Gigt
Plantekost er det eneste våben mod gigt
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter John McDougall: »Diet: The Only Real Hope for Arthritis«, 2001.
En tandlæge skrev følgende til mig: »Vi mødtes i april 1994 på Michigan Dental Associations årsmøde i Grand Rapids. I løbet af dette seminar spurgte jeg dig til råds om min 4-årige søn, som har børneleddegigt (juvenil reumatoid arthritis). Bryan var på 35 mg prednison (en stærk steroid) og 1200 mg Advil dagligt. Han havde så mange smerter, at han skreg og græd dag og nat. Gennem et helt år tabte han sig og voksede ikke en tomme. Hans blodprøve viste en SR-rate på over 40 (et mål for sværhedsgraden af inflammation, bør være under 5). De råd, du gav mig den dag, fik mig til at fjerne alle animalske produkter samt raffinerede kulhydrater fra hans kost. I løbet af seks måneder slap Bryan fri af al medicin. Han er nu fri for smerter, han tager på i vægt og vokser igen. Hans sidste blodprøve var fantastiske: en SR-rate på 1 – det er ikke til at tro!«
Og her er en beretning fra min egen verden: Marvin Burk (Louises mand – Louise arbejder i McDougall Sundhedscenter kontor) kunne næsten ikke komme ud af stolen. Han vraltede med skrævende ben halvvejs gennem lokalet, indtil han fik løsnet nok op til at få sine led til at bevæge sig. Hans hænder var så stive, at han ikke kunne bruge sit værktøj, og han tabte ofte ting. Da han endelig fandt ud af, at en mand på 65 ikke behøver at være så forkrøblet, besluttede han at gøre, hvad der skulle til for at blive rask. Han ændrede sin kost med øjeblikkelige og dramatiske resultater. Nu springer han op af stolen, går uden mindste stivhed eller smerte, og han betjener sit værktøj uden problemer.
Menneskets mest almindelige lidelse
Sygdomme i muskler og knogler er blandt de mest almindelige af alle menneskelige lidelser. Disse lidelser påvirker alle aldre og bliver mere og mere udbredt i vor tid. Regeringsundersøgelser i USA peger på, at omkring 33% af alle voksne i øjeblikket lider af generende gigtsygdomme med symptomer som hævelser, begrænsning af førligheden og/eller smerte. Omkring halvdelen af alle mennesker over 65 år vurderes at have gigt. De områder af kroppen, der er hårdest ramte, er nakke, lænd, hofte og skulder.
Gigt (arthritis) betyder betændelse (inflammation) i et led – hverken mere eller mindre. Det faktum, at en person har gigt, fortæller intet om årsag eller helbredelse. Led kan blive betændte som et resultat af en påført skade, f.eks hvis man snubler og forstuver en ankel. Dette kaldes traumatisk arthritis. Leddene kan også blive inficeret med bakterier, hvilket resulterer i suppurativ arthritis. Urinsyrekrystaller kan ophobe sig i leddene, hvilket forårsager arthritis urica (urinsyregigt). Årsagerne til disse tre former for gigt er velkendte, og når årsagerne er fjernet, er leddene helbredte. Desværre er de fleste former for gigt iflg. lægerne »uden kendt årsag.« Og uanset om de vil indrømme det eller ej, så er der heller ingen helbredelse at finde i moderne medicinsk behandling.
Degenerativ og inflammatorisk gigt
Gigt med »ukendt årsag« kan inddeles i to hovedkategorier: degenerativ gigt og inflammatorisk gigt. Degenerativ gigt repræsenterer oftest en tilstand kendt som slidgigt (osteoarthritis). Dette er den mest almindelige form for gigt blandt mennesker, der lever i de vestlige civilisationer – den ses tydeligt på røntgen-billeder af folks hænder på mere end 70% af befolkningen, som er 65 år og ældre. Men samme sygdom er forholdsvis sjælden i afrikanske og asiatiske lande, hvor folk er afhængige af fysisk arbejde for at kunne overleve (Br J Rheumatol 24:321, 1985). Hvordan kan det hænge sammen? Slidgigt siges at skyldes slitage i leddene, så hvorfor er den mindre udbredt blandt hårdt arbejdende folk i de underudviklede lande? Slitage kan heller ikke forklare, hvorfor kvinders hænder med deres lettere belastning end mænds ofte bliver krogede og deforme med alderen.
Læs mere om slidgigt her
De inflammatoriske former for gigt omfatter børneleddegigt (juvenil reumatoid arthritis), leddegigt, psoriasisgigt, lupus og Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis). Disse aggressive sygdomme rammer mindre end 5% af de mennesker, der bor i USA i dag. Klassificering af disse inflammatoriske sygdomme ved forskellige navne giver ingen yderligere fordele for patienten, fordi det ikke fører til bedre forståelse af årsagen til inflammationen eller til en vellykket behandling af sygdommen.
Mennesker, der er diagnosticeret med degenerativ gigt (osteoarthritis), har også betændelse i leddene ud over de mangeårige opsummerede skader (degeneration). Denne betændelse kan ofte bringes til ophør med en kostændring, hvorved hævelse, smerter og stivhed bliver mildnet. Hvad vi ikke kan ændre ved nogen form for gigt, er den permanente ødelæggelse efter flere års sygdom, som har efterladt deformitet, stivhed og smerte.
For at gøre det forståeligt hvordan de fleste mennesker med gigt kan blive hjulpet af en sund kost, vil jeg i det følgende fokusere på de mere aggressive inflammatoriske former for gigt.
Håb for gigtpatienter
Gigt er ikke en genetisk sygdom, og det er heller ikke en uundgåelig del af alderdommen. Der er konkrete, miljøbetingede årsager til disse lidelser – og vores nærmeste kontakt med miljøet er vores mad. Nogle forskere mener, leddegigt ikke fandtes noget steds i verden før år 1800 (Arthritis Rheum 34:248 1991). Det er veldokumenteret, at disse former for gigt engang var sjældene eller snarere ikke-eksisterende blandt landbefolkningen i Asien og Afrika (Chung Hua Nei Ko Tsa Chih 34:79, 1995; Arthritis Rheum 34:248 1991). Så sent som i 1957 kunne man ikke finde et eneste tilfælde af leddegigt i Afrika. Det var en tid, hvor folk i Afrika spiste en kost baseret på korn og grøntsager.
Tarmen og immunsystemet
Forøget gennemtrængelighed af tarmvæggen
Tarmvæggen danner normalt en effektiv barriere, som adskiller og udelukker tarmindholdet fra det indre af kroppen. Kun et enkelt lag celler adskiller den indre krop fra enorme mængder af antigener (fremmede proteiner) både af kostmæssig og mikrobiel oprindelse. Tarmslimhinden absorberer og fordøjer næringsstoffer og nedbryder store komplekse molekyler til små, enkle molekyler. Normalt er det kun de små molekyler, der får lov til at passere gennem tarmvæggen, mens de store molekyler, der kan virke som antigener og forårsage immune reaktioner, har en begrænset evne til at passere igennem. Imidlertid kan infektioner og toksiner forårsage huller i denne barriere, hvorved store molekyler kan passere ind i blodet. Denne tilstand af øget gennemtrængelighed omtales som »utæt tarm«. Patienter med inflammatoriske former for gigt har vist sig ofte at have betændelse i tarmkanalen, hvilket resulterer i øget gennemtrængelighed (Baillieres Clin Rheumatol 10:147 1996).
Størstedelen af den mængde lymfoide væv, der findes i kroppen, er forbundet med tarmen. Dette væv beskytter kroppen mod antigener, der trænger igennem den intestinale barriere. Desværre kan en usund kost - alt for højt indhold af fedt, kolesterol og animalsk protein - kompromittere det lymfoide vævs evne til at ødelægge invaderende antigener, som det lykkes at trænge gennem væggen.
Faste er kendt for at kunne nedsætte tarmens gennemtrængelighed, hvilket gør tarmen »mindre utæt«. Dette kan være en af årsagerne til, at faste har vist sig at være til stor gavn for patienter med leddegigt (Scand J Rheumatol 1982; 11 (1):33-38). Når patienterne efter fasten vender tilbage til en kost med mejeriprodukter, bliver tarmen igen mere gennemtrængelig og gigten blusser op igen. En usund kost, der indeholder mælkeprodukter og andre animalske produkter, forårsager betændelse i tarmens overflader og øger derved passagen af antigener fra kost og/eller bakterier (Br J Rheumatol 33:638 1994). En kost uden animalske produkter har vist sig at kunne ændre tarmens mikrobielle flora hos gigtpatienter og dermed forbedre sygdomstilstanden (Br J Rheumatol 36:64, 1997).
Ud over at være fri for animalske produkter skal kosten også have et meget lavt fedtindhold for at kunne give maksimale fordele. Kostens fedt har en giftig virkning på tarmen hos forsøgsdyr, hvilket forårsager skader, der øger gennemtrængelighed af tarmen og tillader flere antigener at trænge ind i kroppen (Pediatr Res 33:543, 1993). Foder med højt cholesterolindhold givet til unge forsøgsdyr øger også deres »utætte tarm« (J Pediatr Gastroenterol Nutr 9:98 1989; Pediatr Res 21:347 1987). Den plantekost, som ikke har hjulpet gigtpatienterne, har haft et højt indhold af vegetabilske olier, der er kendt for at kunne skade tarmvæggen.
Et farligt paradoks i gigtbehandlingen er, at de lægemidler, der anvendes til behandling af gigt, er giftige for tarmbarrieren. Almindeligt anvendte non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (såsom Advil, Motrin, Naprosyn osv.) bortset fra aspirin og Nabumeton (Relafen) er alle forbundet med øget gennemtrængelighed af tarmvæggen. Mens skaderne på kort sigt nok kan udbedres, kan det tage måneder at reparere barrieren efter langvarig brug af denne medicin. (Baillieres Clin Rheumatol 10:165 1996).
Fremmede proteiner i kroppen
Gennem den »utætte tarm« passerer fremmede proteiner fra fødevarer og bakterier ind i blodbanen. Kostens proteiner, som ikke er fuldt nedbrudt til små molekyler (aminosyrer), opfattes af kroppens immunsystem som »ikke mig selv« – som noget skadeligt – på samme måde som det opfatter proteiner af virus, parasitter og bakterier som fremmede. Derfor danner immunsystemet antistoffer mod disse angribere. Forhøjede niveauer af antistoffer mod tarmbakterier og mad er blevet fundet i forskellige former for inflammatoriske gigtformer (Rheumatol Int 1997; 17 (1) :11-16; Clin Chim Acta 203:153 1991).
Antigen-antistof-komplekser
En »utæt tarm« kan føre til dannelse af store komplekser af molekyler, der består af antistoffer og fremmede proteiner (antigener) i blodet (Curr Opin Rheumatol 10:58, 1998; Ann Prog Clin Immunol 4:63, 1980). Den sunde krop har mekanismer i immunsystemet, der nemt kan fjerne disse store komplekser fra blodet. Men hos nogle mennesker kan disse komplekser overleve – fordi de dannes for hurtigt til at immunsystemet kan nå at fjerne dem alle og/eller fordi immunsystemet er for svagt til at håndtere belastningen. De tilbageværende komplekser bliver derefter filtreret fra af de mindste kapillærer i kroppen, som findes i leddene, huden og nyrerne. Når komplekserne sætter sig fast i kapillærerne, forårsager de en inflammatorisk reaktion, lige som en splint, der sidder fast i huden.
Molekylær efterligning
Fremmede proteiner kan også skabe ravage på en anden måde: de kan forårsage, at kroppen danner antistoffer, der er ikke kun specifikke for det enkelte fremmede protein, men også interagere med lignende proteiner i kroppen selv. Denne mekanisme er kendt som molekylær efterligning (molecular mimicry). Kroppen angriber sig selv, og de deraf følgende sygdomme kaldes autoimmune sygdomme. Leddegigt, lupus, psoriasisgigt, Bechterews sygdom og de andre inflammatoriske former for arthritis er autoimmune sygdomme.
Molekylær efterligning ved leddegigt er blevet sat i forbindelse med komælk. Proteiner består af lange kæder af ofte flere hundreder aminosyrer. En analyse viste, at aminosyrerne på plads 141-157 i komælksproteinet bovin albumin var stort set de samme, som de aminosyrer, der findes i menneskets kollagen i leddene (Clin Chim Acta 203:153, 1991). De antistoffer, som bliver dannet for at angribe de fremmede komælksproteiner, ender med at angribe kroppens eget ledvæv på grund af de fælles aminosyresekvenser hos ledbrusken og de mælkeproteiner, som antistoffet er designet til at angribe.
Forsvarssystemet
En sund kost giver kroppens forsvarssystem mulighed for at arbejde på fuld kapacitet for at fjerne de antigener, der kommer ind i systemet, samt for at fjerne immunkomplekserne fra blodet. Men komponenter i den oppulente amerikanske kost er kendt for at skade immunsystemets funktion. Vegetabilske olier, herunder diverse varianter af omega-3 og omega-6 fedtsyrer, er særligt stærke undertrykkere af immunsystemet. Denne immunundertrykkende evne hos olier (for eksempel, fiskeolie og primulaolie) er blevet brugt til at lindre smerter og betændelse ved gigt, men som ved alt for mange lægemiddelbehandlinger er det endelige resultat ikke altid bedst for patienten. Undertrykkelse af immunsystemet forhindrer det i at udføre sit arbejde med at fjerne invaderende fremmede proteiner. En fedtfattig kost har hos forsøgsdyr vist sig at forsinke udviklingen af autoimmune sygdomme, svarende til lupus og leddegigt (Ann Rheum Dis 48:765, 1989).
En sund kost indeholder også antioxidanter og andre fytokemikalier, der holder leddene stærke og reparerer skader (Am J Clin Nutr 53 (1 Suppl): 362S, 1991). Dyreforsøg har vist, at de fødevarer, der indtages med den oppulente amerikanske kost, langt fra kan levere den nødvendige mængde antioxidanter, der skal til for at neutralisere de skadelige frie radikaler, der dannes i ledvævene (J Orthop Res 8:731, 1990).
Kost kan kurere gigt: Forskningen
Behandling af gigt med diæt kom på mode i 1920'erne, og mange undersøgelser i løbet af de sidste 20 år har vist, at en sund kost – meget forskellig fra den typiske amerikanske kost – kan være en meget effektiv behandling af inflammatoriske gigtsygdomme for mange mennesker.
(Her refererer og opsumerer John McDougall i alt 23 videnskablige undersøgelse gennem 20 år fra 1979 til 1998. Se originalartiklen.)
Det drejer sig om hele kosten!
Betydningen af den samlede kost kan ikke understreges nok. Ordentlige fødevarer holder tarmvæggenes barrierer stærke og immunsystemet i effektiv alarmtilstand. Disse fødevarer er: stivelse (rodfrugter, fuldkorn, bælgfrugter m.m.), grøntsager og frugt. Ud over at være fri for animalske produkter skal kosten have et lavt indhold af fedt i alle former – vegetabilsk olie (selv olivenolie, majs-, raps- og hørfrøolie m.m.) og animalsk fedt. Skal man skyde skylden på enkelte fødevarer, synes mælkeprodukter at være de mest ødelæggende fødevarer, der forårsager de mest udbredte og alvorlige reaktioner. Mange rapporter tyder på at korn, som majs og hvede, også kan forværre symptomerne. Sandheden synes at være, at næsten alle fødevarer kan forårsage autoimmune problemer, men få mennesker reagerer på vegetabilske fødevarer.
Min erfaring og den videnskabelige forskning inden for de sidste 22 år har lært mig at ordinere en stivelsesbaseret kost med tilsætning af frugt og grøntsager (lavt fedtindhold og blottet for animalske produkter). Hvis der ikke ses forbedringer indenfor 2 uger, vil jeg foreslå, at hvede og majs blive elimineret. Det sidste trin er at følge en systematisk eliminationsdiæt baseret på de fødevarer, som er mindst tilbøjelige til at forårsage problemer, så som sødkartofler og brune ris med tilføjelse af ikke-citrusfrugter og grønne og gule grøntsager. Alt grundigt kogt. Vand er drikken. Hvis der konstateres forbedringer (normalt inden for 1 til 2 uger), så kan de forskellige fødevarer bringes tilbage i kosten en ad gangen for at se, om der er en negativ reaktion. Indtag af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler skal ophøre og om nødvendigt erstattes af acetylsalicylsyre eller nabumeton (Relafen). Andre medikamenter reduceres eller fjernes helt efterhånden som symptomerne forbedres.
(Eliminationsdiæt: Se nederst på denne side.)
Jeg har netop afsluttet en undersøgelse af 28 patienter med leddegigt, som blev sat på en McDougall Diæt (med majs og hvede inkluderet), og resultaterne var bemærkelsesværdige. Rapporten vil blive offentliggjort dette efterår (2001). Link
Fordele for hele kroppen
Det er ikke nogen tilfældighed, at den samme kost, som holder leddene sunde og raske også holder resten af kroppen sund. Diane fra Walnut Creek skrev til mig sidste år: »Jeg levede, hvad jeg kun kan kalde en kummerlig tilværelse indtil for omkring fem år siden. Intet syntes at ville lykkes for mig. I slutningen af 1991 blev jeg diagnosticeret med spinal stenose og slidgigt. Jeg blev erklæret varigt handicappede og forlod mit job som journalist på et dagblad. Min terapeut gav mig en vidunderlig gave – hun foreslog, at jeg prøvede dit program. Jeg affærdigede hendes forslag i første omgang. Jeg svor på, at jeg spiste godt på alle måder: udelukkende mælkeprodukter og skaldyr og lyst kød. Hun masede ikke på, men ventede klogt på, at jeg fik tænkt over det. Jeg ventede i to år. Så for to år siden foreslog hun McDougall-programmet igen. Jeg fortalte hende, at jeg ikke troede det ville fungere, men accepterede at prøve det i to måneder. Jeg havde været overvægtig, meget overvægtig, med 50 kilo det meste af mit liv – og at slæbe rundt på alle de kilo havde forårsaget en masse slid på mine led. Det var for to år siden, og nu er jeg en livslang konvertit «.
»Og selvfølgelig, hvad du havde forudsagt skete: Min migræne forsvandt helt, hævelserne i mine led holdt op, det blev nemmere at falde i søvn, jeg havde ingen fordøjelsesproblemer af nogen art, og jeg begyndte at tabe vægt, Som du sikkert ved, var det meget nemmere end jeg troede. Før jeg startede på McDougall-programmet, tabte jeg mig kun langsomt, men herefter var vægttabet dramatisk. Efter cirka seks måneder begyndte folk at lægge mærke til det og kommentere det. De blev ved med at sige ting som: »Du ser ti år yngre ud« eller oftere: »Du ser godt ud. Hvad har du gjort?« Jeg tager ikke længere de anti-inflammatoriske lægemidler og den smertestillende medicin, som jeg tog før McDougall-programmet. Mine knæ og min lænd er næsten smertefri. Og så har jeg fundet ud af, at ingen mennesker tror, at det kan være så simpelt som at spise ordentligt og dyrke lidt motion. Alle fantaserer om piller eller mirakelmedicin.«
| Eliminationsdiæt
Det starter med, at man en uges tid eller to udelukkende spiser ting, som erfaringsmæssigt normalt ikke giver allergi eller andre problemer. Det drejer sig om følgende ting, som alle skal koges, dampes, vandsteges eller bages:
Stivelse: brune ris, sødkartofler, vintersquash (f.eks. hokkaido), tapioca (maniok).
Grønne, gule og orange grøntsager: asparges, artiskokker, bladbede, bladselleri, broccoli, grønkål, salat, spinat, grønne bønner, sommersquash.
(Undgå løg, grøn peber, agurk og radiser, da de kan være skrappe mod maven.)
Frugt: Abrikoser (friske), bananer, blommer, ferskner, kirsebær, papaja, svesker, tranebær, æbler.
(Undgå alle citrusfrugter og tomater.)
Krydderier: Kun salt er tilladt. Det betyder ingen salatdressing, sennep, eddike, peber eller andre smagsstoffer.
Drikke: Vand (mineralvand er OK.)
Efter 1-2 uger burde man kunne mærke en bedring, og så tilføjer man én, og kun én, ny fødevare til kosten og spiser en hel del af den tre gange om dagen de næste to dage. Hvis der ikke sker noget, venter man et par dage og tilføjer så endnu en ny fødevare, og sådan bliver man ved, indtil man »fanger« de fødevarer, man ikke kan tåle. Når man finder en fødevare, der udløser en allergisk reaktion, skal man naturligvis ikke spise den mere
Det er et meget enkelt og effektivt system, men det kan godt tage lang tid, inden man har fundet de fødevarer, man ikke kan tåle. |
Se også John McDougall: Diet for the Desparate
(En fuldstændig beskrivelse af denne diæt kan findes i bogen »The McDougall Program - 12 dage til Dynamic Health«).
