Carnisme - Kødspisningens psykologi
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Oversættelse af Melanie Joy: What is Carnism?
Hvad er carnisme?
Carnisme er det usynlige trossystem, eller den ideologi, som får folk til at spise visse dyr. Carnisme er i bund og grund det modsatte af vegetarisme eller veganisme. »Carn« betyder »kød« eller »i kødet«, og »isme« betegner et trossystem. De fleste mennesker opfatter det at spise dyr som en given ting snarere end et valg, og i kødspisende kulturer rundt om i verden tænker folk typisk ikke over, hvorfor de finder kød fra nogle dyr modbydeligt og kød fra andre dyr appetitligt - eller hvorfor de overhovedet spiser dyr. Men når det at spise dyr ikke er en nødvendighed for at overleve - og det er det ikke i størstedelen af verden i dag - så er det et valg, og valg udspringer altid af en overbevisning, en ideologi.
Vi anerkender normalt, at folk, der ikke spiser dyr - f.eks. vegetarer - har en overbevisning, nemlig vegetarisme, og denne betegnelse blev anerkendt for århundreder siden. Derfor kalder vi ikke vegetarer slet og ret for »plantespisere«. Vi forstår og anerkender, at det at spise planter afspejler en underliggende ideologi, hvor spisning af dyr anses for uetisk og upassende. Men vi kalder stadig »ikke-vegetarer« for »kødspisere«, som om det at spise kød ikke er en overbevisning, og som om vegetarer er de eneste, der bærer deres overbevisning med til middagsbordet. Men årsagen til, at mange mennesker spiser f.eks. svin, men ikke hunde, er at de rent faktisk har et trossystem, når det drejer sig om at spise dyr.
Hvorfor er carnisme så ikke blevet navngivet før nu? En af grundene er, at det simpelthen er lettere at få øje på de ideologier, der falder uden for mainstream. En langt vigtigere årsag er dog, at carnisme er en dominerende ideologi - en ideologi, der er så udbredt og indgroet, at dens læresætninger automatisk anses for at være sund fornuft, »den måde, tingene er på«, snarere end et sæt udbredte holdninger. Endvidere er carnisme også en voldelig og udnyttende ideologi, som er organiseret omkring en intensiv, omfattende og unødvendig vold mod og udnyttelse af dyr. Selv produktionen af såkaldt »humant« kød (økologisk kød, frilandskød etc.), som udgør en minimal procentdel af kød produceret i verden i dag, udnytter dyrene og indebærer ofte brutalitet. Disse grundlæggende elementer i carnismen står i dyb modstrid med de grundlæggende værdier hos de fleste mennesker, som ikke frivilligt ønsker at støtte udnyttelsen af andre eller tolerere vold mod andre følende, levende væsener. Derfor må carnismen, ligesom andre voldelige og udnyttende ideologier, holde sig skjult for at sikre sig befolkningens aktive deltagelse. Uden folkelig opbakning ville hele systemet bryde sammen.
Omnivore og carnivore er unøjagtige betegnelser
»Kødspiser« er et upræcist og vildledende udtryk til beskrivelse af dem, der ikke er vegetarer, og det samme gælder de andre almindeligt anvendte udtryk som »omnivore« og »carnivore«. Disse udtryk styrker den antagelse, at det at spise dyr er naturligt, hvilket er en af de mest indgroede og overbevisende myter, der anvendes for at retfærdiggøre carnismen. »Omnivore« og »carnivore« beskriver en fysiologisk disposition og ikke et ideologisk valg: en omnivore er et dyr, menneskeligt eller ikke-menneskeligt, der kan hente sin føde fra både planter og dyr, og canivore er et dyr, der nødvendigvis må indtage kød for at overleve.
Carnistisk forsvar
Ideologier som carnismen holder sig i live ved at lære os ikke at tænke eller føle, når vi følger deres diktater, og en af de primære måder de gør det på, er ved hjælp af en række forsvarsmekanismer, som opererer på både de sociale og psykologiske niveauer. »Carnistisk forsvar« skjuler modsætningerne mellem vores værdier og vores adfærd, så vi bliver i stand til at gøre undtagelser fra det, vi normalt ville anse for etisk forsvarligt.
Det primære forsvar for systemet er usynlighed, og den primære måde en ideologi kan forblive usynlig på, er ved at forblive unavngiven. Hvis vi ikke giver ting navn, ser vi dem ikke, og hvis vi ikke ser dem, kan vi ikke tale om dem eller sætte spørgsmålstegn ved dem. Men ikke alene er ideologien i sig selv usynlig, også ofrene for systemet er usynlige: de billioner af opdrættede dyr, som forbliver ude af syne og derfor bekvemt nok også ude af den offentlige bevidsthed, miljøet, der forringes mere og mere, de udbyttede og ofte brutaliserede slagtere og slagteriarbejdere, og endelig forbrugerne, der spiser kødet og derved pådrager sig øget risiko for nogle af de mest alvorlige sygdomme i den industrialiserede verden, og som er blevet »omstillet« til at lukke af, psykologisk og følelsesmæssigt, fra sandheden om kødproduktionen og dens følger.
Men usynlighed er kun første forsvarslinje omkring den carnistiske fæstning, for sandheden er umuligt at skjule hele tiden. Så når sandheden af og til bryder gennem usynligheden, har systemet brug for en backup. Derfor lærer carnismen os at retfærdiggøre det at spise dyr, og det gør den ved at præsentere myterne om kød (og andre animalske produkter), som om de var kendsgerninger, ved at udbrede »Retfærdiggørelsens tre N'er«: at spise dyr er Normalt, Naturligt og Nødvendigt. De tre N'er er institutionaliserede - de accepteres og holdes i hævd af alle større sociale institutioner, fra familien til staten, og de er - ikke overraskende - blevet påberåbt gennem historien til at retfærdiggøre andre voldelige og udnyttende ideologier (f.eks slaveri, mandlig dominans osv.).
Carnismen forsvarer sig også ved at forvrænge vores opfattelse af kød og af de dyr, vi spiser, så vi kan føle os godt tilpas, når vi spiser dem. Vi lærer f.eks. at se på opdrættede dyr som objekter (f.eks. opfatter vi en kylling som noget, snarere end som nogen), vi ser dyrene som abstraktioner, der mangler enhver individualitet eller personlighed (f.eks. en gris er en gris, og alle grise er ens), og vi lærer at skabe stive kategorier i vores sind, så vi udvikler meget forskellige følelser og adfærd overfor forskellige arter (f.eks. oksekød er lækkert og hundekød er ulækkert, eller køer er beregnet til at spise og hunde er vores venner).
Der er en lang række andre forsvarsmekanismer, der overlapper med og støtte de her nævnte, men alle forsvarsværkerne tjener et og samme formål: at blokere vores bevidsthed og indlevelse, når det drejer sig om opdrættede dyr og de produkter, der kommer fra deres kroppe. Med bevidstheden om carnismens forsvarsværker bliver vi mindre sårbare over for dens indflydelse, og vi bliver i stand til at træde udenfor systemet og se på spørgsmålet om at spise dyr med vores egne øjne, og ikke med carnismens øjne.
Tidssvarende produktion af kalvekød
