Nyresygdomme og plantemad

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og redigeret efter John McDougalls Nyhedsbrev juli 2007: »Diet And Kidney Health«.

Sædvanligvis vil man først opdage, at ens nyrer fungerer dårligt efter en rutinemæssig blodprøve hos lægen, en såkaldt serum-creatinin-prøve, som indirekte måler nyrefunktionen. (Normalt creatinin-niveau afhænger bl.a. af en persons alder, og hos ældre voksne er tallet 1,2 mg/dl eller mindre.) Når problemet bliver opdaget, vil lægen forsøge at bremse sygdommens udvikling med den samme medicin, som bruges til behandling af forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet cholesterolniveau og/eller ved hjælp af anti-angiotensin medicin (som omtalt i mit Nyhedsbrev juni 2007). Der ofres kun lidt eller ingen opmærksomhed på, hvad patienten spiser, fordi den primære og løbende medicinske uddannelse ikke dækker profitfri kostterapi.

En kostomlægning bliver først taget op til diskussion, efter at nyrerne er næsten helt ødelagte, en tilstand, der kaldes end-stage eller terminal nyresygdom. På dette tidspunkt vil de store fordele, nyrerne ellers kunne have haft af en sund kost, være af meget begrænset værdi. Der foretages i stedet en henvisning til en nyrespecialist, en nephrologist, og til en nyrediætist. De vil kort omtale muligheden af en kost med lavt proteinindhold. Men fordi de fleste af disse fagfolk ikke tror på, at patienterne vil følge en sådan kost, og fordi de ikke selv har reel uddannelse og erfaring med denne enkle tilgang, vil det ikke få nogen mærkbare følger. Efter denne overfladiske diskussion om kost bliver den meget syge patient sendt ud på en rundtur i dialyseafdelingen – hvor han eller hun snart vil blive lænket til diverse maskiner flere timer om dagen, tre eller flere dage om ugen (til en årlig udgift på $ 50.000 til $ 75,000 pr. patient, som for det meste bliver betalt af skatteyderne i USA).

Mangel på økonomiske incitamenter er årsagen til, at lægerne ikke får nogen meningsfuld uddannelse i kostterapi. Imidlertid ville patienter med svigtende nyrer have stor gavn af en lavproteinkost, der vil kunne begrænse udviklingen af deres sygdom med 33% til 50% i gennemsnit og tilsvarende forlænge deres liv (1). I mange tilfælde er dette en kost, der kan holde nyrepatienter fri fra nogensinde at komme i dialyse (1). Desuden vil denne kost forbedre den generelle sundhed og følelsen af velvære samt fjerne uræmisk symptomer*. De mange medikamenter, der bruges af nyrepatienter mod forhøjet blodtryk, diabetes og nyresygdom kan også reduceres eller elimineres ved at overgå til denne fornuftige kost (1).

* Uræmi er en tilstand, som følger af fremskredne stadier af nyresvigt, hvor urinstof og andet affald hober sig op i kroppen. Tidlige tegn på uræmi er sløvhed, depression, tab af appetit samt ødemer, og senere diarré, anæmi, kramper og koma.

Nyrerne   Vores to nyrer er placeret i begge sider af den bagerste del af bughulen under brystkassen. Disse avancerede rensningsanlæg filtrerer op mod 200 liter blod i døgnet og fjerner i gennemsnit 2 liter affaldsprodukter og overskydende vand. Nyrernes effektivitet måles som »glomerulær filtreringshastighed« (GFR), der beregnes ud fra kreatinin-niveauet i blodet (serum) i kombination med patientens alder, vægt, køn og kropsstørrelse. Selve filtreringen finder sted i millioner af bittesmå enheder inde i nyrerne, som kaldes nephroner. Affald fra nedbrydning af kroppens væv og fra kosten plus overskydende vand, bliver til urin. Protein fra kosten er det mest almindelige affald (ud over vand), som fjernes af nyrerne. Nyrerne har mange andre funktioner, herunder syre/base-balance, væskebalance, hormon produktion og regulering af blodtrykket.

Kostterapi

I sin skelsættende afhandling fra 1946 hævder Thomas Addis ud fra personlig klinisk erfaring, at reduktion af nyrernes »arbejde« gennem en fornuftig begrænsning af kostens protein er en effektiv metode til at minimere yderligere tab af nyrefunktion hos patienter med kronisk nyresvigt (2, 3). Derfor burde læger og patienter gennem de sidste 60 år have vidst, at hvis man ønsker at bevare sine nyrer sunde og raske, bør man først og fremmest sætte fokus på en kostomlægning.

Nyrerne filtrerer og fjerner de fleste af de næringsstoffer, vi ikke bruger, samt mange ikke-næringsstoffer. (Lever, hud og lunger er også organer, der fjerner affald.) Overskydende materiale fra kosten, hovedsageligt protein, kan nemt blive en byrde. (Du kan faktisk selv undersøge virkningen af at spise overskydende protein ved at iagttage de skummende bobler i toiletkummen ved toiletbesøg efter et måltid med højt proteinindhold. Når du har spist asparges, kan du som regel også lugte aminosyren asparagin, som findes i høj koncentration i protein fra asparges.)

Menneskekroppen har ikke brug for mere end 5% af sine kalorier fra protein for at kunne danne alle nødvendige cellestrukturer, enzymer og hormoner, Når disse behov er opfyldt, må det overskydende protein udskilles fra kroppen. Den typiske vestlige kost, som er fokuseret på kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter, er propfyldt med protein, og resultatet er, at mange mennesker spiser en kost med 30% eller flere kalorier fra protein.

Under arbejdet med at fjerne dette proteinoverskud stiger blodgennemstrømningen og filtreringshastigheden i nyrernes væv (nephronerne), hvilket igen forårsager en tilstand kendt som »intra-glomerulær hypertension« (4). Vedvarende hypertension i glomeruli fører til fremadskridende ødelæggelse. Denne skade er endnu mere ødelæggende hos folk, der i forvejen lider under nedsat nyrefunkton på grund af f.eks. donation af en nyre, fysisk skade, diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk og polycystiske nyrer. Det overskydende protein fremskynder tabet af nyrevæv, og sidste stadie af nyresygdommen nås alt for hurtigt hos disse mennesker.

Selv under »normale« vilkår vil byrden af overskydende protein fra den typiske vestlige kost sætte nyrerne på »overarbejde«, hvilket medfører tab af nyrevæv (4). Hos en ellers rask person vil 25-50% af nyrernes kapacitet være sat ud af kraft efter 7-8 årtier med vestlig kost (4-6). Heldigvis har vi så meget nyrevæv, at med kun 30% af nyrefunktionen i behold vil alle affaldsstoffer stadig blive fjernet.

Den videnskabelige forskning viser, at kostterapi er afgørende

Behandling af kronisk nyresvigt med lavproteinkost er effektiv med hensyn til at reducere uræmisk forgiftning, bremse udviklingen af sygdommen og forebygge sekundær hyperparathyroidisme. En analyse af flere undersøgelser med lavproteinkost til personer med nyresygdomme har vist, at den glomerulære filtrationshastighed (GFR) falder med 0,53 ml/min/år mindre for folk på lavproteinkost sammenlignet med dem, der følger en sædvanlig kost (7). Desuden fandt denne analyse, at personer med diabetiske nyresygdomme fik mere gavn af kostomlægningen end dem, der havde nyresygdomme af andre grunde. Dog har folk med andre former for nyresygdomme, herunder dem med polycystiske nyresygdomme, opnået bemærkelsesværdige fordele (8). Mængden af protein i urinen (proteinuri), der betragtes som et vigtigt tegn på nyresundhed, bliver også stærkt reduceret ved denne kostterapi (7).

Animalsk vs. vegetabilsk protein

De forskellige typer kost, der gives til nyrepatienter, varierer fra diæter, der lægger vægt på animalske proteiner, til nogle udelukkende med vegetabilske proteiner (med og uden tilskud af essentielle aminosyrer og andre næringsstoffer). Der er betydelige beviser for, at proteiner fra planter er meget sundere for nyrerne og at de forsinker udviklingen af nyresygdommene mere effektivt end animalsk protein (11-13).

I de sidste tyve år har mange undersøgelser fokuseret på fordelene ved en vegansk kost (ingen animalske fødevarer) i forhold til nyresygdomme (13-19). Efter at have studeret folk, der spiste en kost med forskellige mængder vegetabilsk protein, konkluderede en gruppe af forskere: »Vegansk kost er forbundet med glomerulære og systemisk hæmodynamiske ændringer, som kan være gavnlige for forebyggelse af glomerulære sklerotiske ændringer [betyder vist bare ardannelser i nyrerne, LV] både ved sundhed og sygdom« (19).

I et forskningsprojekt påpegede forskerne, at de traditionelle lavproteindiæter ikke var særligt velsmagende, at de var bekostelige på grund af de proteinfri erstatningsprodukter og at de var svære at overholde, når man var væk hjemmefra, hvilket resulterede i hyppige afvigelser fra diæten. For at overvinde disse ulemper sammensatte forskerne en kost med naturlige fødevarer af vegetabilsk oprindelse. Virkningerne af denne veganske kost svarede til dem, der kan opnås med de konventionelle, gastromisk kedsommelige, lavproteindiæter (15).

Endvidere har nyrepatienter en meget høj risiko for at udvikle åreforkalkning, hjertesygdomme og slagtilfælde (20) – sygdomme, som alle fremskyndes, når man spiser en fedt- og cholesterolholdig animalsk kost. At udskifte animalsk protein med vegetabilsk protein nedsætter cholesterolniveauet, hvilket kan forventes at udmønte sig i bedre hjertesundhed (12).

For meget vegetabilsk protein er også skadeligt

En oversigt offentliggjort 2007 i Journal of American Dietetic Association konkluderede: »Længere tids indtagelse af måltider med højt proteinindhold bestående af enten overvejende animalsk eller vegetabilsk protein kan hos personer med normal nyrefunktion forårsage nyreskader, og både animalsk og vegetabilsk protein fremskynder udviklingen af kroniske nyresygdomme« (13).

Dette råd om også at begrænse vegetabilsk protein var engang et spørgsmål om at undgå bønner, ærter og linser, herunder sojabønner. Imidlertid er vor tids butikker fyldt med »nyregiftige proteiner« fremstillet af overvejende isolerede sojaproteiner. »Vegetariske« burgere, hotdogs, pålæg, pølser, proteinbarer, diverse shakes og sojaoste m.m. er fødevarer, som folk der søger en sundere kost bliver draget af. Men disse »falsk kød«-produkter er i virkeligheden usunde, fremstillet af et ubalanceret misk-mask af ingredienser. De mangler som regel naturlige kostfibre, kulhydrater, vitaminer, mineraler og andre fytokemikalier. Det isolerede sojaprotein medfører, at store mængder calcium bliver udskilt fra kroppen, hvilket resulterer i knogletab og nyresten (21, 22). Disse proteiner øger også produktionen af væksthormonet IGF-1 dramatisk, et hormon, der får kræftceller til at vokse (23).

Selvom sojaproteiner har vist visse positive virkninger på nyrefunktionen (24), vil de samtidig levere et enormt overskud af protein, der bidrager til uræmi og som skal fjernes af nyrerne. Konklusionen er, at disse »soja-vegetar-produkter« bør undgås fuldstændigt af alle med dårlige nyrer (13).

Diabetisk nyresygdom og glomerulonephritis

To almindelige former for nyresygdom fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Ca. 40% af mennesker med diabetes alvorlig nok til at kræve insulin vil med tiden udvikle nyreskader (25). Hos patienter med diabetiske nyresygdomme er der stor forskel på den hastighed (1:40), hvormed sygdommen udvikler sig (1). Denne vigtige, men kontrollerbare forskel skyldes patienternes kost. Når nyresygdommen begynder, sker der et nådesløst fald i nyrefunktionen og et fald i den generelle sundhedstilstand. Den mediane overlevelse, når nyresygdommen engang er etableret (hvilket ses ved tilstedeværelsen af vedvarende proteinuri) er kun 5 til 10 år (25). Disse skræmmende statistikker kan alle ændres med en sund kost og en sund livsstil (1, 25-28).

Kronisk glomerulonephritis, også kaldet nefritis (nyrebetændelse), er en sygdom, hvor glomeruli, de små filtre i nyrerne, bliver betændte eller beskadigede. Denne kroniske inflammation vil langsomt ødelægge nyrerne, med mindre årsagen fjernes. En allergisk-lignende reaktion over for animalske proteiner er den mest almindelige og korrigerbare årsag til nefritis. Mange børn og voksne med glomerulonephritis er blevet helbredt, ved at de er overgået til en kost bestående af fødevarer, der er kendt for sjældent at fremkalde allergier (29-34).

Sådan redder du dine nyrer

Et liv uden nyrer, hvilket betyder, at du er bundet til en dialysemaskine, er »helvede på jord.« Jeg har i tidens løb erfaret, at en tur gennem hospitalets dialyseafdelingen er en god måde at motivere folk til at lære at sætte pris på en lavprotein-, stivelsebaseret kost, som f.eks. McDougall-kosten. Den samme kost bør energisk følges for at kurere sygdomme som forhøjet blodtryk, type-2 diabetes og åreforkalkning, som alle på deres egen måde fører til nyreskader. Selv folk der tror, de er ved godt helbred, har god brug for at følge dette råd.

Tegn på svigtende nyrer bør give anledning til yderligere kostændringer, så som undgåelse af måltider med højt indhold af vegetabilsk protein, især bælgfrugter (bønner, ærter og linser). Grønne og gule grøntsager og svampe har også et højt proteinindhold, men den absolutte mængde der spises, er normalt så lille, at det ikke har de store konsekvenser. Frugt og frugtsaft har lavt proteinindhold og kan anvendes mere rundhåndet som gode kilder til kalorier. Specielt fremstillede kornprodukter med lavt vegetabilsk proteinindhold (mel, brød, pasta) kan købes (søg på internettet). Kostens proteinindhold kan reduceres yderligere ved at tilføje simple sukkerarter som bordsukker, honning og melasse, som stort set er proteinfrit.

Hen mod slutningen af en nyresygdom skal der udvises forsigtighed for at undgå ophobning af kalium i kroppen, hvilket kan være fatalt. Frugt og grøntsager har højt kaliumindhold og bidrager til dette problem, især når der er mindre end 10% af nyrefunktionen tilbage. Omhyggelig overvågning og ændringer i kosten i retning af frugt og kornprodukter med lavere kaliumindhold (undgå f.eks. også grønne og gule grøntsager og kartofler) vil være nødvendigt. Effektiv dialyse korrigerer også kaliumophobningen.

Når det bliver nødvendigt, bør medikamenter som f.eks chlorthalidone, et diuretikum, anvendes til at reducere blodtrykket. De fleste læger vil behandle forhøjet blodtryk mere aggressivt, end jeg gør, når der er tegn på nyresygdom (angivet med mere end 1 gram protein i urinen dagligt). Men reduktion af blodtrykket til under 140/90 mmHg vil medføre øget risiko for slagtilfælde og hjerteanfald. Anti-angiotensin medicin i form af ACE-hæmmere bør anvendes, når en betydelig proteinuri er til stede (Se mit Nyhedsbrev juni 2007). Når det er nødvendigt, bør diabetikere bruge insulin i stedet for piller til at kontrollere blodsukkeret.

På alle stadier af nyresygdommens udvikling, fra normaltilstanden til den afsluttende fase, bør kost være en grundlæggende del af behandlingsprogrammet. I virkeligheden er du nødt til selv at gå i spidsen med henblik på at indarbejde denne livreddende behandling i hverdagen.

(1-34) - Se kildehenvisningerne i John McDougalls originalartikel. Link øverst i højre spalte.