Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

 

Miljø: Permakultur for begyndere

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat og bearbejdet fra Graham Burnett: Permaculture - A Beginner's Guide.

 

 

Graham Burnett's hjemmeside

 

 

 

Permakultur for begyndere

 

 

Permakultur betyder vedvarende eller bæredygtig kultur. Det er et helhedsorienteret designsystem, som tilbyder løsninger på vor tids økologiske kriser omkring bl.a. fødevareproduktion, byfornyelse, vand, energi, forurening og affald.

 

Permakultur samtænker økologi, landskab, havedyrkning, arkitektur og skovlandbrug med det formål at skabe alsidige og bæredygtige livsformer præget af mangfoldighed og stabilitet.

 

Permakultur anvender formålstilpasset, ikke-forurenende teknologi, som giver maksimalt udbytte med minimal energitilførsel.

 

Permakulturens designprincipper kan anvendes lige godt på landet og i byen, af enkeltindivider og af hele samfund.

 

 

 

1. En kop the i industrisamfundet

 

Jordens økologi er et kompliceret samvirke mellem jord (geosfæren), luft (atmosfæren), vand (hydrosfæren) og liv (biosfæren), som er udviklet gennem millioner af år.

 

Hvis vi presser Jordens 4,5 milliarder år lange historie sammen til 30 dage, dukker mennesket først op 1 minut i midnat på den 30. dag. Den industrielle revolution udfolder sig i det sidste sekund af dette minut, og dog har den fuldstændig ændret Jordens udseende og økologi og skabt mere ødelæggelse end de samlede begivenheder i hele den forudgående tid.

 

I dag står vi på randen af et verdensomspændende økologisk sammenbrud, der udfolder sig for øjnene af os fra de smeltende poler over de voksende ørkener til de forsvindende regnskove.

 

 

 

2. En kop the i Permakulturen

 

Den økologiske krise er en følge af den måde, de vestlige industrilande producerer og forbruger varer og serviceydelser på.

 

Permakultur handler om at indse dette og tage et personligt ansvar for egen adfærd, for samfundets indretning og for hele planeten.

 

Permakultur handler om at ændre vores forbrugsvaner og vores udpining af naturen. Det handler om at genskabe en verden uden naturødelæggelse og forurening.

 

Permakulturens mål er, at alle mennesker skal have frisk luft, rent vand, sunde fødevarer, bolig og meningsfuldt arbejde.

 

 

3. Hvad er Permakultur?

 

 

Ordet »Permaculture« blev skabt i 1970erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren for at beskrive et design-system og en strategi for bæredygtige landbrugsmetoder. Ordet blev oprindeligt dannet ved en sammensætning af ordene »permanent« og »agriculture«, altså vedvarende landbrug.

 

Efterhånden har Permakulturen udviklet sig til en alsidig og verdensomspændende bevægelse for alle aspekter af økologisk og bæredygtig indretning af samfund, hvor mennesker kan leve i harmonisk vekselvirkning med naturen og dens begrænsede ressourcer.

 

Permakultur som arbejds- og designmetode har formodentlig lige så mange definitioner, som den har tilhængere verden over. Men overordnet kan man måske sige, at »Permakultur er en række formålstjenlige metoder kombineret med maksimal sund fornuft for at opnå et bestemt resultat.«

 

eller (lidt) mere konkret:

 

»Permakultur er et redskab til at skabe bæredygtige bosteder for mennesker ved at efterligne naturens mønstre og selvfungerende kredsløb«.

 

 

 

4. Permakulturens etiske regler

Permakultur er en alsidig og helhedsorienteret arbejdsmetode, som kan anvendes på alle livets forhold. Men bag alle permakulturelle aktiviteter ligger der et sæt »kerneværdier« eller etiske regler, som forbliver uændrede, hvad enten vi beskæftiger os med byplanlægning, haveindretning, energiforsyning eller handel og hvad enten vi arbejder med en gårdhave, et landbrug, en by eller en bioregion:

 

1 Omsorg og respekt for hele naturen

 

2 Omsorg og respekt for alle mennesker

 

3 Ligelig fordeling af alle ressourcer

 

Disse tre grundlæggende etiske regler udgør samtidig endemålet for alt permakulturelt arbejde.

 

 

 

5. Permakulturens mønstre og principper

 

 

Permakultur handler om at iagttage, aflæse og forstå naturens universelle mønstre og principper.

 

Disse »økologiske selvfølgeligheder« forsøger Permakulturen derefter at efterligne, raffinere og anvende i design og planlægning af vores eget liv og færden, vores boligsystemer, energisystemer, produktionssystemer, affaldssystemer osv.

 

Man kunne måske sige, at det gælder om at lære af naturens erfaringer...

 

 

 

6. Arbejd med naturen, ikke mod den

 

 

Vores omfattende og arbejdskrævende anstrengelser med at »tæmme« naturen - så som opdæmning af floder, rydning af skove, pløjning marker osv. - er ikke bare ekstremt energiforbrugende, ubæredygtige og destruktive. De er også unødvendige.

 

Lad regnormene arbejde: I stedet for kunstgødning bruger vi kompost, dyregødning og kvælstoffikserende planter.

 

Lad rovinsekterne arbejde: I stedet for pesticider bruger vi rovdyr som mariehøns og svirrefluer.

 

Lad solen og vinden arbejde: I stedet for elværker og atomkraftværker bruger vi solfangere, solceller og vindmøller.

 

Lad jorden arbejde: I stedet for importerede sojakager og kraftfoder bruger vi selvfodrende systemer.

 

Lad skyerne arbejde: I stedet for grundvand bruger vi regnvand.

 

 

 

7. Se efter løsningerne, ikke problemerne

 

Permakulturen forsøger at se på tingene med et kreativt blik og finde løsningen i selve problemet:

 

»Du har ikke for meget ukrudt – du har for lidt jorddække«

 

»Du har ikke for mange snegle – du har for få ænder«.

 

 

 

             8. Hver funktion bør understøttes af mange elementer

 

Monokultur                                   Polykultur

 

Hvis vi kun dyrker én afgrøde på al vores jord (monokultur) og det slår fejl, så vil vi sulte...

 

... men hvis vi dyrker et bredt og alsidig udvalg af spiselige planter (polykultur), vil vi stadig have noget at spise, selv om noget mislykkes.

 

Et system, der er afhængigt af et enkelt uundværligt element, er sårbart. Selv en lille fejl kan blive katastrofal.

 

Et system, der bygger på flere forskelligartede elementer, kan stadig fungere, selv om et enkelt eller to elementer svigter.

 

En person, som har et godt betalt og højt specialiseret job, vil klare sig dårligere i krisetider med arbejdsløshed end hans alsidige nabo, som har flere mindre indkomster fra flere forskellige jobs.

 

 

 

9. Hvert element bør have mange funktioner

 

Det samme på en anden måde: Hvis du har lært at pode æbletræer, reparere en computer, spille guitar, lave mad til mange mennesker, underholde børn, lappe cykler, ordne et nedløbsrør, køre traktor, flette kurve, bygge en solfanger, give massage, strikke sokker, jonglere, fotografere, bygge højbede...

 

... så er du ikke blot bedre i stand til at klare dig selv under forskellige omstændigheder, men har også mere at tilbyde andre.

 

 

 

10. »Udbytte« er mere end korn og kartofler

 

 

Normalt tænker vi på »udbytte« som en bestemt mængde output (f.eks. 100 sække kartofler, 10 tons korn etc.) sammenlignet med de investerede ressourcer (penge, arbejdskraft, tid etc.)

 

Permakulturen udvider begrebet »udbytte« til også at omfatte viden og information, praktiske og sociale færdigheder, erfaringer og oplevelser, forbedret sundhed eller ren og skær glæde ved livet.

 

Når vi arbejder med Permakultur-design, finder vi hele tiden nye nicher at udnytte og nye nyttige sammenhænge. Vi lærer nye teknikker, vi afprøver nye ideer og indsamler ny viden.

 

Alt dette bygger igen på bevidst at prøve at forstå og efterligne naturens egne systemer og tricks.

 

Kan det betale sig at grine..?

 

 

 

11. Stabling (lagdeling, lodret dyrkning)

Til forskel fra de fleste kultiverede haver i vor tid opdeler naturen ikke sine landskaber i nydelige afdelinger med prydplanter det ene sted, grøntsager det andet sted og træer det tredje sted.

 

I en frodig skov vokser store og små træer, buske, slyngplanter, urter og bundplanter mellem hinanden og grupperer sig desuden i lodrette lag, stabler sig så at sige op i et niveau-delt system, hvor de forskellige planter finder de bedste betingelser for netop sin art – lys, højde, symbiose.

 

Skovhaven er Permakulturens forsøg på at eftergøre denne effektive og produktive lagdeling, hvor skovens vilde planter erstattes med frugttræer, bærbuske, grøntsager, krydder- og lægeurter og andre planter, som er nyttige for menneskeheden.

 

En skovhave er super mangfoldig og dyrkes både vandret og lodret.

 

 

 

12. Alt bruges i naturens kredsløb

I den naturlige verden er der ikke noget, der hedder »affald« eller »forurening«. Inden for et økologisk system finder ethvert »spildprodukt« en nyttig anvendelse et andet sted i systemet. Affald er ressourcer på afveje.

 

Når vi skyller vores kropslige affald ud i havet, skaber vi ikke blot bjerge af forurening. Vi spilder samtidig to værdifulde ressourcer - gødning og rent drikkevand.

 

Kompostering er en nødvendig del af frugtbarhedskredsløbet.

 

 

 

13. Zoner

 

 

Zoneinddeling handler om at placere ting på de mest formålstjenlige måder.

 

Zoner nummereres fra 0 til 5 og kan skematisk opfattes som en serie af koncentriske ringe. Nær centrum er den menneskelige aktivitet og planternes pasningsbehov størst. I periferien er der ikke behov for aktivitet. De konkrete zoner med arealanvendelse, grænser og beplantning kan naturligvis ikke indrettes skematisk, men må indrettes efter de lokale vilkår og behov.

 

Zone 0: Huset

 

Zone 1: Urtehave, mest brugte og/eller pasningskrævende grøntsager

 

Zone 2: Etårige grøntsager i øvrigt, høns, gæs

 

Zone 3: Flerårige grøntsager, frugthave, bærbuske, høns, gæs, kaniner, fisk

 

Zone 4: Ekstensivt dyrehold (svin, køer, får, geder), skovdrift

 

Zone 5: Uberørt natur

 

 

 

14. Rullende Permakultur

 

Rullende Permakultur beskriver den gradvise gennemførelse af et bæredygtigt design over en tidsperiode. Industrialiseret landbrug skaffer arbejde og mad til befolkningerne, men eroderer og forgifter jorden. Moderne byer frembringer jobs og bekvemmeligheder for millioner, men er afhængige af miljømæssigt skadelige infrastrukturer.

 

En nødvendig udskiftning af sådanne systemer er åbenbar, men øjeblikkelige forandringer vil være umulige. Derfor må vi starte i det små: en landmand vil kunne bruge permakultur-teknikker til at gøre uproduktive og braklagte områder produktive og derefter gradvis »rulle« designet hen over de øvrige marker. På den måde kan bæredygtige indkomster gradvis afløse indkomster fra den destruktive landbrugspraksis.

 

Tilsvarende kan permakulturprojekter på forladte tomter eller i ubrugte afkroge af byerne tjene som eksempler og inspiration til, hvordan vi alle kan udvikle en bæredygtig fremtid i fællesskab...

 

 

 

15. Zone 0: Huset

 

Boligen er hjertet og hjernen i systemet.

 

Brug lokalt tilgængelige eller bæredygtige materialer, når du bygger, istandsætter eller udvider: træ, sten, ler, jord, muslingeskaller, halm, papir, naturmaling etc. suppleret med genbrugsmaterialer som vinduer, tegl, fliser, tagrender m.m. Udnyt vind- og vandforhold, solindfald, højdeforhold m.m. ved design og nybygning.

 

Hvis du bor i lejlighed i en by, er der stadig meget, du kan gøre for at gøre dit hjem mere energieffektivt, mindske affaldet og spare på vandet.

 

Overvej masseovn, varmepumpe eller jordvarme, solfanger eller solceller, svaleskab, regnvandstoilet eller multtoilet, dynamisk isolering, energiruder, energisparepærer, dyrkning i vindueskarm, havestue, kompostspand i køkkenet, jordkælder, drivhus osv.

 

 

 

16. Zone 1 og 2: Nærhaven

 

Alle mennesker skal have noget at spise. Derfor lægger Permakultur så stor vægt på dyrkning af fødevarer. Men hvis vi skal brødføde os selv bæredygtigt, må vi gå bort fra industrialiseret landbrug – bort fra prærie-begejstring, »grøn ørken«-dyrkning, monokultur, kemi- og maskin-vanvid.

 

I stedet må vi udvikle en slags have-filosofi – i retning af hjemmehaver, køkkenhaver, skolehaver, firmahaver, haver med produktion til lokale markeder, spiselige parker og landskaber, polykultur, skovhaver og andre multi-funktionsbeplantninger. Selv kolonihaver, baggårde, altaner og vindueskarme kan bruges.

 

Ved selv at dyrke så meget spiseligt som muligt, mindsker vi ikke blot det tryk, vi hver især lægger på naturressourcerne. Vi generobrer også en række nyttige færdigheder og naturfornemmelser, som vi har mistet gennem de sidste generationer.

 

 

 

17. Nogle design-idéer til nærhaven

 

            Urtespiral

 

            Nøglehulsbede

 

            Espalierdyrkning

 

            Containerdyrkning

 

            Ampeldyrkning

 

            Flerårige grøntsager

 

            Blandingskultur

 

            Miniskovhave

 

            Spindelfrugttræer

 

   Spiselig græsplæne

 

   Spiselige stauder

 

   Mistbænke

 

   Drivhus

 

   Jorddække

 

   Kompost

 

   Regnvandsopsamling

 

   Bevidst mikroklima-design

 

   Vinterafgrøder

 

 

18. Zone 3 og 4: Fjernhaven, plantager og dyrehold

 

I Storbritannien er der er 43 millioner hektar landbrugsjord, som består af en tredjedel naturlige græsgange (f.eks hede), en tredjedel vedvarende græs (f.eks kuperede jorder, vådenge, stejle skråninger, magre jorder osv.) og en tredjedel dyrkede jorder, som anses for velegnede til produktion af afgrøder med »konventionelle« metoder.

 

Industrialiserede landbrug med det høje input af maskiner og fossile brændstoffer skaber på lang sigt faldende, ikke stigende, stabilitet af frugtbar jord, efterhånden som kontinuerlig pløjning, rydning af levende hegn, fjernelse af træer og tilføjelser af kunstgødning og pesticider medfører problemer som erosion, komprimeret jord og nitratforgiftning af vores vandløb.

 

Alsidige permakulturteknikker og -strategier søger at vende denne miljøødelæggelse samt at udnytte jord, der ellers betragtes som uegnet til dyrkning.

 

 

 

19. Lokal økonomi

Ud over at forsyne os med værktøjer til at skabe større bæredygtighed i vores hverdag, i vores hjem, i vores haver og på landet, er Permakultur også et vigtigt redskab til at udtænke måder, hvormed vi kan genopbygge fællesskabet og reparere på vores fragmenterede samfund.

 

Hver gang vi bruger et beløb i et supermarked, forsvinder 80% ud af lokalsamfundet, opslugt af udgifter til transport, emballering og reklame eller direkte ned i lommerne på de transnationale selskaber. Og når vi sætter vores penge i en af de store banker, har vi ingen mulighed for at vide, hvad der sker med dem - om de vil blive investeret i våbenhandel, dyrefabrikker, genteknologi, tobaksindustrien, spekulation mod tredjeverdensvalutaer eller hvad.

 

 

 

20. Lad os arbejde sammen

Men når vi bruger vores penge lokalt eller investerer dem i mennesker - i hinandens kompetencer og potentialer - fremfor i abstrakte begreber som »aktier og obligationer« eller »fremtidens marked«, så har vi mere kontrol over, hvor vores energi bruges og hvad vi støtter. Penge kan blive et redskab til styrke og befrielse i stedet for undertrykkelse.

 

Et beløb brugt på en lokal person, der leverer varer eller tjenester ved hjælp af lokale materialer, forbliver stort set inden for nærsamfundet og kan til stadighed geninvesteres, så der produceres rigdom for alle. Vi kan handle med hinanden ansigt til ansigt og genetablere den lokale velstand.

 

 

 

21. Det lokale særpræg

 

I vor tid kan du spadsere fra Skagen til Gedser og se nøjagtigt de samme butiksfacader, hvor der sælges identiske varer, uanset hvor du går. Det er en kulturel udgave af det tab af biodiversitet og den ensretning, der sker med det industrialiserede landbrug, og som på samme måde som dette fører til forarmelse af vores erfaringer, liv og eksistens. At fremme de lokale særpræg vil derimod minde os alle om vores unikke regionale arv, mens det på samme tid hylder vores kulturelle mangfoldighed.

 

Offentlige fælleshaver i lokalsamfundet (Community Gardens) er en levende hyldest til det lokale særpræg. De nationale pometers samlinger rummer flere tusinde lokale æblesorter, men i butikkerne er kun 5-6 sorter generelt tilgængelige. Granny Smiths og Golden Delicious, kan med en tekstur som vat og endnu mindre smag købes overalt, men hvad er der sket med Guldborg, Filippa og Skovfogedæblet?

 

Ud over at tjene som »bank« for bevaring af regionernes genetiske ressourcer til en fremtid, hvor mangfoldighed og særpræg igen værdsættes fremfor supermarkedernes ensartethed og karakterløshed, så kan sådanne lokale frugtplantager også være et samlingspunkt, hvor der bygges bro mellem fortidens traditioner og nutidens vågnende miljøbevidsthed.

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node