Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

 

 

 

 

 

Frokost

Tilbage til Opskrifter

 

Salater, se særlig side her.

 

Supper, se særlig side her.

 

 

Brød med pålæg: En skive med

Artiskokpaté

Avocado m/citronsaft

Banan

Bønnepaté

Dadel/cacao-pålæg

Figenpålæg

Humus

Jordnøddesmør

Jordnøddesmør m/banan

Kogt kartoffel og agurk/squash

Tomat og agurk/squash

Rødbedehumus

Tahin m/banan

Æble i skiver

 

 

Avocadomadder

Kan dekoreres med tomat, rød peberfrugt, gul squash, morgenfruekronblade...

Kan drysses med citronsaft, peber, gurkemeje, paprika osv.

 

 

 

Banan på tahin eller jordnøddesmør

 

 

 

Humus m/persille

3 dl kikærter

2 g/5 cm kombu-tang

2 fed hvidløg

1 dl kogevand

¼ dl tamari

¼ dl æbleeddike

1 revet citronskal

1 tsk spidskommen

½ tsk koriander

1 bundt persille, hakket

 

 

Kikærterne udblødes i vand natten over. Kog ærterne i nyt vand ca. 1 time med kombuen og gem kogevandet. Hæld ærterne op i en dyb skål (egnet til stavblender) og tilsæt de øvrige ingredienser undtagen persillen. Så blender du det hele med stavblender og spæder til med kogevandet, indtil humussen får den ønskede konsistens. Til sidst røres den hakkede persille i.

Kommes på små syltetøjsglas og sættes i køleskabet. (Fidusen med kombu er, at du her får et nemt jod-tilskud, som ellers kan være svært at få fra den øvrige kost, når vi nu ikke bruger salt.)

 

Variationer:

I stedet for 1 bundt persille kan man bruge en af følgende ting:

6-8 tørrede tomater (blendes med)

1 revet rødbede

1 revet gulerod

1 hakket peberfrugt, rød, gul eller grøn

 

 

 

 

Rødbedehumus

Samme som ovenstående, men med et par hakkede skiver syltede rødbeder eller en lille revet rødbede.

 

 

 

Humus med gulerødder

Samme som ovenstående, men med 2 revne gulerødder.

 

 

 

 

Bønnepaté

2 dl bønner (kidney, brune, hvide, sorte, soja osv.)

3-4 fed hvidløg

1 løg, hakket

2 spsk tamari

4 spsk citronsaft

1 tsk karry

1 tsk paprika

2 g/5 cm kombu

1 dl vand eller en bouillonrest

 

Fremgangsmåde som ved humus, bortset fra at man kun kan bruge kogevandet ved sojabønner, men ikke ved de andre slags bønner. Her bruges almindeligt vand eller bouillon (hm... måske tomatsaft?).

 

 

 

Artiskokpaté

En dåse artiskokbunde (minus vand)
½ peberfrugt skåret i små stykker
8 soltørrede tomater (minus olie)
Blendes

 

 

Aubergine/champignon-mad

 

Fuldkornsrugbrød med et tyndt lag spread (tomat, urter), derpå et par babyspinatblade, en skive lynstegt aubergine, en hurtig champignonstuvning m/sojafløde, tre tomatbåde og en klat pesto.

 

 

 

Dadel/cacao-pålæg

3 dl cashewnødder

1-1½ dl cacao- eller carobpulver

250-300 g dadler, uden sten

citronsaft

vand

 

Foodprocessor. Cashewnødderne blendes først for sig selv. Derefter fjernes stenene fra dadlerne, cacao, dadler, citronsaft og vand kommes oveni, og der blendes videre. Konsistensen justeres evt. med mere vand. (Stavblender dur ikke til dadler.)

 

 

 

Se i øvrigt masser af smørepålæg (spreads) her

 

 

Sandwich (klap-sammen-mad)

To skiver brød smøres med humus eller anden spread. Der lægges et eller flere salatblade (eller spinat, kinakål, rucola...) over brødene, og dernæst fyldes den ene skive med skiver af tomat, agurk, squash, rødbede, champignon, rå løg eller hvad man synes, og den anden skive lægges over. Hvis den ene skive er rugbrød og den anden er hvedebrød, så har vi en »ama'rmad«

 

Dobbelt-Sandwich

Brug to skiver rugbrød og en skive hvedebrød. Den ene skive placeres i midten af de to andre og smøres på begge sider, hvorved der bliver plads til dobbelt så meget fyld!

 

Pitabrød

Smøres indvendigt med humus, bønnepaté, artiskokpaté, guacamole, tahin...

Fores med salat, spinat, kinakål, rucola, majroeblade, mælkebøtteblade, brøndkarse ...

Fyldes med tomat, agurk, champignon, rødløg, majs, bønnespirer, kogte bønner, kikærter, peberfrugt, bladselleri, bambusskud...

Drysses med sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, knuste valnødder, karse, dild, persille, korianderblade...

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node