Permakultur bygger på 3 centrale etiske sætninger, som er indlejret i alle permakulturelle aktiviteter og som samtidig udgør en samlende ramme for disse aktiviteter:
• Earth Care - Omsorg for Jorden
• People Care - Omsorg for menneskene
• Fair Share - Ligelig fordeling af ressourcerne
Denne klare opstilling dukker først op i Bill Mollisons »Permaculture, A Designers' Manual«, 1988. Her skriver han følgende:
Permakulturens etiske grundlag:
• Omsorg for Jorden - Sikring af alle levende systemers forsættelse og vækst
• Omsorg for menneskene - Sikring af alle menneskers adgang til de ressourcer, der er nødvendige for deres eksistens
• Begrænsning af befolkningstilvækst og forbrug - Ved at regulere vore egne behov, kan vi afse ressourcer til at fremme ovennævnte principper.
I »Introduction to Permaculture«, 1991, gør Mollison et nyt forsøg, denne gang noget mere udbygget:
Permakultur-etik:
Etik er moralske tanker og handlinger i forhold til overlevelse på vores planet. I Permakulturen hylder vi en trefoldig etik: Omsorg for Jorden, omsorg for menneskene og fordeling af overskydende tid, penge og materialer til disse formål.
Omsorg for Jorden betyder omsorg for alle levende og ikke-levende ting: jorde, vande, atmosfæren, skove, mikroliv, mennesker, dyr og planter. Dette indebærer fredelige og opbyggelige aktiviteter, aktiv naturbevaring, etisk og mådeholden brug af ressourcer samt »hæderlig livsførelse« (right livelihood), dvs. at arbejde for nyttige og gavnlige samfundssystemer.
Omsorg for jorden indebærer også Omsorg for menneskene, så der bliver sørget for basale behov som mad, husly, uddannelse, meningsfuldt arbejde og social kontakt. Omsorg for mennesker er vigtigt, for selv om mennesker kun udgør en beskeden del af det samlede liv på Jorden, så øver vi en afgørende indflydelse på dette liv. Hvis vi kan få opfyldt vore basale behov, behøver vi ikke at kaste os ud i en omfattende og destruktiv kamp mod naturen.
Den tredje komponent i denne grundlæggende Omsorg for Jorden-etik er Fordeling af overskud af tid, penge og energi for at opnå disse omsorgsmål. Det betyder, at når vi har sørget for vore basale behov og indrettet vores lokalsamfuund efter bedste evne, så kan vi udvide vores aktiviteter til at hjælpe andre med at nå de samme mål.
Permakultur-systemet har også en grundlæggende livsetik, som anerkender, at enhver form for liv er værdifuldt i sig selv. Et træ er noget værd i sig selv, også selv om det ikke har nogen kommerciel værdi for os. Det afgørende er, at det lever og udfører sin funktion i naturens kredsløb: genbruger biomasse, producerer ilt, oplagrer kuldioxid, giver husly for smådyr, opbygger muldlaget osv.
Vi ser altså, at Permakultur-etikken præger alle aspekter af miljømæssige, lokale, økonomiske og sociale systemer. Samarbejde og ikke konkurrence er nøglen.
