Global opvarmning - 130 år på 30 sekunder
Video 30 sek
03.05.2013:
CO2-stigningen når nye højder
11.05.2013:
Nu 400 ppm CO2 i luften
Videnskab.dk:
Sådan påvirker din mad klimaet
21.07.2014:
Mere kødproduktion giver mere klimaforandring
25.06.2014:
Køer, ikke kul, er miljøsynder nr. 1
|
Luft
Tekst: Redigeret og suppleret kursusmateriale fra »Lev Bæredygtigt«. Link
Jordens overflade er dækket af et uhyre tyndt lag af forskellige former for gasser, kaldet atmosfæren eller »luften«. Den består af ca. 78% kvælstof, ca. 21% ilt og 1-2% andre gasser, bl.a. vanddamp, CO2 (kuldioxid), metan, lattergas, ozon...
Den naturlige drivhuseffekt
Disse gasser forhindrer en del af solens varmen i at stråle tilbage til verdensrummet og holder derved Jordens gennemsnitstemperatur på ca. 15 grader. Dette kaldes den naturlige drivhuseffekt. Uden denne ville Jordens temperatur være minus 18 grader, og menneskelivet ville ikke kunne eksistere.
Den menneskeskabte drivhuseffekt
Siden industrialiseringen er mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget markant. F.eks. er atmosfærens CO2-indhold steget fra ca. 280 ppm til ca. 400 ppm (parts per million, altså for hver million molekyler luft er de 400 af dem CO2-molekyler), og metan-indholdet er fordoblet.
Årsager
Menneskeskabte kilder til drivhusgasser bl.a. følgende:
|
Kuldioxid
(CO2): |
Forbrænding af fossilt brændstof som olie, kul og naturgas (industri, opvarmning, transport), cementproduktion, skovrydning (bl.a. regnskov) og ændret anvendelse af land (bl.a. industrielt monokultur-landbrug) samt afbrænding af biomasse. |
|
Metan
(CH4): |
Biologiske processer som overrislingslandbrug (f.eks. risdyrkning), gæringsgasser fra husdyrs (f.eks. kødkvægs) fordøjelse, udslip i forbindelse med naturgas- og olieudvinding samt afbrænding af biomasse. |
|
Lattergas
(N2O): |
Industrielle processer, f.eks. produktion og brug af kvælstofbaserede gødninger samt afbrænding af fossilt brændstof og biomasse. |
|
CFC-
gasser |
Industriel brug (køleanlæg, aircondition, produktion af skumplast og som drivgas, opløsningsmiddel og steriliseringsmiddel). |
|
Ozon
(O3): |
Industriel brug (køleanlæg, aircondition, produktion af skumplast og som drivgas, opløsningsmiddel og steriliseringsmiddel). |
Konsekvenser
Den forøgede drivhuseffekt forårsager stigende global opvarmning. Et CO2-indhold i atmosfæren på omkring 500 ppm vil svare til en temperaturstigning på ca. 3 grader. Dette vil medføre klimaændringer som f.eks. udbredt tørke med skovdød og ørkenspredning, voldsomme og hyppige storme med stigende nedbørsmængder, havstigninger på op til 1 meter eller mere, hyppigere stormflod og oversvømmelser, udryddelse af dyr og planter m.m. Fortsætter det menneskeskabte udslip af drivhusgasser som hidtil, vil dette punkt nås om 40 år.
Selvforstærkende effekt
På et vist tidspunkt (nogle forskere sætter tidspunktet ved 2,7 graders temperaturstigning) vil klimaændringerne formodentlig blive irreversible, dvs. at de på grund af selvforstærkende effekter ikke kan standses. F.eks. medfører bortsmeltningen af is og sne ved polerne, at lyse og varmeafvisende områder bliver mindre, mens mørke og varmeoptagende områder bliver større, hvilket igen skaber forøget bortsmeltning. Isen vil fortsætte afsmeltningen, indtil hovedparten er forsvundet, uanset om temperaturen igen falder under tærskeltemperaturen. Et andet eksempel: Havets alger medvirker til opbevaring af kuldioxid i havet samt producerer varmereflekterende (kølende) skyer. Højere kuldioxid-indhold i atmosfæren giver højere havtemperaturer, hvorved algeproduktionen formindskes. Effekten bliver nedsat opbevaringskapacitet og nedsat kølingsevne, hvorved både kuldioxid-indholdet i luften og temperaturen stiger. Et tredje eksempel: Flere drivhusgasser får temperaturen til at stige, hvorved permafrosten i Sibirien tøer op, hvorved der frigives metangas, der forøger drivhuseffekten...
Temperaturstigningerne viser sig først i det arktiske område og i højtliggende områder.
CO2-udslip over et år Jorden rundt
Kost og drivhusgasser
Animalsk fødevareproduktions påvirkning af miljø og klima kan gøres op på følgende måde i forhold til drivhuseffekten:
Disse tal betyder, at hvis du spiser økologisk ren plantemad i stedet for den vestlige pesticid standardkost, så belaster du miljøet 17 gange mindre. Hvis du spiser økologisk vegetarisk belaster du miljøet 2½ gange mindre.
18% eller 51% CO2
Animalsk fødevareproduktion står iflg. FNs rapport »Livestock's Long Shadow« fra 2006 for ca. 18% af verdens CO2-udslip. Det er mere end den samlede udledning fra alle verdens former for trafik. En rapport fra »World Watch Institute« 2009 mener, at FN-rapporten bruger forældede tal, har brugt forkerte tal og har glemt andre tal. Iflg. WWI står den animalske fødevareproduktion nærmere for 51% af verdens CO2-udslip.
Det samme på en anden måde:
00.06.2014: Dietary Greenhouse Gas Emissions
Kød og klimaforandringer
Tekst: Dansk Vegetarforenings pjece: Kød og bæredygtighed, 2013. Hele pjecen kan læses, downloades eller bestilles her
Mens polerne og havene stiger, er fagfolk i høj grad enige om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, menneskene står overfor. De tre væsentligste drivhusgasser, som gør det sværere for solens varme at slippe ud af atmosfæren igen, er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Ændringer i den måde, vi anvender land på, bl.a. gennem landbruget, har betydelig indvirkning på udslippet af CO2, men som de fleste ved, spiller også brugen af fossile brændstoffer her en betydelig rolle.
Til gengæld er landbruget uden sammenligning langt den største faktor, når det gælder de to andre væsentlige drivhusgasser. Metan, som især kommer fra drøvtyggere som kvæg og får, er en 23 gange stærkere drivhusgas end CO2, mens lattergas, der især stammer fra de store gyllemængder i landbruget, er en 296 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid. Derfor er menneskeheden nødt til at sænke forbruget af animalske fødevarer, hvis den globale opvarmning skal bremses.
|
Kød og kødprodukter er de fødevarer,
som giver det største klimaaftryk,
efterfulgt af mejeriprodukterne.
Jørgen E. Olesen,
professor ved Aarhus Universitet
og medlem af FN's klimapanel (IPCC) |
FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) konkluderede i en rapport fra 2006 bl.a., at produktionen af animalske produkter på verdensplan bidrager mere til den globale opvarmning (18%) end al verdens transport til sammen. Rapporten konkluderede også, at kvægbrug i dag er den væsentligste årsag til rydning af regnskove, som ellers kunne opsuge meget af de overskydendeCO2. Siden har andre anerkendte eksperter anslået tallet for landbrugsdyrenes andel af drivhusgasserne til at være meget højere - faktisk helt op til 51%!
|
Spis mindre kød.
Kød er en meget CO2-intensiv vare.
Rajendra Pachauri,
leder af FN's klimapanel(IPCC) |
Til sammenligning har de fleste vegetabilske afgrøder til menneskeføde en relativt lille miljøbelastning, så jo mindre kød og mælk på menuen, desto bedre for klimaet. At kød er stærkt miljøbelastende har allerede fået myndigheder i mange lande til at reagere. I Sverige, hvor de kun bruger omkring halvt så meget kød pr. person som danskerne, har fødevaremyndighederne f.eks. i 2009 direkte anbefalet, at man skærer ned på kødet ud fra miljøhensyn. Verden over har byråd i byer som f.eks. San Francisco, Cape Town, brasilianske Sao Paolo og belgiske Ghent sat initiativer i gang for at få borgere og spisesteder til at indføre ugedage uden kød.
|
Bill McKibben:
Do The Math!
Video 44 min 53 sek
Grønland
bliver grøn...
18 min 50 sek
Tibet smelter...
4 min 37 sek
Amazonfloden
tørrer ud...
4 min 8 sek
Perus gletschere smelter...
2 min 58 sek
|
