30.11.2011:

Hørfrø bekæmper brystkræft

23.09.2011:

Jo flere fibre, jo mindre brystkræft

22.09.2011: Multivitaminpiller øger risikoen for bryst- og prostatakræft

21.09.2011:

Champignon beskytter mod brystkræft

00.09.2011:

D-vitamin mindsker risiko for brystkræft

10.08.2011:

Krydderier er stærke antioxidanter

05.04.2011: Sødkartoffel og gulerod hæmmer kræft

14.02.2011:

Lev længere med fiberrig kost

22.10.2010:

Soja giver mindre tilbagefald ved brystkræft

19.10.2010: Grøntsager mindsker risiko for brystkræft

16.09.2010:

Antioxidanter i plantemad styrker immunforsvaret

00.06.2010:

D-vitamin mindsker risiko for brystkræft

00.04.2010:

Frugt, grøntsager og soja beskytter mod brystkræft

09.12.2009:

Soja mindsker dødsrisiko ved brystkræft

31.03.2009:

Soja mindsker risikoen for bryst- og prostatakræft

26.03.2009:

Soja beskytter børn mod brystkræft senere i livet

18.03.2009:

Champignon og grøn the beskytter mod brystkræft

17.02.2009:

Æbler bekæmper brystkræft

17.12.2008:

Mere frugt/grønt og mindre fedt giver mindre brystkræft

17.10.2008:

Mere vestlig kost i Kina giver mere brystkræft

17.10.2008: Traditionelle sojaprodukter beskytter mod brystkræft

17.07.2007:

Frugt og grøntsager halverer dødelighed ved brystkræft

20.04.2007: Planteøstrogener mindsker kræftrisiko

01.02.2007:

Hørfrø hæmmer udvikling af brystkræft

18.12.2006:

Færre hormoner gav mindre brystkræft

John McDougall:

The Diet Wars

Video 54 min 6 sek

Mad og Brystkræft - generelt

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat efter John McDougall: »The McDougall Program for Women«, Dutton/Penguin, New York, 1999, side 144-148.

(Denne artikel er en fortsættelse af artiklen »Brystkræft og fedt« Link )

Overgang til en fedtfattig, stivelsesbaseret kost vil dramatisk forbedre dine chancer for lang levetid og fremme din livskvalitet. Men du skal gøre mere end blot at nedsætte dit fedtindtag: du skal også spise masser af grøntsager, fuldkornsprodukter og frugt. Det er i planterne, at de kræftbekæmpende stoffer findes. Planter indeholder stoffer, som styrker immunforsvaret, bekæmper kræft og sinker aldringsprocessen. Der er bogstaveligt talt hundredvis af sundhedsfremmende kemikalier i en enkelt plante, som f.eks. broccoli, og forskerne er først lige begyndt at kradse i overfladen af dette fænomen. Link Link Link Link Link

Fedt er en hovedkilde til frie radikaler, som skaber oxidation, og oxidation er en af hovedårsagerne til kræft. Planter derimod indeholder stoffer, som kan hæmme oxidation og i visse tilfælde helt standse denne proces. Kun plantemad indeholder betydelige mængder af en bred vifte af antioxidanter, især betacarotin og vitaminerne C og E.

I en undersøgelse trykt i Journal of the National Cancer Institute fra 20. marts 1996 fandt forskerne, at kvinder, som spiste mere end fem portioner grøntsager hver dag, havde halvt så stor risiko for brystkræft som kvinder, der spiste mindre end tre portioner om dagen. Link

John Pierce, Ph.D. og leder af kræftforebyggelsen ved San Diego universitetets kræftcenter, har i et interview udtalt: »Engang troede vi, at det handlede om et særligt mineral eller vitamin eller en særlig antioxidant,« men nu ved vi, at det er mere komplekst. I praksis virker et bredt udvalg af frugt og grøntsager som en suppe fyldt med kræftbekæmpende stoffer. Du skal drikke hele suppen for at opnå maximal effekt.«

1 Bekæmp kræft med antioxidanter

Forskere fra Queen Elizabeth II Medical Center i Australien undersøgte 103 kvinder med brystkræft for at finde ud af, hvilken effekt indtagelsen af betacarotin måtte have på deres overlevelseschancer. De inddelte kvinderne i tre grupper, efter hvor meget betacarotin de indtog hver dag. De fulgte så kvinderne i syv år: i gruppen med det højeste indtag af betacarotin forekom der kun 1 dødsfald, i mellemgruppen 8 dødsfald og i gruppen med det laveste indtag 12 dødsfald.

Forskerne konkluderede, at resultatet enten kunne skyldes betacarotinens kræft-bekæmpende virkning eller at betacarotin optrådte som markør for et andet kræft-bekæmpende stof i frugt og grøntsager. Da højere koncentrationer af betacarotin forekommer i en kost rig på plantemad og med lavt indhold af fedt, foreslog forskerne yderligere, at kvindernes længere levetid også kunne være et resultat af en fedtfattig kost. Link

Anden forskning har understøttet betacarotin i dets rolle som potentielt kræft-bekæmpende stof, især når det forekommer i planter i modsætning til kosttilskud. Undersøgelser har vist, at betacarotin får immunsystemets makrofager til at opsluge (fagocytere) kræftceller. Betacarotin får også makrofagerne til at producere TNF, tumor necrosis factor, et kræftdræbende kemikalie, som kan ødelægge både kræftceller og tumorer. Link

En undersøgelse i den medicinske journal Cancer viste, at betacarotin forøgede mængden af lymfocyter og naturlige dræberceller (natural killer cells, NK-celler) hos mænd med kræft. Betacarotin forbedrede også NK-cellernes evne til at dræbe kræftcellerne. Link

En stor befolkningsundersøgelse omfattende 6500 kinesere (The China Study) viste, at daglig indtagelse af en kost rig på betacarotin var forbundet med lave forekomster af visse former for kræft, især mavekræft. Link

2 Bekæmp kræft med fytoøstrogener

I april 1993 kunne Proceedings of the National Academy og Science rapportere, at et stof i sojabønner og sojaprodukter kunne blokere blodtilførslen til tumorer og således forhindre dem i at få nødvendig ilt og næring. Dette stof, et fytoøstrogen kaldet genistein, udførte denne bedrift ved at forhindre angiogenese, en proces hvor der dannes flere og flere blodårer, som kobler sig til tumorerne. Kræftceller og tumorer, lige som alle andre celler og væv i kroppen, har brug for ilt og næring for at overleve. På denne måde hjælper genistein med til at bekæmpe kræft. Link Link

Efter at have studeret fytoøstrogeners virkning på brystkræfttumorer kunne forskeren David Ingram i The Lancet fra 4. oktober 1997 rapportere »en betydelig reduktion i brystkræftrisiko hos kvinder med højt indtag af fytoøstrogener.« Ingram interviewede kvinder med brystkræft og tog urin- og blodprøver, som han undersøgte for fytoøstrogener. Han fandt, at kvinder med de højeste indtag af fytoøstrogener havde en tredjedel til en fjerdedel risiko for at udvikle brystkræft i forhold til kvinder med lavt indtag af fytoøstrogener. Link

Til dato (1999) har man identificeret mere end 15 fytoøstrogener i menneskets urin. Alle stammer fra spiselige planter, og disse stoffer kan inddeles i to grupper: isoflavonoider og lignaner. Isoflavonoider findes fortrinsvis i ufermenterede sojaprodukter, mens lignaner findes i kostfibrene i mange planter, f.eks. fuldkorn, bær, frugter og grøntsager. En særlig rig kilde til lignaner er hørfrø.

Fytoøstrogener, som har en kemisk struktur, der ligner østrogen, og som fungerer i kroppen som svage former for østrogen, sætter sig på cellernes østrogenreceptorer. Her blokerer de for de langt stærkere og sygdomsfremkaldende østrogener, som produceres af kvindens æggestokke og fedtceller, og derved får fytoøstrogenerne en betydelig kræftbeskyttende virkning.

Asiatiske befolkninger, som traditionelt har levet af hovedsagelig plantebaseret kost, indtager store mængder af fytoøstrogener, især fra sojabønner og sojaprodukter. Dette anses for at være en af grundene til at asiatiske kvinder har lavere forekomster af brystkræft, og fytoøstrogenerne synes også at have betydelig beskyttende virkning for mænd, idet de reducerer risikoen for prostatakræft.

Man kan nu få fytoøstrogener i pilleform. Men ingen kender effekten af disse kemikalier, når de løsrives fra planterne og det miljø af ufattelige mængder af vitaminer, mineraler og andre stoffer, som de naturligt er en samvirkende del af. Jo mere vi udforsker naturen, jo mere indser vi, at alt i det naturlige miljø, inklusive vores mad, indgår i et præcist afbalanceret økosystem, som har arrangeret et forbløffende antal elementer i perfekt harmoni. Når vi fjerner et enkelt næringsstof eller kemisk substans fra en plante, så forandrer vi både planten og stoffet, og herved bliver det måske virkningsløst eller ligefrem skadeligt. Det er der ingen, der ved. Det er derfor, jeg altid anbefaler naturlig plantemad - stivelse, grøntsager og frugt, ikke vitaminpiller eller kosttilskud.

3 Bekæmp kræft med bladgrøntsager og andre grønne grøntsager

Sammen med bønner og andre fødevarer, der indeholder fytoøstrogener, indeholder broccoli og andre grønne og bladrige grøntsager også stoffer, som viser sig at kunne forebygge og forhindre dannelsen af tumorer, især i brystet. Forskere har opdaget, at broccoli, grønkål, rosenkål, hovedkål og andre grøntsager fra kålfamilien (korsblomst-familien) indeholder en gruppe stoffer, kaldet indoler, som kan forhindre eller hæmme tumordannende østrogen i at angribe brystet. I dyrestudier har disse grøntsager vist sig at kunne aktivere enzymer, som modvirker kræftfremkaldende stoffer. Korsblomstrede grøntsager indeholder også sulforafan, et andet kræftbekæmpende stof, som virker afgiftende i væv og blod, og som kan forøge kroppens produktion af kræftforebyggende enzymer. Link Link

4 Bekæmp kræft med kostfibre

Når du spiser en alsidig plantekost får du masser af kostfibre, hvilket er essentielt for enhver kvinde med brystkræft. For at forlænge livet og måske overvinde sygdommen er det afgørende at få sænket østrogenniveauerne, og en af de bedste måder at gøre dette på er at spise masser af fibre. En undersøgelse trykt i American Journal of Clinical Nutrition viste, at daglig indtagelse af 30 gram fibre vil sænke dine østrogenniveauer med 20%. Et sådant fald i østrogen vil dramatisk reducere et af kræftens vigtigste brænd-stoffer og dermed forsinke kræftens vækst. Link

En undersøgelse fra 1989 i Journal of the National Cancer Institute viste følgende: Hvis kvinder, der spiser en fiberrig kost, rammes af brystkræft, er der større chancer for at finde mindre tumorer, som holder sig begrænset til brystet, som er i de tidlige stadier af sygdommen og som generelt er mindre aggressive. Link

5 Bekæmp kræft med motion og livsstilændringer

Regelmæssig motion sænker østrogenniveauerne, mens alkohol hæver dem. Både regelmæssig motion og afståelse fra alkohol har vist sig at forlænge overlevelsen for brystkræftpatienter. Det er vel unødvendigt at sige, at det samme gælder for rygestop. Kræftfremmende kemikalier, der stammer fra forbrænding af tobak, er fundet i brystmælk. Link Link Link

6 Sociale støttegrupper forlænger livet

I 1989 fik David Spiegel og James L. Spira stor opmærksomhed i pressen, da de rapporterede, at kvinder med fremskreden brystkræft, som deltog i en social støtte-gruppe for kræftpatienter, havde dobbelt så lang overlevelsestid i forhold til kvinder, der ikke deltog i en sådan gruppe. Link

Sociale støttegrupper har vist sig at være særligt effektive med hensyn til forbedring af livskvalitet, reducering af angst og depression og i det hele taget håndtering af hverdagen. Grupperne tilbyder tryghed, forståelse og information for kvinderne, hvor de kan dele oplevelser og erfaringer omkring deres sygdom. Generelt har sociale støtte-grupper resulteret i færre læge- og hospitalsbesøg.

Sandra Levy og hendes kolleger fulgte en gruppe kvinder med tidlig brystkræft i syv år og fandt, at social støtte kunne forudsige både en højere aktivitet af naturlige dræberceller (NK-celler) og den hastighed, hvormed sygdommen udviklede sig efter tilbagefald. Kvinder med mere aktive NK-celler havde enten senere tilbagefald eller slet intet tilbagefald. Link

Konklusion

Når du er gået i gang med at spise en stivelsesbaseret kost, begyndt med daglig motion, holdt op med at drikke alkohol og holdt op med at ryge, så er den næste gode ting, du kan gøre ved dig selv, at deltage i en social støttegruppe for kræftpatienter.

Introduktion til Plantemad

John McDougalls sider om brystkræft

John McDougall:

Fedt og brystkræft: Ingen forbindelse?

John McDougall:

Om brystkræft

Video 2 min 32 sek

John McDougall:

Om brystkræft-behandling

Video 2 min 58 sek

Peter Gøtzsche:

Mammografi er skadeligt - sig nej!

Video 7 min 52 sek

Joel Fuhrman:

10 råd der forebygger kræft

Joel Fuhrman:

Beast Cancer Risk: Genetics vs. Lifestyle

Joel Fuhrman:

G-BOMBS - Greens, Beans, Onions, Mushrooms, Berries and Seeds

T. Colin Campbells Center for

Nutrition Studies:

Food for

Cancer Prevention

Dean Ornish:

Gener, plantemad og brystkræft

Mad og brystkræft

Michael Greger

Sulforafan i broccoli

Video 2 min 48 sek

Korsblomstrede grøntsager styrker immunforsvaret

Video 5 min 20 sek

Antioxidanter

Fytoøstrogener

Korsblomstrede grøntsager

Kostfibre

Motion

William Li:

Can we eat to starve cancer?

Video 20 min 2 sek

Se også:

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node