|
Permakultur: Principper
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter Bill Mollison: »Introduction to Permaculture«, 1991, side 5-11.
Permakultur starter med tålmodige og omhyggelige iagttagelser af naturens verden og den måde, naturens enkelte elementer virker sammen på. Herved afsløres en række funktionsprincipper, som forsøges overført til menneskelige aktiviteter.
Forskellige teoretikere har opstillet 3, 5, 10, 12, og helt op til 30-40 permakultur-principper, som skal tjene til retningslinjer for det konkrete arbejde med at designe og indrette huse, haver, bosættelser, landbrug og andre produktionssystemer. Her vil vi nøjes med en forkortet udgave af Bill Mollisons 10 permakultur-principper, som indleder hans »Introduction to Permaculture«, 1991:
1 Relative placeringer
God design er at forbinde ting på en formålstjenlig måde. Alle elementer - bygninger, veje, skov, læhegn, regnvandsbassin, energikilder, kompostbeholdere osv. - skal ses i gensidig sammenhæng og placeres, så de understøtter og styrker hinanden. Intet element bør stå alene.
2 Hvert element har mange funktioner
Et brændeskur, som rummer brænde, haveredskaber, cykler m.m., bør placeres og indrettes, så det giver læ, opsamler regnvand, tjener som væg for klatreplanter, skygger for kompostbunke osv. Et vandhul kan bruges til vandreservoir, kunstvanding, vandingssted for fugle, branddam, lysreflektor osv.
3 Hver funktion understøttes af mange elementer
Grundlæggende behov som vand, føde, energi m.m. bør dækkes fra mange kilder, f.eks.: Flerstrenget energiforsyning: solfangere, solceller, vindmølle, masseovn etc. Flerstrenget vandforsyning: brønde, kilder, grøfter til damme, regnvandsopsamling i tønder og tanke. Hvis ét element svigter, fortsætter de andre.
4 Effektiv energi- og arbejdsplanlægning
Zoneinddeling: Elementer med stort pasnings- og brugsbehov placeres tæt ved huset (køkkenhave), mens f.eks. tømmerskov placeres længst væk. Sektorplanlægning handler om fornuftig udnyttelse af udefra kommende påvirkninger som sol, vind, vand m.m. Højdeforhold inddrages i al vandplanlægning.
5 Brug biologiske ressourcer
Mikroorganismer og regnorme til jordbearbejdning. Krydderurter og andre bitiltrækkende planter, frødamme og fugle- og flagermuskasser til insektbekæmpelse. Kvælstofproducerende og næringsakkumulerende planter til gødning og jordforbedring. Kompostering. Hasselkæppe, pil, bambus. Sten.
6 Lukkede energikredsløb
Ingen energi-import: Solfanger, vindmølle, brønd etc. Egen fødevareproduktion. Egen gødningsproduktion. Energipil. Ingen energi-eksport: Køkkenaffald komposteres, urin bruges tili staudegødning, gråt spildevand bruges til havevanding, grønt haveaffald bruges til jorddække. Pilerensningsanlæg.
7 Intensive små-skala systemer
Omhyggelig design med vægt på flerårige grøntsager, etage-dyrkning, espalier-dyrkning, højbede, naboplanter, jorddække, biologiske ressourcer, energibesparende teknologi, automatisk vanding, udnyttelse af mikroklima, mistbænke og drivhus m.m. betyder mindre arbejde og større udbytte pr. hektar.
8 Planlagt rækkefølge og fremadskridende udvikling
Bevidst planlægning over tid med bevidst rækkefølge af udvalgte planter: Pioner-planter, ammetræer, sædskifte, forårs- og efterårsafgrøder, afgrøder med lang høstperiode, udnyttelse af lokale forhold og planter.
9 Mangfoldighed
Polykultur med et-årige og flerårige krydderurter, grøntsager, bælgfrugter, rodfrugter, kornprodukter, bærbuske, nødde- og frugttræer, planter til tidlig, mellem og sen høsttid, planter med lang høstperiode, udnyttelse af rødder, blade, frugter og frø, planter til gødning og insekstbekæmpelse. Mistbænke, drivhuse og polytunneller.
10 Kanteffekt
Grænser eller kanter mellem forskellige naturtyper er særligt frugtbare: skov/mark (skovbryn, lysninger, hegn), land/vand (søbredder, flodmundinger, mangrove), etc. Dette udnytter Permakultur til skovhaver, nøglehulsbede, urtespiraler, stjernesøer, chinampa-systemer (flydende haver, dam/dige-systemer) m.m.
|
Masseovn
Solfanger
Kompostbeholder
Brændeskur
|
