Mikkel Hindhede

(1862-1945)

Mikkel Hindhedes hovedværk: Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil (1934)

Se omtale her

Spartansk Ernæring og Arbejde

Mikkel Hindhede: »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil«, 1934, side 267-272.

Det allermest slaaende Bevis for, at Plantekost kan give Kraft og Udholdenhed har vi vel nok fra Østasien, Kina og Japan.

Japanerne

Om Japanernes Levevis skriver den japanske Ernæringsfysiolog Oschima følgende (Oschima, U. S. A. Depart. of Agr. Off. of Exp. St. Bull. Nr. 159):

»Den agerbrugsdrivende Befolkning i det Indre er næsten alene henvist til Plantekost. Fisk spises maaske en eller to Gange om Maaneden, og Kød, hvis overhovedet, kun en eller to Gange om Aaret. Den fattigere Arbejderbefolkning i Stæderne spiser ligeledes kun lidt Kød. Men denne + Landbefolkningen udgør næsten 75% af den hele Befolkning, og vi kn derfor sige, at dette Flertal fortrinsvis, eller næsten helt, lever af Plantekost. Vel at mærke af ren Plantekost! Den saakaldte Mælke-Plantekost er ubekendt i Japan. Køer er sjældne og Mælk og Mælkeprodukter meget dyre og bliver næsten udelukkende forbrugt af den velstillede Bybefolkning.«

En anden japansk Videnskabsmand, Munco Kumagave, skriver (Virchows Archiv, 116. Bind):

»De lavere Klasser i Japan er gennemgaaende meget kraftigere byggede end de højere Klasser, der spiser Kød.«

Angaaende Japanernes Arbejdsevne paa Plantekost kan henvises til Prof. Baeltz, tidligere, mangeaarige Livlæge hos Kejseren af Japan. Han fortæller (Albu: Die vegetarische Diät, Leipzig 1902), at han en Gang som et Forsøg lejede 2 Vogntrækkere, der i 3 Uger dagligt skulle trække ham 40 km i Trav. De tilbød at udføre endnu større Præstationer, men B. mente, at de 40 km kunde være tilstrækkelige, sligt kunde ingen Europæere præstere. Ernæringen blev nøje kontrolleret. Den bestod udelukkende af Plantekost: Risengryn, Byggryn, Kartofler, Kastanier, Lillierødder osv. Efter 14 Dage, i hvilke Vægten havde holdt sig uforandret, tilbød Baeltz den Kød, som de spiste med Begærlighed, men efter 3 Dage bad de om, at de maatte vente med Kødet til Rejsen var forbi, thi de følte sig matte, de kunde ikke holde ud saa godt som før. B. Meddeler, at han har set endnu langt større Præstationer, f. Eks. en Mand, der tilbagelagde 110 km i 14½ Time med en Vogn efter sig, hvori en voksen Mand. Det bliver 7,6 km i Timen, omtrent svarende til, hvad de fineste europæiske Løbere kan præstere uden Vogn bag sig.

Dette lyder jo næsten utroligt, men vi fik jo under Russerkrigen meget slaaende Beviser paa Japanernes utrolige Præstationsevner - »men Japanerne slæbte Kanoner op paa ubestigelige Bjærge osv.«, at vi vel bliver nødt til at tro.

Man har indvendt, at japanske Industriarbejdere ikke har nogen stor Arbejdsevne, men det kan ikke undre, naar man ved, under hvilke elendige Forhold de lever. Løn knap 1 Kr.pr. Dag, hvortil kommer store Toldskatter osv. Selv med den største nøjsomhed er der et Eksistensminimum, der ikke kan underskrides. (Se A.Weber, Japanische Industriarbeit, Jena 1912).

Kineserne

Hvad Chineserne angaar, er de chinesiske Kuliers Arbejdsevne jo verdenskendt, ja verdensfrygtet. Ingen kan konkurrere med Kulien. En mig bekendt dansk Ingeniør E. Park, der i Aaret 1915 ledede Vejarbejder i Manchuriet, fortæller følgende (Ingeniøren, 1915 Nr. 82):

»Det var forbavsende at se, hvor hærdede vore 20 Kulier var, da Arbejdet førte med sig, at de maatte staa i iskoldt Vand til Halsen. Hvis Kulden blev for stærk, saa varmede de sig paa Flodbredden ved er Bal og gik saa straks videre til Arbejde. Man saa altid kun arbejdsglade Mennesker og smilende Ansigter.

Om Vinteren levede de kun af Hirse og knust hvede, der paa forskellig Maade blev anrettet med Vand. Ikke en Gang Salt havde de! Til Maden drak de kun varmt Vand, om The var der ikke Tale. Trods det var det alle Mennesker med en misundelsesværdig Legemskraft. Som Foraaret kom, bedredes Ernæringen, idet de samlede Nælder og andre Urter, som blev kogt som Tilskud til Kornkosten.«

...

I 1909 udgav en engelsk Ingeniør-Løjtnant, Arthur E. Powell, en Bog med Titel: Food and Health (Føde og Sundhed), hvori han fra en Mængde Værker, væsentlig Rejsebeskrivelser, har samlet Forfatternes Angivelser angaaende en Mængde forskellige Folkeslags og Folkeklassers Levevis. Jeg anfører herfra et lille Udtog. Ved hvert Citat anfører Powell Forfatterens Navn.

Rusland

»Den russiske Befolkning lever hovedsageligt af grovt, sort Rugbrød og Løg. Jeg har ofte beskæftiget russiske Arbejdere. De kom ombord tidlig om Morgenen med et Stykke Rugbrød, der vejede omkring et Pund, og en Haandfuld Løg. Det var den hele Næring gennem en Arbejdsdag paa 14 à 16 Timer. De var forbavsende kraftige og virksomme og viste ved anstrengende Arbejde en betydelig større Udholdenhed end nogle af mine Folk. Nogle af disse Russere var 80, ja 90 Aar gamle og kunde alligevel præstere mere, end nogle af mine Folk inderes bedste Alder« (Kaptajn Howland).

Dette stemmer godt overens med, hvad Direktør Dorph Petersen fortæller i sin Beretning om en Rejse i Rusland i Sommeren 1914. Det var lige ved Krigens Begyndelse, og Talen faldt paa de fordærvede, russiske Konserves. En Russer udtalte da:

»Det har intet at sige. Vore Soldater kaster som Regel disse Daaser bort, fordi de ikke gider slæbe paa dem, og fordi de ikke gerne spiser, hvad de ikke kender. Naar de blot har Brød, er de tilfredse.«

Jeg kan tilføje, at min ældste Søn i Aarene før Krigen arbejdede som Ingeniør i Rusland. Han bekræftede ganske ovenstaaende Angivelser om Russernes Brødkost og deres ualmindelige Arbejdsevne. Men vi fortsætter med Arthur Powell:

Irland

»Mange engelske Landmænd, der beskæftiger irske Arbejdere, hævder, at de, der kan modstaa alkoholiske Drikke, var meget modstandsdygtige, og at de ved deres Kost, bestaaende af Kartofler og Kærnemælk, var bedre Arbejdere end deres engelske Kollegaer« (Smith: Fruit and Farinacea).

Spanien

»Den, der har rejst i Spanien, ved, hvordan den spanske Fører tilfods er i Stand til at følge den Rejsende, der i Vogn eller paa Mulæsel tilbagelægger 65 à 80 km om Dagen. Kosten består kun af Brød og raa Løg. (Smith).

Italien

»De herværende Bønder er en prægtig, kraftig Race, som næsten udelukkende lever ved haardt Brød og Kastaniegrød, noget Hvedekage og - paa denne Aarstid - af Hirsebrød« (Privatbrev fra Lucca).

Grækenland

»De græske Matroser lever meget enkelt. Deres Kost bestaar af grovt Rugbrød eller grovt Hvedebrød samt af Druer, Rosiner og Figen. De er ualmindelig kraftige og samtidig de livligste, elskværdigste og gladeste Mennesker i Verden. Havnearbejderne lever paa samme Maade og er ligesaa kraftige, arbejdsomme og muntre« (Dommer Woodruff, Connecticut).

I Tilslutning hertil skal jeg meddele, at da jeg for c. 15 Aar siden holdt et af mine sædvanlige Foredrag for Soldater i en Lejr i Nordsjælland, traadte bagefter Kaptajnen op og sluttede sig i enhver Henseende til mig. Han erklærede, at han ganske var kommet bort fra Troen paa Kødets Fordele, efter at han som Tilskuer havde deltaget i den græsk-tyrkiske Krig. Her saa han, hvor overordentlig simpel de græske Soldaters Kost var, og hvad de herpaa kunde præstere.

...

A. Powell fortsætter med en meget lang Række lignende Beretninger fra en lang Række Folkeslag udenfor Europa. Han omtaler:

Indbyggere fra:	Almindelig Kost:
Algier	Frugt, Ris og Majs
Arabien (Beduiner)	Væsentlig Dadler og Mælk
Afrika (Hadendoa-Nomader)	Dura, Sorghum og Mælk
Afrika (Jenna)	Væsentlig Yams og Majs
Kanariske Øer	Grov Plantekost og Frugt
Ægypten (Fellaer)	Grovt Hvedebrød, Millet eller Majs, Agurker, Meloner, Løg, Bønner, Ærter, Lupiner, Linser og Dadler
Palæstina (Bønderne)	Brød med Olie, Ris, Oliven, Druer, Græskar, Meloner, Agurker, Smør
Cypern (Munke)	Rugbrød, Bønner, meget sjældent Kød
Cypern (øvrige Befolkning)	Brød og Grøntsager
Malta	Grovt Brød og Makkaroni
Meksiko	Væsentlig Majsretter
Bolivia (Soldater)	Majs Kakao og Vand
Brasilien (Fanger)	Grovt Brød, Ris, Frugt, Rødder
Peru	Udelukkende Plantekost
Chile	Figner, Brød og Bønner

I alle disse Eksempler omtales Befolkningens store Styrke og Arbejdskraft, f. Eks.:

Algier

»Det var en god Begyndelse, at vi fik en statelig, barfodet Araber til at bære vor Bagage fra Havnen. Det var forbavsende at se, hvilke Byrder han kunde bære uden Hjælp, og tillige en Nydelse at iagttage hans fornemme Holdning under Arbejdet. Af hvilken vidunderlig Ligevægt er hans Skikkelse, og med hvilken Skønhed og Lethed bevæger han sig! Dertil er det bemærkelsesværdige, at en saadan Drager lever næsten udelukkende af Frugt, Ris og Majs« (Henry Blackburn, 1868).

Arabien

»Kun faa overtræffer Araberne i høj Levealder, Bevægelighed og Udholdenhed. De lever af Dadler og Mælk, og Beduinerne faar i Maaneder ikke andet.« (Løjtnant Low i The Food Journal, 1873).

...

For ikke at trætte Læseren for meget skal jeg ikke fortsætte længere. Det er det samme om og om igen. Naturligvis ved jeg godt, at man ikke altid kan stole helt paa Rejseberetninger. Den Rejsende har ikke altid set sig lige godt for. Men naar det meddelte stemmer godt med, hvad vi fra andre Sider har erfaret om samme Folkeslag, er der ingen Grund til at tvivle.

Hvordan slige uciviliserede eller halvciviliserede Naturfolk forfalder, naar de kommer i for nær Berøring med den saa højt priste Kultur, er før omtalt. Kultur betyder desværre ofte Degeneration, Kulturfolkene er ikke de stærkeste, men tværtimod de svageste. De har kun de bedste Mordvaaben, foruden de bedste Vaaben mod epidemiske Sygdomme.

Læs også

Mikkel Hindhede: Forsøg over Fedtminimum

Brune ris

Byggryn

Kartofler

Kastanier

Lillierødder

Hirse

Bulgur

Sort russisk brød