Permakulturens logo repræsenterer Livets Æg, dvs. den samlede mængde liv i universet, som hverken kan skabes eller ødelægges, men hvorfra alt levende vokser frem. Her slynger Regnbueslangen sig, Jord-Skaberen, hos de oprindelige folk i Australien og Amerika. Bill Mollisons »A Designers' Manual« indleder med denne historie:

»Vi har en fortælling, som forklarer bjergenes udseende, flodernes snoninger og alle landskabets former. Hver gang det regner og jeg ser en smuk regnbue stå på himlen, så tænker jeg på fortællingen om Regnbueslangen...

I begyndelsen var Jorden flad. Det var en uendelig, vidtstrakt, grå slette. Så begyndte Regnbueslangen at sno sig frem gennem landet. Hans bevægelser skubbede jorden op til bjerge, og han gravede dale ud til floderne. Hver gang han vred sin enorme, mangefarvede krop, skabtes der nye landskaber. Til sidst blev Regnbueslangen træt af alt det arbejde, han havde haft med at skabe Jorden, og så krøb han ned i et vandhul. Det kolde vand skyllede ind over hans krop og kølede og lindrede ham.

Nu kom dyrene ofte ned til vandhullet for at drikke, og hver gang sørgede de meget omhyggeligt for ikke at forstyrre Regnbueslangen. De kunne ikke se ham, men de vidste at han var der. Så engang efter en voldsom regnstorm, da så de ham. Hans kæmpemæssige farvede krop stod i en bue op fra vandhullet og hen over trætoppene, op gennem skyerne, tværs over sletten og ned i et andet vandhul.

Den dag i dag passer menneskene omhyggeligt på ikke at forstyrre Regnbueslangen, når de ser ham glide hen over himlen fra det ene vandhul til det andet.«

(Fra Gulpilil's Stories of the Dreamtime, compiled by Hugh Rule and Stuart Goodman, published by William Collins, Sydney, 1979).

Inden for Regnbueslangens krop står Livets Træ. Dets rødder står i jorden, og dets krone rejser sig i regnen, solen og vinden. Omkring dets stamme lever planter, dyr og mennesker sammen.

Desværre kendte den hvide mand ikke den historie...

1906