaskål, majroe-toppe, rødbede-toppe, kålrabi, peberrod, amaranth, blåbær, tranebær. Og i drivhus: melon, aubergine, okra, avocado, rød peber, chili.
Den permakulturelle sundhedshave inddrager planternes sygdomsbekæmpende egenskaber i designet. F.eks. indeholder broccoli stofferne isothiocyanater og indoler, som er generelt kræftforebyggende, brøndkarse indeholder phenetyl isothiocyanat, som bekæmper lungekræft og kræftknuder i spiserøret, lycopen i tomater bekæmper prostatakræft, blåbær bekæmper blindhed og aldring af hjernen, valnødder indeholder den essientielle omega-3-olie osv. osv. Dette er vel at mærke resultater fra officiel, naturvidenskabelig forskning, ikke fra alternativ helse- eller New Age-spekulationer.
Permakulturens etiske regel »Care for the People« har hermed fået en helt ny dimension: Folkesundhed. Det samme gælder reglen »Care for the Earth«: Kødproduktion til mad belaster natur, miljø og klima ca. 10 gange mere end planteproduktion.


Haveplan

(Den angivne målestok 1:200 passer ikke på dette billede.) |

Æbler: Holsteiner Cox

Stokrose

Ærter

Citronsommerfugl

Hindbær

Geranium

Timian

Gul solhat (Rudbeckia)

Bladbede

Rød rund chili

Lyngfloks

Hovedsalat

Påskeliljer

Æbleblomst

Kvæder

Vårkærminde

Røde løg

Alunrod

Salvie

Solsort

Haveiris

Bøftomater

Shungiku

Fennikel

Perlehyacinth

Pære Carola

Engblomme

Raketblomst

Vindruer

Chili

Margueritter

Dræbersnegl

Kirsebær

Natlys

Stjerneskærm

Bredbladet persille

Bonderose (Pæon)

Pralbønner

Tagetes

Æbler Discovery

Høstanemoner

Gule løg

Tusindstråle

Butsnudet frø

Grønne tomater på vej

Yucca

Buttercup og Hokkaido

Mandstro

Pebermynte

Ribs

Spejlæg

Paradisæbler

Blåpude

Blegselleri

Tallerkensmækkere

Perikon

Æbler Guldborg

Snepude

Brændende kærlighed

Grønkål

Krokus

Chrysantemum

Husløg

Koriander

Sankt Hansurt

Snog

Lægealant

Hyldebær

Romainesalat

Tulipan

Lathyrus

Vibeæg

Gyldenlak

Kongelys

Rød havemelde

Opiumsvalmue

Solbaer

Katost

Morgenfruer

Broccoli Raab

Fingerbøl

Dansk Ingefær

Lægebetonie

Salat endivie
|