Jeg læste mig til plantemaden!
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2010
Jeg er far til to piger på nu 17 og 19 år. En dag i efteråret 2007 kom den yngste anstigende og proklamerede, at nu ville hun aldrig mere spise kød. Hun havde været med skolen på fisketur, og de skulle så sprætte fiskene op og studere indvolde m.m., og det havde altså været så »mega-ulækkert«, ikke mindst da nogle af de unge var begyndt at kaste rundt med fiskene. Vi tænkte: »Åh gud, nej, hvad er nu det for noget tosseri. Og besvær! Skal vi nu til at lave dobbelt middagsmad og lede efter mærkelige ting i mærkelige butikker. Og hvad med sundheden. Får hun nu de vitaminer, hun skal ha'?« Osv.
Men det gik rimeligt nemt. Vi lavede bare mad uden kød – supper, grøntsagslasagne, ris med pandestegte grøntsager, spaghetti med tomat- eller broccolisauce, bagte rodfrugter, champignon/nøddepaté, gryderetter og sådan noget – med de råvarer, vi plejede at bruge. Og så masser af mælk og yoghurt og ost. At mælkeprodukter kunne være et sundhedsproblem anede vi ikke dengang. Heldigvis tog det kære barn sin beslutning så alvorlig, at hun begyndte at spise grøntsager, som hun aldrig tidligere havde rørt. Når hun så var ude til overnatning hos skolekammerater eller familie, så fik mor og far sig et par ordentlige bøffer med en fed bearnaisesovs!
Nu var det sådan, at jeg samtidig led af et stigende tissebesvær. Jeg vågnede et par gange om natten og skulle op og tisse. Det ødelagde min nattesøvn, jeg blev deprimeret og irritabel og var sløv og bims hele dagen, så jeg ikke kunne arbejde ordentligt. Jeg var blevet opereret for forstørret prostata, men det havde ikke hjulpet synderligt, så derfor var jeg også for mit eget vedkommende blevet interesseret i mad og sundhed. Var der noget mad, som havde indflydelse på forstørret prostata og på sundhed/sygdom sådan i det hele taget? Ja, det var der!
Se mere om forstørret prostata her
Systematisk litteratursøgning
Efter et års tids med denne lidt tilfældige madlavning begyndte jeg så mere systematisk at studere diverse alternative sundhedsbøger. Jeg startede med de mest tilgængelige og populære, så som Detox dit liv, Kernesund familie, Køkkenrevolution på høje hæle. Det er »halleluja-bøger« i »juhuu-layout«, som alle tager udgangspunkt i forfatternes egne erfaringer med at helbrede sig selv. Der var flere udmærkede opskrifter, men jeg kunne ikke acceptere begrundelserne for, hvorfor man skulle spise lige netop disse ting (f.eks. masser af olier). Det stod meget sløjt til med saglige, videnskabelige kilder. Da jeg tidligere har været litteraturkritiker og været ansat i forlagsbranchen, har jeg visse evner til at skille skidt fra kanel. Jeg fandt ud af, at ca. 70-80 % af indholdet var noget sludder, men der var en del interessante nåle i høstakken.
Jeg fandt så nogle bedre bøger, nemlig »Stenalderkost«, »Spis mere, vej mindre«, »Kostens naturlige farvekode« og de danske »Menneskeføde« (Tor Nørretranders) og »Hvad er det vi spiser« (Bodil Søgård og Troels V. Østergård). De pegede alle i retning af mere plantekost, undtagen Stenalderkost og Menneskeføde, som på et tilsyneladende spekulativt grundlag mente, at det var »naturligt« at spise lige som samlere og jægere havde gjort i stenalderen, og her mente de pudsigt nok, at man havde spist masser af kød. Det var heller ikke ordentligt begrundet. »Spis mere, vej mindre« viste, hvordan man kunne slanke sig ved hjælp af plantemad, også selv om man spiste lige så meget, man ville, og det blev jeg så benovet over, at jeg - i første omgang - ikke opdagede, at bogen også viste, at man kunne kurere hjertesygdomme med samme kost. »Kostens naturlige farvekode« fængede med sine omfattende beskrivelser af de sygdomsbekæmpende stoffer - fytokemikalier - i frugt og grøntsager.
Det, jeg fandt mest interessant, var imidlertid, at disse bøger hævdede, at mælk og mælkeprodukter var sundhedsskadelige og ligefrem sygdomsfremkaldende. Så trawlede jeg internettet igennem og fandt en masse for og imod mælk, men standsede til sidst ved Jane Plant: »Dit liv i dine hænder«. Hun har helbredt sig selv for brystkræft, men i modsætning til de andre, der postulerer selvhelbredelse, så er hun international anerkendt forsker og prisbelønnet professor i geokemi. Da hun får brystkræft, bruger hun sin videnskabelige faglighed til at finde årsagen og bekæmpe sygdommen, og bogen er en beskrivelse af denne personlige kamp kombineret med videnskabelig iagttagelse og forskning. Hendes undersøgelser, som bl.a. fører hende til Kina (kræft hedder på kinesisk »de rige kvinders sygdom«), foregår samtidig med, at hun trods masser af gængse behandlinger får sit 5. angreb af brystkræft. Til sidst lykkes det: kræftknuden bliver mindre og mindre og forsvinder helt. Det er nu mere end 20 år siden, og hun er stadig sund og rask. Kuren var: plantekost! Ingen mælkeprodukter, ingen kød. Iflg. Jane Plant er det især væksthormoner og andre vækstfaktorer i mælk, men også i kød, der understøtter udviklingen af brystkræft, ovariekræft og prostatakræft, netop de hormonafhængige kræftformer.
Se omtale af Jane Plants bog her
Hvordan jeg fandt T. Colin Campbell: »The China Study« husker jeg ikke, men det har jo nok også været på internettet. Her er det en ligeledes internationalt anerkendt ernæringsforsker (biokemiker), der fremlægger hele sit livs forskning samt henviser til en stor mængde anden forskning, og resultatet er det samme: en alsidig, fiberrig fedt-, sukker- og saltfattig plantekost. En sammenfatning af flere tusinde enkeltundersøgelser viser helt klart, at jo mere kød, mælk og æg du spiser, jo mere syg bliver du, og jo mere plantemad,du spiser, jo mere sund og rask bliver du. Hovedsynderne til de fleste moderne, vestlige civilisationssygdomme - diverse kræftformer, hjertesygdomme, diabetes m.m. - er iflg. Campbells forskning animalsk protein - i mælk casein - og animalsk fedt samt raffinerede kulhydrater. Derudover er der mange andre provokerende opdagelser, f.eks. at mælkeprodukter modsat af hvad vi tror, ikke hjælper mod knogleskørhed trods det store calciumindhold.
Læs intro til The China Study her
Siden har jeg fundet, købt og læst adskillige andre bøger, mest amerikanske. Der er en lille gruppe læger og forskere, der er forbløffende langt fremme i uafhængig, videnskabeligt baseret mad- og sundhedsforskning:
T. Colin Campbell: »The China Study« og »Whole«, Joel Fuhrman: »Eat to Live« og »Disease-proof Your Child«, Caldwell B. Esselstyn: »Prevent and Reverse Heart Disease«, John McDougall: »The McDougall Program« og »The Starch Solution«, Dan Buettner: »The Blue Zones«, John Robbins: »The Food Revolution« og »Healthy at 100«, Douglas Lisle: »The Pleasure Trap«, Neal Barnard: »Dr. Neal Barnard's Program for Reversing Diabetes« og »Power Foods for the Brain«, Amy Joy Lanau: »Building Bone Vitality«, Dean Ornish: »Spis mere, vej mindre«, James A. Joseph og Daniel Nadeau: »Kostens naturlige farvekode« samt den engelske Jane Plant: »Prostate Cancer« og »Dit liv i dine hænder«. Derudover har jeg gennem VegSource.com købt 30 DVDer med foredrag af mange af disse forfattere samt flere andre.
Se mere om mine kilder her
Alle disse bøger og DVDer anbefaler en alsidig, fiberrig fedt-, sukker- og saltfattig plantekost uden animalske produkter og uden raffinerede produkter plus moderat motion, solskin og B12-vitamin for optimal sundhed og sygdomsbekæmpelse. Vores gængse danske, vesteuropæiske og amerikanske mad - med dens vægt på rødt kød, fjerkræ, fisk, mælk, fløde, yoghurt, ost, æg etc. - indeholder alt for meget syredannende animalsk protein, mættet fedt, transfedt, cholesterol, vækstfaktorer som IGF-1, IGF-2, EGF, østrogen, raffinerede sukkerstoffer m.m., for slet ikke at tale om farlige kemiske tilsætningsstoffer og miljøgifte - og alt for lidt kostfibre, antioxidanter, grove kulhydrater, fytokemikalier m.m., for slet ikke at tale om vitaminer og mineraler...
Dette bevirker, at vi simpelthen spiser os syge, og den grundlæggende årsag hertil er, at menneskekroppen fra naturens side hovedsageligt er biologisk indrettet til planteføde. Vi er plantespisere ligesom alle andre primater og har været det gennem millioner af år. Animalske fødevarer bliver derfor den afgørende årsag til en lang række sygdomme som fedme, brystkræft, prostatakræft, ovariekræft, tyktarmskræft, hjerte/kar-sygdomme, blodpropper, diabetes 1 og 2, sklerose, knogleskørhed, leddegigt, nyresygdomme, Crohn's, blindhed, Alzheimer's, Parkinson's, migræne, acne, autisme, ADHD, astma og allergier m.m. Men vi kan undgå disse sygdomme ganske enkelt ved at spise ordentligt: Ren økologisk, fedt, sukker- og saltfattig plantemad uden animalske produkter plus moderat motion, solskin og B12-vitamin kan forebygge, mildne eller kurere nævnte sygdomme og flere til.
Det er der hundredvis af beviser for, både fra sammenlignende internationale befolkningsundersøgelser, fra universiteternes forskningslaboratorier og fra lægernes og diætisternes daglige praksis.
Se oversigt over hjemmesider, bøger, video'er, film og links her
Vi ændrer livsstil
Som gammel mælkedranker og osteæder er det klart, at man får noget at tænke over. Jeg involverede naturligvis hele familien i mine undersøgelser, og vi snakkede jævnligt om det, især ved middagsbordet, og i løbet af efteråret 2008 ændrede vi langsomt vores madvaner. Vi spiser nu alle fire udelukkende plantemad: masser af frugt, råkost, salater, ris-, pasta- og kartoffelretter med dampede grøntsager eller grøntsagssovse, bagte rodfrugter, lynstegt wok-mad med tofu og tamari, bønne- og linseretter, masser af supper, hjemmebagt fuldkornsbrød, hjemmelavet humus, tranebærsaft, blåbærsaft, tomatsaft, smoothies, hørfrø, sesamfrø, nødder osv. Og nul kød, nul mælkeprodukter, nul æg, nul sukker, nul hvidt mel, nul salt, nul olie og - gudhjælpemig! – nul tobak, kaffe og alkohol – sådan da!
Og tænk! Vi savner ikke noget. Ingen cravings, ingen tilbagefald. Vi føler tværtimod vores nye spisevaner som et stort fremskridt og en befrielse. Det smager skide godt og er spændende at lave, og personligt er jeg faktisk blevet en hel del friskere og mere arbejdsdygtig. Jeg har tabt mig 8-10 kg. Jeg sover bedre og er ikke så deprimeret. Min forstoppelse (hård afføring hver tredje-fjerde dag, inkl. hæmorider!) er forsvundet. Det har dog ikke hjulpet på mit nattetisseri, men jeg er holdt op med at være irriteret over det. Jeg er blevet mere omgængelig. Og så er det en ret tilfredsstillende fornemmelse at vide, at jeg er blevet mindre sygdomstruet. Jeg ved nu, at hovedårsagen til forstørret prostata er mælkeprodukter.
Desuden er jeg begyndt at gå en næsten daglig løbetur: Jeg startede i december 2008 med at løbe 25 skridt, mere kunne jeg ikke, så gik jeg et stykke, løb igen osv. Efter 3 måneder kunne jeg løbe 100 skridt ad gangen, og nu er jeg oppe på 300 på vej til 400. Jeg har købt mit livs første løbesko i en alder af 67! Jeg har også anskaffet mig et par håndvægte og et par fingerklemmer, som jeg løfter og klemmer på ind imellem. (Opdateret sommer 2010, 68 år: Jeg kan nu løbe 2 km uden gåpause, hvile 5-10 minutter og løbe 2 km tilbage igen uden pause!)
Læs min motionshistorie her
Det er også gået op for mig, at som en ekstra bonus bidrager jeg og min familie nu til mindre dyremishandling og til mindre miljøbelastning. Alt sammen gratis! Min kone mener oven i købet, at vi sparer husholdningspenge, fordi vi køber grøntsager i stedet for kød og mælkeprodukter.
Min kone er bl.a. uddannet på Ankerhus og Suhrs husholdningsskoler, så hun er nogenlunde i stand til at kontrollere mine vildere udskejelser. Hun har også gemt sine biologi- og ernæringsbøger, så vi kan tjekke de overraskende nye forskningsresultater af med gængs biologisk viden, og der er ingen uoverensstemmelser.
Desværre klarer min kone ikke omstillingen så godt som jeg, og det skyldes helt klart, at hun har fast arbejde! Hun skal ret tidligt afsted om morgenen, så hun får sjældent ordentlig morgenmad, og vi har endnu ikke kunnet opbygge et system med ordentlige madpakker, så hendes frokost bliver i bedste fald noget med fire stykker rugbrød med humus. Ingen grøntsager. Desuden kører hun langt i bil hver dag og får kun lidt motion i weekenden. Hun har kun tabt 4 kilo...
Mystisk mad – nej tak!
Vi har gennem året eksperimenteret med alskens sojaprodukter, et utal af plantemælksvarianter, eksotiske superfoods osv., og vi har besøgt specialbutikker og kødfri cafeer og restauranter i København, Malmø og Berlin. Men vi er i hovedsagen vendt tilbage til de klassiske danske grøntsager med et strejf af lidt asiatisk og indisk.
Jeg kan ikke se ideen i at efterligne eller kopiere kødkulturen med sojaburgere, sojapølser, sojagranulat, seitanbøffer, quornfilet'er og hvad de ellers finder på. Denne kopi-kultur stammer fra en tid, hvor man troede, man ville få proteinmangel, når man holdt op med at spise kød, og denne usikkerhed blev udnyttet af kommercielle interesser. Men i dag ved man, at vi kun behøver 5-10 % af vores kalorier fra protein, og selv råkostspisere og frugtspisere kan få tilstrækkeligt med proteiner, også de såkaldt essentielle aminosyrer. Desuden er isoleret, industriforarbejdet sojaprotein ikke sundt. I asiatiske lande indgår sojaprodukter med omkring 5% af kostens kalorier, og det er vel at mærke traditionelle produkter som tofu, tempeh og miso.
Læs mere om soja her
Vi har prøvet sojamælk, rismælk, havremælk, quinoamælk, hampemælk, mandelmælk, ris/sojamælk, rismælk med hasselnød og sikkert også flere, jeg ikke kan huske. Men i dag bruger vi kun en smule ris/sojamælk og lidt soja- eller havrefløde.
Superfoods som goji-bær, hampefrø, chiafrø, macarødder fra fjerntliggende eksotiske lande kan vi heller ikke se fidusen i. De indeholder godt nok en masse sunde næringsstoffer, men de er ikke nødvendige. Man kan få tilstrækkeligt med proteiner, vitaminer, mineraler og sygdomsbekæmpende fytokemikalier fra danske supermarkeder i form af kartofler, brune ris, fuldkornspasta, havregryn, rugbrød, broccoli, grønkål, blomkål, hvidkål, porrer, spinat, salat, champignon, peberfrugter, ærter, bønner, linser, kikærter, gulerødder, selleri, pastinak, rødbeder, løg, hvidløg, ingefær, hørfrø, tomater, agurker, æbler, pærer, rosiner, appelsiner, blåbær osv. osv.
Læs mere om næringsindhold i plantemad her
Endelig kan jeg fortælle, at vores kostomlægning til ren plantemad har bevirket en omlægning af vores ca. 400 m2 store have, som i forvejen dyrkes efter økologiske og permakulturelle principper. Nu forsøger vi at indrette den efter bevidst sundhedsmæssige principper med vægt på planternes sygdomsbekæmpende fytokemikalier: mere salat, især romainesalat, mere spinat, flere kålsorter, flere løgsorter, bladbede, brøndkarse, rucola, osv., og vi har plantet fire blåbærbuske og forøget den øvrige bærproduktion (solbær, jordbær etc.). I forvejen har vi 10 frugttræer samt en del vindruer. Og vi har anskaffet et ekstra drivhus for at kunne få ekstra tomater, agurker, peberfrugter og chili plus nye ting som auberginer, okra og meloner.
Læs mere om vores hus og have her
PS: Nogen tid efter familiens kostomlægning til plantemad opdagede vi, at Ane havde en dårligt fungerende nyre, inkl. nyresten. Og uraffineret plantemad med lavt fedt-, cholesterol- og proteinindhold er netop den bedste kost for folk med nyrelidelser! Sikke et tifælde - eller har hun haft et eller andet instinkt?
Læs om nyresygdomme og plantemad her
