John McDougalls kostprogram
En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:
Introduktion til plantemad
John McDougalls Color Picture Book
John McDougall:
Præsentation af Farvebilledbogen
Video 1 time 6 min
29.12.2014:
Neu5Gc i kød øger risiko for kræft
24.11.2014:
Selen (broccoli, hvidløg) måske gavnligt mod kræft
04.11.2014:
Mindre mælk = mindre kræftrisiko
16.10.2014:
Plantemad bedrer overlevelsen fra brystkræft
11.09.2014:
Prediabetes forhøjer risikoen for kræft
10.07.2014:
Højt cholesterol-niveau øger risikoen for brystkræft
10.06.2014:
Rødt kød risikofaktor for brystkræft
09.04.2014:
Fedt øger risikoen for brystkræft
01.04.2014:
Motion mindsker risikoen for brystkræft
04.03.2014:
Mindre animalsk protein forbundet med mindre kræft og mindre dødelighed
27.01.2014:
Løb er godt for brystkræft-overlevere
23.12.2013:
Mad fra dyreriget forbundet med kræft
18.12.2013:
Tomater mod brystkræft
13.12.2013:
Danmark har mest kræft
22.11.2013:
Sukker og sukker-holdige drikke øger risikoen for livmoderkræft
30.10.2013:
Styrketræning godt for kræftpatienter
15.05.2013:
Soja kan forøge virkningen af tamoxifen
07.05.2013:
Motion mindsker risiko for brystkræft
20.02.2013: Økologiske tomater har mere C-vitamin, lycopen m.m.
26.11.2012: Væksthormoner øger risiko for brystkræft
06.11.2012:
Soja beskytter mod brystkræft
01.10.2012:
Grønkål (polyfenoler) bekæmper kræft
03.07.2012: Økologiske tomater indeholder flere antioxidanter
26.06.2012:
Soja beskytter brystkræftpatienter mod tilbagefald
30.04.2012:
Plantespisere har mindre fedt og cholesterol
25.04.2012:
Vi spiser for lidt kostfibre
03.04 2012: Korsblomstrede grøntsager forbedrer overlevelseschancer
efter brystkræft
27.03.2012: Hormonbehandling gav brystkræft
11.12.2011:
Alkohol øger risiko for brystkræft
30.11.2011:
Hørfrø bekæmper brystkræft
23.09.2011:
Jo flere fibre, jo mindre brystkræft
22.09.2011: Multivitaminpiller øger risikoen for bryst- og prostatakræft
21.09.2011:
Champignon beskytter mod brystkræft
00.09.2011:
D-vitamin mindsker risiko for brystkræft
10.08.2011:
Krydderier er stærke antioxidanter
05.04.2011: Sødkartoffel og gulerod hæmmer kræft
14.02.2011:
Lev længere med fiberrig kost
22.10.2010:
Soja giver mindre tilbagefald ved brystkræft
19.10.2010: Grøntsager mindsker risiko for brystkræft
16.09.2010:
Antioxidanter i plantemad styrker immunforsvaret
00.06.2010:
D-vitamin mindsker risiko for brystkræft
00.04.2010:
Frugt, grøntsager og soja beskytter mod brystkræft
09.12.2009:
Soja mindsker dødsrisiko ved brystkræft
31.03.2009:
Soja mindsker risikoen for bryst- og prostatakræft
26.03.2009:
Soja beskytter børn mod brystkræft senere i livet
18.03.2009:
Champignon og grøn the beskytter mod brystkræft
17.02.2009:
Æbler bekæmper brystkræft
17.12.2008:
Mere frugt/grønt og mindre fedt giver mindre brystkræft
17.10.2008:
Mere vestlig kost i Kina giver mere brystkræft
17.10.2008: Traditionelle sojaprodukter beskytter mod brystkræft
17.07.2007:
Frugt og grøntsager halverer dødelighed ved brystkræft
20.04.2007: Planteøstrogener mindsker kræftrisiko
01.02.2007:
Hørfrø hæmmer udvikling af brystkræft
18.12.2006:
Færre hormoner gav mindre brystkræft
John McDougall:
The Diet Wars
Video 54 min 6 sek
|
Mad og Brystkræft - generelt
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2013. Oversat efter John McDougall: »The McDougall Program for Women«, Dutton/Penguin, New York, 1999, side 144-148.
(Denne artikel er en fortsættelse af artiklen »Brystkræft og fedt« Link )
Overgang til en fedtfattig, stivelsesbaseret kost vil dramatisk forbedre dine chancer for lang levetid og fremme din livskvalitet. Men du skal gøre mere end blot at nedsætte dit fedtindtag: du skal også spise masser af grøntsager, fuldkornsprodukter og frugt. Det er i planterne, at de kræftbekæmpende stoffer findes. Planter indeholder stoffer, som styrker immunforsvaret, bekæmper kræft og sinker aldringsprocessen. Der er bogstaveligt talt hundredvis af sundhedsfremmende kemikalier i en enkelt plante, som f.eks. broccoli, og forskerne er først lige begyndt at kradse i overfladen af dette fænomen. Link Link Link Link Link
Fedt er en hovedkilde til frie radikaler, som skaber oxidation, og oxidation er en af hovedårsagerne til kræft. Planter derimod indeholder stoffer, som kan hæmme oxidation og i visse tilfælde helt standse denne proces. Kun plantemad indeholder betydelige mængder af en bred vifte af antioxidanter, især betacarotin og vitaminerne C og E.
I en undersøgelse trykt i Journal of the National Cancer Institute fra 20. marts 1996 fandt forskerne, at kvinder, som spiste mere end fem portioner grøntsager hver dag, havde halvt så stor risiko for brystkræft som kvinder, der spiste mindre end tre portioner om dagen. Link
John Pierce, Ph.D. og leder af kræftforebyggelsen ved San Diego universitetets kræftcenter, har i et interview udtalt: »Engang troede vi, at det handlede om et særligt mineral eller vitamin eller en særlig antioxidant,« men nu ved vi, at det er mere komplekst. I praksis virker et bredt udvalg af frugt og grøntsager som en suppe fyldt med kræftbekæmpende stoffer. Du skal drikke hele suppen for at opnå maximal effekt.«
1 Bekæmp kræft med antioxidanter
Forskere fra Queen Elizabeth II Medical Center i Australien undersøgte 103 kvinder med brystkræft for at finde ud af, hvilken effekt indtagelsen af betacarotin måtte have på deres overlevelseschancer. De inddelte kvinderne i tre grupper, efter hvor meget betacarotin de indtog hver dag. De fulgte så kvinderne i syv år: i gruppen med det højeste indtag af betacarotin forekom der kun 1 dødsfald, i mellemgruppen 8 dødsfald og i gruppen med det laveste indtag 12 dødsfald.
Forskerne konkluderede, at resultatet enten kunne skyldes betacarotinens kræft-bekæmpende virkning eller at betacarotin optrådte som markør for et andet kræft-bekæmpende stof i frugt og grøntsager. Da højere koncentrationer af betacarotin forekommer i en kost rig på plantemad og med lavt indhold af fedt, foreslog forskerne yderligere, at kvindernes længere levetid også kunne være et resultat af en fedtfattig kost. Link
Anden forskning har understøttet betacarotin i dets rolle som potentielt kræft-bekæmpende stof, især når det forekommer i planter i modsætning til kosttilskud. Undersøgelser har vist, at betacarotin får immunsystemets makrofager til at opsluge (fagocytere) kræftceller. Betacarotin får også makrofagerne til at producere TNF, tumor necrosis factor, et kræftdræbende kemikalie, som kan ødelægge både kræftceller og tumorer. Link
En undersøgelse i den medicinske journal Cancer viste, at betacarotin forøgede mængden af lymfocyter og naturlige dræberceller (natural killer cells, NK-celler) hos mænd med kræft. Betacarotin forbedrede også NK-cellernes evne til at dræbe kræftcellerne. Link
En stor befolkningsundersøgelse omfattende 6500 kinesere (The China Study) viste, at daglig indtagelse af en kost rig på betacarotin var forbundet med lave forekomster af visse former for kræft, især mavekræft. Link
2 Bekæmp kræft med fytoøstrogener
I april 1993 kunne Proceedings of the National Academy og Science rapportere, at et stof i sojabønner og sojaprodukter kunne blokere blodtilførslen til tumorer og således forhindre dem i at få nødvendig ilt og næring. Dette stof, et fytoøstrogen kaldet genistein, udførte denne bedrift ved at forhindre angiogenese, en proces hvor der dannes flere og flere blodårer, som kobler sig til tumorerne. Kræftceller og tumorer, lige som alle andre celler og væv i kroppen, har brug for ilt og næring for at overleve. På denne måde hjælper genistein med til at bekæmpe kræft. Link Link
Efter at have studeret fytoøstrogeners virkning på brystkræfttumorer kunne forskeren David Ingram i The Lancet fra 4. oktober 1997 rapportere »en betydelig reduktion i brystkræftrisiko hos kvinder med højt indtag af fytoøstrogener.« Ingram interviewede kvinder med brystkræft og tog urin- og blodprøver, som han undersøgte for fytoøstrogener. Han fandt, at kvinder med de højeste indtag af fytoøstrogener havde en tredjedel til en fjerdedel risiko for at udvikle brystkræft i forhold til kvinder med lavt indtag af fytoøstrogener. Link
Til dato (1999) har man identificeret mere end 15 fytoøstrogener i menneskets urin. Alle stammer fra spiselige planter, og disse stoffer kan inddeles i to grupper: isoflavonoider og lignaner. Isoflavonoider findes fortrinsvis i ufermenterede sojaprodukter, mens lignaner findes i kostfibrene i mange planter, f.eks. fuldkorn, bær, frugter og grøntsager. En særlig rig kilde til lignaner er hørfrø.
Fytoøstrogener, som har en kemisk struktur, der ligner østrogen, og som fungerer i kroppen som svage former for østrogen, sætter sig på cellernes østrogenreceptorer. Her blokerer de for de langt stærkere og sygdomsfremkaldende østrogener, som produceres af kvindens æggestokke og fedtceller, og derved får fytoøstrogenerne en betydelig kræftbeskyttende virkning.
Asiatiske befolkninger, som traditionelt har levet af hovedsagelig plantebaseret kost, indtager store mængder af fytoøstrogener, især fra sojabønner og sojaprodukter. Dette anses for at være en af grundene til at asiatiske kvinder har lavere forekomster af brystkræft, og fytoøstrogenerne synes også at have betydelig beskyttende virkning for mænd, idet de reducerer risikoen for prostatakræft.
Man kan nu få fytoøstrogener i pilleform. Men ingen kender effekten af disse kemikalier, når de løsrives fra planterne og det miljø af ufattelige mængder af vitaminer, mineraler og andre stoffer, som de naturligt er en samvirkende del af. Jo mere vi udforsker naturen, jo mere indser vi, at alt i det naturlige miljø, inklusive vores mad, indgår i et præcist afbalanceret økosystem, som har arrangeret et forbløffende antal elementer i perfekt harmoni. Når vi fjerner et enkelt næringsstof eller kemisk substans fra en plante, så forandrer vi både planten og stoffet, og herved bliver det måske virkningsløst eller ligefrem skadeligt. Det er der ingen, der ved. Det er derfor, jeg altid anbefaler naturlig plantemad - stivelse, grøntsager og frugt, ikke vitaminpiller eller kosttilskud.
3 Bekæmp kræft med bladgrøntsager og andre grønne grøntsager
Sammen med bønner og andre fødevarer, der indeholder fytoøstrogener, indeholder broccoli og andre grønne og bladrige grøntsager også stoffer, som viser sig at kunne forebygge og forhindre dannelsen af tumorer, især i brystet. Forskere har opdaget, at broccoli, grønkål, rosenkål, hovedkål og andre grøntsager fra kålfamilien (korsblomst-familien) indeholder en gruppe stoffer, kaldet indoler, som kan forhindre eller hæmme tumordannende østrogen i at angribe brystet. I dyrestudier har disse grøntsager vist sig at kunne aktivere enzymer, som modvirker kræftfremkaldende stoffer. Korsblomstrede grøntsager indeholder også sulforafan, et andet kræftbekæmpende stof, som virker afgiftende i væv og blod, og som kan forøge kroppens produktion af kræftforebyggende enzymer. Link Link
4 Bekæmp kræft med kostfibre
Når du spiser en alsidig plantekost får du masser af kostfibre, hvilket er essentielt for enhver kvinde med brystkræft. For at forlænge livet og måske overvinde sygdommen er det afgørende at få sænket østrogenniveauerne, og en af de bedste måder at gøre dette på er at spise masser af fibre. En undersøgelse trykt i American Journal of Clinical Nutrition viste, at daglig indtagelse af 30 gram fibre vil sænke dine østrogenniveauer med 20%. Et sådant fald i østrogen vil dramatisk reducere et af kræftens vigtigste brænd-stoffer og dermed forsinke kræftens vækst. Link
En undersøgelse fra 1989 i Journal of the National Cancer Institute viste følgende: Hvis kvinder, der spiser en fiberrig kost, rammes af brystkræft, er der større chancer for at finde mindre tumorer, som holder sig begrænset til brystet, som er i de tidlige stadier af sygdommen og som generelt er mindre aggressive. Link
5 Bekæmp kræft med motion og livsstilændringer
Regelmæssig motion sænker østrogenniveauerne, mens alkohol hæver dem. Både regelmæssig motion og afståelse fra alkohol har vist sig at forlænge overlevelsen for brystkræftpatienter. Det er vel unødvendigt at sige, at det samme gælder for rygestop. Kræftfremmende kemikalier, der stammer fra forbrænding af tobak, er fundet i brystmælk. Link Link Link
6 Sociale støttegrupper forlænger livet
I 1989 fik David Spiegel og James L. Spira stor opmærksomhed i pressen, da de rapporterede, at kvinder med fremskreden brystkræft, som deltog i en social støtte-gruppe for kræftpatienter, havde dobbelt så lang overlevelsestid i forhold til kvinder, der ikke deltog i en sådan gruppe. Link
Sociale støttegrupper har vist sig at være særligt effektive med hensyn til forbedring af livskvalitet, reducering af angst og depression og i det hele taget håndtering af hverdagen. Grupperne tilbyder tryghed, forståelse og information for kvinderne, hvor de kan dele oplevelser og erfaringer omkring deres sygdom. Generelt har sociale støtte-grupper resulteret i færre læge- og hospitalsbesøg.
Sandra Levy og hendes kolleger fulgte en gruppe kvinder med tidlig brystkræft i syv år og fandt, at social støtte kunne forudsige både en højere aktivitet af naturlige dræberceller (NK-celler) og den hastighed, hvormed sygdommen udviklede sig efter tilbagefald. Kvinder med mere aktive NK-celler havde enten senere tilbagefald eller slet intet tilbagefald. Link
Konklusion
Når du er gået i gang med at spise en stivelsesbaseret kost, begyndt med daglig motion, holdt op med at drikke alkohol og holdt op med at ryge, så er den næste gode ting, du kan gøre ved dig selv, at deltage i en social støttegruppe for kræftpatienter.
Introduktion til Plantemad
|
John McDougalls sider om brystkræft
John McDougall:
Fedt og brystkræft: Ingen forbindelse?
John McDougall:
Om brystkræft
Video 2 min 32 sek
John McDougall:
Om brystkræft-behandling
Video 2 min 58 sek
Peter Gøtzsche:
Mammografi er skadeligt - sig nej!
Video 7 min 52 sek
Joel Fuhrman:
10 råd der forebygger kræft
Joel Fuhrman:
Beast Cancer Risk: Genetics vs. Lifestyle
Joel Fuhrman:
G-BOMBS - Greens, Beans, Onions, Mushrooms, Berries and Seeds
T. Colin Campbells Center for
Nutrition Studies:
Food for
Cancer Prevention
Dean Ornish:
Gener, plantemad og brystkræft
Mad og brystkræft
Michael Greger
Sulforafan i broccoli
Video 2 min 48 sek
Korsblomstrede grøntsager styrker immunforsvaret
Video 5 min 20 sek
Antioxidanter
Fytoøstrogener
Korsblomstrede grøntsager
Kostfibre
Motion
William Li:
Can we eat to starve cancer?
Video 20 min 2 sek
Se også:
Brystkræft, fedt
Brystkræft, mælk
Fytokemikalier
Kostfibre
Motion
Soja-info
|