Brystkræft og fedt
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat efter John McDougall: »The McDougall Program for Women«, Dutton/Penguin, New York, 1999, side 139-144.
Fedt og immunsystemet
Fedt understøtter kræftvækst på forskellige måder. Fedt starter en oxideringsproces, som kan deformere DNA i celler og gøre dem til kræftceller. Fedt fremmer også kræftvækst ved at hæve niveauerne af østrogen, prolactin og cholesterol, som alle har vist sig at fungere som brændstof for syge cellers deling og spredning. Andre hormoner, så som prostaglandiner, bliver også alvorligt påvirket af fedtindtag, og forskere mener, at de bidrager til enten årsagerne eller videreudviklingen af kræft.
Fedt undertrykker også immunsystemet. Immunologer har vist, at fedt trænger gennem macrofagernes cellemembraner og forhindrer dem i at fungere. Macrofagerne er kroppens »soldater-celler«, som netop bruger deres følsomme cellemembraner til at identificere kræftceller og andre patogener som bakterier og virus, når de støder ind i dem. Når dette sker, kan macrofagerne enten selv destruere disse patogener eller tilkalde andre immunceller, som kan hjælpe til i kampen mod bakterier eller kræftceller. Men når fedtet har infiltreret macrofagernes cellemembraner, kan disse ikke identificere patogenerne og heller ikke bekæmpe dem eller tilkalde hjælp.
De vigtigste celler i immunsystemet er måske lymfocyterne eller CD4-cellerne. En CD4-celle fungerer som en general i en hær, idet den koordinerer hele immunsystemets reaktion på enhver sygdom, inklusive kræft. Studier har vist, at hos mennesker, der spiser en fedtrig kost, kan CD4-cellerne ikke formere sig så hurtigt som nødvendigt, hvilket forhindrer CD4-cellerne i at organisere kampen mod kræften i fuld skala.
Således kan fedt både igangsætte kræft og fremme dens udvikling plus sætte immunsystemet ud af kraft – tydeligvis en dødsens farlig kombination.
Andre måder, hvorpå fedt kan fremme væksten af kræft, er ved at ændre cellemembranernes struktur, ved at ændre antallet af hormonreceptorer på cellerne og ved at påvirke kommunikationen mellem cellerne.
Fedt og brystkræft
Den hastighed, hvormed brystkræft spreder sig ud i kroppen og til sidst dræber patienten, afhænger delvis af indtagelsen af fedt. Dyrestudier har vist en næsten lineær sammenhæng mellem fedtindtag og forekomst af brystkræft. Faktisk har mange studier demonstreret denne sammenhæng så overbevisende, at der er tale om »doserings-sammenhæng«, dvs. jo højere fedtindtag, jo højere forekomst af brystkræft. Når først kræften har manifesteret sig, har dyreforsøg vist, at fedtstoffer og olier fremmer væksten af tumorer.
Dyr som får en kost med højt indhold af cholesterol viser højere forekomst af tumorer og metastaser. På den anden side: hos dyr, som har kræft og som sættes på en meget fedtfattig kost uden cholesterol, oplever man en signifikant nedgang i både vækst og antal af tumorer. De lever også længere end de dyr, som fortsætter med den fedt- og cholesterolrige kost. Også her finder forskerne doserings-sammenhæng: jo mindre fedt i dyrenes kost, jo langsommere vokser kræften.
Lignende resultater er blevet opnået i forskning med mennesker. Forskere fra Laval Universitet i Quebec, Canada, fandt, at høje indtag af fedt svarede til hyppigere forekomst af kræftens udvidelse til lymfeknuderne ved brystet, til en meget mere aggressiv tumor og til en mere dødelig sygdom.
Når forskere ser på kræftceller under mikroskop, så kan de se, at kræften hos folk, der har levet af en fedtrig kost – især kødbaseret kost med få grøntsager – er langt mere aggressiv end kræften hos folk, der spiser en fedtfattig kost. En undersøgelse i 1991 af kvinder med brystkræft på Hawaii viste, at dem som spiste fedtrig kost havde mere end tre gange større risiko for at dø sammenlignet med dem, der spiste fedtfattigt. Dem, der indtog meget vegetabilsk fedt, havde dobbelt så stor risiko for død sammenlignet med dem, der kun spiste lidt vegetabilsk fedt. Hundredvis af andre undersøgelser har vist, hvordan vegetabilsk fedt fremmer kræftvækst og død hos kvinder med brystkræft.
Et studie med 82 svenske kvinder i alderen 50-65 år trykt i en 1993-udgave af European Journal of Cancer fandt ved mikroskopisk undersøgelse af deres kræftceller, at kvinder med lavere indtag af samlet fedt havde tumorer med mere favorable DNA-mønstre (euploid DNA). Chancerne for at have et ufavorabelt DNA-mønster (aneuploid DNA) steg med 16% for hvert gram samlet fedt og med 30% for hvert gram mættet fedt.
Overlevelseschancer
Patienter, som tidligere har levet af en fedtrig kost, har tilbøjelighed til at overleve i kortere tid end dem, som har spist fedtfattigt. En undersøgelse af 678 kvinder med brystkræft, som efter diagnosen blev givet 90% chance for at overleve i fem år, fandt, at for hver 5% stigning i deres indtag af mættet fedt (fra animalske kilder), steg deres risiko for død med 50%.
Samme undersøgelse, som blev publiceret i en 1994-udgave af Journal of the National Cancer Institute, fandt, at risikoen for død viste sig at falde med mere end halvdelen ved højere indtag af betacarotin og C-vitamin (begge findes i planter). Jo mere af disse vitaminer i kosten, jo bedre var prognoserne.
Anden forskning har bekræftet, at kvinder med brystkræft, der spiser fedtfattig kost, har meget højere overlevelsesrater end dem, der spiser fedtrigt. F.eks. spiser japanske kvinder traditionelt en kost med langt mindre fedt end amerikanske kvinder, og ikke overraskende lever japanske kvinder i Japan med brystkræft længere end amerikanske kvinder med brystkræft. 60% af de japanske kvinder med kræft, som er over menopausen og som ikke har alvorlige metastaser er i live ti år efter diagnosen. I Boston er overlevelsesraten for ti år for kvinder med samme vilkår kun på 31%.
En undersøgelse af 953 kvinder med brystkræft, publiceret i en 1985-udgave af Journal of the National Cancer Institute, vurderede, at dødsrisikoen steg med 40 % for hvert kilo stigning i fedtindtag pr. måned. De negative virkninger af fedt sås for det meste hos kvinder, hvis brystkræft havde spredt sig til andre dele af kroppen.
Risiko for kræftens genkomst
En af grundene til, at kvinder på fedtfattig kost overlever bedre, er at deres kræft ikke dukker op igen så hyppigt som hos de fedtspisende kvinder. En undersøgelse af 240 svenske kvinder, udgivet i Journal of the National Cancer Institute 1993, fandt, at dem der spiste mere fedt generelt, inklusive mættet fedt (fra animalske kilder) og flerumættet fedt (fra vegetabilske kilder), havde meget større hyppighed af tilbagevenden af kræften end dem på fedtfattig kost. Forskerne fandt, at risikoen for kræftens tilbagevenden blev forhøjet med 8% for hver 1% stigning i fedtindhold i deres kost.
Hormonniveau
Østrogen- og prolactin-niveauer bestemmes ofte af niveauet af fedt i kosten. I kapitel 5 har jeg beskrevet, hvordan fedt hæver østrogen- og prolactin-niveauerne og hvordan disse hormoner giver anledning til brystkræft og andre hormon-betingede kræftformer, f.eks. livmoderkræft.
Studier har vist, at man ved at sænke østrogen- og prolactin-niveauerne, enten ved hjælp af medicin eller kirurgi, kan forsinke væksten af igangværende brystkræft. Dette kan også bevirke hæmning af tumorudvikling og forlænge overlevelsen. En reduktion af disse hormoner ved hjælp af sund kost og livsstil må forventes at være mindst lige så fordelagtig for kvinderne som virkningerne fra medicin og kirurgi.
Overvægt
Fedtindtag er naturligvis direkte relateret til kropsvægt, og vægt er direkte relateret til risikoen for at dø af brystkræft. En undersøgelse med 698 kvinder efter overgangsalderen med brystkræft fra Iowa Women's Heath Study fandt, at overvægtige kvinder er næsten dobbelt så udsatte for at dø af denne sygdom som slanke kvinder. Det samme gjaldt de kvinder, der spiste mest fedt.
Forskerne, som beskrev deres resultater i en 1995-udgave af tidsskriftet Cancer, konkluderede: »Selv om kliniske forsøg er nødvendige, støtter disse resultater hypotesen om, at et højt fedtindtag er forbundet med reduceret overlevelse hos kvinder efter overgangsalderen med brystkræft, og det tyder på, at kvinder med brystkræft bør overveje at begrænse deres indtag af fedt.«
Regina Ziegler, Ph.D., MPH, fra National Cancer Institute, beskrev en undersøgelse i Journal of the National Cancer Institute 15. maj 1996, som viste, at kvinder i 50-årsalderen, som havde en nylig vægtforøgelse på 5 kilo eller mere, havde en tre gange så stor risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med dem, der ikke tog på i vægt.
