Hjerte/kar-sygdomme er lette at undgå
© Leif Varmark, plantemad.dk, marts 2011
Hjerte/kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for en gruppe sygdomme, som forekommer i hjerte og blodårer. Omkring 450.000 mennesker i Danmark har en eller anden form for hjerte/kar-sygdom, hvilket medfører over 20.000 dødsfald hvert år. Hermed er disse sygdomme ansvarlige for mere end en tredjedel af dødsfaldene i Danmark. I USA er det mere end halvdelen af alle dødsfald, der skyldes hjerte/kar-sygdomme.
Iagttagelser
1 Hjerte/kar-sygdomme er så godt som fraværende blandt folkeslag, som spiser en traditionel plantebaseret kost, så som Tarahumara-indianerne i det nordlige Mexico, højlandsfolket i Papua/Ny Guinea, Hunza-folket i Nordpakistan og befolkningerne på landet i Kina, Japan og det centrale Afrika.
2 Under anden verdenskrig, hvor europæerne var afskåret fra deres sædvanlige forsyninger af animalske fødevarer, faldt antallet af hjerte/kar-sygdomme dramatisk, for igen at stige efter krigen. Link Link
3 The China Study viste, at i de områder i Kina, hvor hjerte/kar-sygdomme var sjældne, var befolkningens cholesterolniveau mellem 90-150 mg/dl (svarende til 2,3-3,9 mmol/L). Link
4 Obducering af amerikanske soldater fra Korea- og Vietnamkrigene – unge veltrænede mænd – viste begyndende åreforkalkninger og plak hos næsten 80%, mens de asiatiske soldaters blodårer var rene og fri for fedtansamlinger. Link
5 The Framingham Study, som fulgte en hel amerikansk bys befolkning i mere end 50 år viste, at personer med et cholesterolniveau lavere end 150 mg/dl stort set var fri for hjerteanfald (hidtil har der kun været 6 tilfælde). Link
Sådan opstår hjerteanfald og blodpropper
En blodåre kan opfattes som et rør, der indvendigt er beklædt med en tynd hinde af celler, epithelceller. De største blodårer er fra 2,5 mm i diameter (aorta) omkring hjertet til nogle få tusindedele mm (kapillærer, hårkar, 8µm = 8 mikrometer) på steder som hjerne, øjne, hænder og fødder. Gennem dette rørsystem transporteres livsvigtige stoffer ud til hver enkelt celle i kroppen: kulhydrater (glukose), fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer, mineraler, fytokemikalier, ilt, hormoner osv. Det er naturligvis vigtigt, at denne transport foregår glidende og uhindret, og at der ikke er hindringer eller stopklodser på vejen.
Kroppen har brug for en bestemt daglig mængde af disse stoffer, og hvis den får for meget, bliver de omdannet, udskilt eller oplagret. Hvis kroppen får så meget, at den ikke har kapacitet til at omdanne eller udskille stofferne hurtigt nok, bliver de oplagret. Fedt og andre stoffer oplagres i fedtceller, men fedt m.m. kan også krybe ind og sætte sig bag blodårernes vægge, bag epithelhinden. Cholesterol kan kroppen kun delvis udskille, og overskydende cholesterol sætter sig ligeledes bag blodårernes vægge. Hertil kommer overskydende calcium og andre mineraler, små stumper af gammelt arvæv, døde celler og lignende. Vi har nu en voksagtig, klistret masse, der kaldes plak, som hober sig op og buler ud bag blodårernes vægge.
Med tiden vokser dette plaklag – buler mere og mere ud - således at blodårerne bliver mere og mere indsnævrede – åreforkalkning eller åreforsnævring. Blodet får sværere og sværere ved at løbe igennem årerne, og dette kan medføre store smerter, især omkring hjerteregionen – angina pektoris. Fortsætter denne udvikling, vil der på et tidspunkt blive tilført for lidt blod og dermed for lidt næring og ilt til celler og muskler, så de ikke kan fungere korrekt:
1 Foregår dette i eller ved hjertet, kan det medføre nedsat hjertefunktion (hjertesvigt), hjertekrampe eller blodprop, ofte med døden til følge.
2 I hjernen kan åreforsnævring vise sig som en hjerneblødning, der kan give lammelser, eller som en blodprop, ofte med døden til følge. Kaldes også apopleksi eller slagtilfælde.
3 I benene kan der på grund af åreforsnævring udvikles smerter, og siden kan der udvikles sår. Det kan ende med amputation af benet på grund af manglende blodforsyning (koldbrand).
4 Åreforsnævring kan give problemer med at få rejsning.
De fleste hjerteanfald og blodpropper sker imidlertid hurtigere. Blodårevæggen, den tynde epithelhinde, som dækker over den udbulende plak, bliver tyndere og tyndere og kan pludselig briste, hvorved den klistrede masse af fedt, cholesterol og calcium vælter ud gennem væggen. Immunsystemet sender i en fart en masse hvide blodlegemer til stedet for at reparere skaden, hvorved det hele klumper sig sammen – blodprop.
Forebyggelse og helbredelse
En fedt-, sukker- og saltfattig plantekost plus lidt motion forebygger og helbreder hjerte/kar-sygdomme. (NB! Drejer det sig om helbredelse af alvorlig hjertesygdom, skal der suppleres med cholesterolsænkende medicin i samråd med lægen.) Plantekostens helbredende virkning skyldes ganske enkelt, at du ikke tilfører kroppen mere fedt, cholesterol og calcium m.m., end den har brug for, og at motion holder blodårerne smidige og blodomløbet i gang. Dette kan udmøntes i følgende kostråd:
1 Undgå alle animalske produkter
2 Undgå vegetabilske olier eller hold dem på et minimum
3 Spis kun eller hovedsageligt uraffinerede, fiberholdige kulhydrater
4 Dyrk motion
1 Undgå alle animalske produkter. Spis ikke nogen former for kød, æg eller mælkeprodukter, fordi de indeholder masser af fedt og cholesterol og for mælkeprodukternes vedkommende desuden mælkesukker. For meget animalsk fedt samt cholesterol belaster sammen med sukkeret hjertet og blodårerne, og animalsk protein belaster nyrerne. Animalsk protein ødelægger endvidere kroppens syre/base-balance, hvilket øger risikoen for knogleskørhed. Der er tilstrækkeligt med protein i vegetabilske fødevarer, og man kommer heller ikke til at mangle andre næringsstoffer (jern, calcium etc.) ved at erstatte animalske produkter med et bredt udvalg af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og lidt nødder og kerner. Kroppen har ikke brug for at få mere end 5-10 % af sine kalorier fra planteprotein.
2 Undgå vegetabilske olier eller hold dem på et minimum. Undgå som hovedregel også at tilsætte ekstra fedtstoffer til maden i form af olier fra planteriget - olivenolie, rapsolie, solsikkeolie osv., kokosolie, palmeolie og plantemargarine. Der er tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer i grøntsagerne selv, og ekstra plantefedt belaster hjerte og blodårer på samme måde som animalsk fedt. Kroppen har dog brug for en ganske lille smule plantefedt, helst omega 3-fedt, svarende til f.eks. 25-50 gram nødder pr. dag. En smule hørfrø- eller valnøddeolie på en salat er også OK, men knuste hørfrø eller valnødder er bedre. Stegning i olie bør indskrænkes til et minimum eller helt undgås (vandstegning), dampning og kogning er bedre. Kroppen behøver kun at få 5-10 % af sine kalorier fra vegetabilsk fedt.
3 Spis kun eller hovedsageligt uraffinerede, fiberholdige kulhydrater. Uraffinerede og fiberholdige (også kaldet langsomme eller komplekse) kulhydrater er: frugt og bær, grøntsager (bladgrøntsager, kål, farverige grøntsager, stivelsesholdige grøntsager osv.), rodfrugter og knolde, bælgfrugter (bønner, ærter, linser), fuldkornsprodukter (hele korn, gryn, fuldkornsmel), nødder og kerner samt krydderurter og krydderier. Undgå de raffinerede (hurtige og simple) kulhydratprodukter som hvidt mel (franskbrød, pasta, pizza, hvide ris m.m.), sukker (kager, slik m.m.) og alkohol. Spis friske, ubehandlede, uraffinerede og økologiske fødevarer. Spis kun brød, pasta og pizzabunde fremstillet af fuldkornsmel. Undgå smarte, industriforarbejdede, ovnklare færdigretter og dåsemad og lav selv mad fra grunden. Undgå juice og søde drikke uden fibre. Kroppen har det bedst med at få 80 % af sine kalorier fra uraffinerede, fiberholdige kulhydrater, som kun findes i planter.
4 Dyrk motion. En halv til en hel times gang, løb, cykling, svømning eller styrketræning om dagen, helst lidt blandet, f.eks. løb hveranden dag, styrketræning hveranden dag, cykling i weekenden etc. Det bedste er, hvis man også kan integrere noget motion i sin hverdag, f.eks. praktisk arbejde, havearbejde, bære ting frem og tilbage, op og ned ad trapper osv. Har du mulighed for en hel time, så er det dobbelt så sundt. Husk også solskin så ofte, du kan (giver D-vitaminer). Dyrker du meget motion, skal du blot spise mere af alt. Særlige proteintilskud og lignende er ikke nødvendigt.
Ved en alsidig fedt-, sukker- og saltfattig plantebaseret kost uden animalske produkter plus motion og solskin behøver man ikke andet kosttilskud end 9 µg B12_vitamin. Kan man ikke få tilstrækkeligt med sol - 15-20 minutter om dagen, hvilket er så godt som umuligt i Danmark i vinterhalvåret - bør man også tage 50 µg D-vitamin dagligt.
Se også Introduktion til Plantemad
