Mikkel Hindhede

(1862-1945)

Mikkel Hindhedes hovedværk: Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil (1934)

Frederik Madsen efter et års kartoffelkost.

Han blev vegetar som 16-årig i 1901. 4 år senere beskrev hans militærlæge ham som »en ubetinget brugbar Mand, en dygtig Arbejder og af større Udholdenhed end de Allerfleste.«

Mere om Frederik Madsen her

___________________

Alfred Jørgensen efter 1½ års kartoffelkost.

»Under denne Kost trænede han sig til at blive en flink Løber. Før havde han ikke kunnet holde ud at løbe på Grund af Hjærtebanken. Dette forsvandt under Kartoffelkosten.«

Mikkel Hindhedes kostanbefalinger ligger meget tæt på John McDougalls. En hovedforskel er, at Hindhede på sin tid ikke kunne vide noget om komælkens sundhedsskadelige virkninger:

John McDougalls kostprogram

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

Introduktion til plantemad

John McDougalls Color Picture Book

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

Mikkel Hindhede: Fuldkommen Sundhed - og Vejen dertil

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Introduktion til Mikkel Hindhede: »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil«, København 1934. 

 

Mikkel Hindhede (1862-1945), dansk læge og ernæringsforsker. Hindhede, der var opvokset med en spartansk kost på landet i Vestjylland, fik tidligt mistillid til tidens gældende antagelse om vigtigheden af en stor proteinindtagelse, både hos mennesker og avlsdyr. Han påviste ved ernæringsforsøg 1896-1904, at både mennesker, svin og malkekøer kunne klare sig med en proteinindtagelse på kun 25-50% af det hidtil antagne. Hans resultater var medvirkende til, at staten bevilgede midler til oprettelsen og driften af Laboratorium for Ernæringsundersøgelser på Frederiksberg, som han ledede 1910-32. Under de to verdenskrige blev fødevarerationeringen tilrettelagt efter Hindhedes programmer. (Den Store Danske Encyclopædi).

Mikkel Hindhedes hovedværk er »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil«, København 1934. Bogen er propfyldt med skarpe iagttagelser, videnskabelige facts og overraskende forskningsresultater, samtidig med at den er spændende, morsom og samfundskritisk. Her er et sigende uddrag af bogens beskrivende indholdsfortegnelse: 

 

Verdens sygeligste pattedyr 
Herunder gøres Rede for, at Kulturmennesket er blevet Verdens sygeligste Pattedyr. Vilde dyr har ingen af de Organsygdomme, der dræber de fleste Kulturmennesker i 50-60-70 Aars Alderen. Beboere af Landrona-øerne [Marianerne] kendte før Berøring med Europæere ikke til Sygdomme og naaede en høj Alder af 100 Aar og derover. Maorierne på Ny Zealand var Eksperter i at træne Legemet op til en enestaaende Styrke og Sundhed. Men efter Opdagelsen og Kulturens Indførelse gik det rask mod Sygdom og Død. Eksempler fra Amerika og Danmark viser, at naar forfinede Bydamer kommer paa Landet og udfører almindeligt Markarbejde, vinder de en før ukendt Sundhed og Livsglæde. 

 

Natur-Kultur, Kulturens skadelige Faktorer 

1) Kogekunsten fører mange Ulykker med sig, bl.a. Tændernes Ødelæggelse... 
2) Stueliv og kakkelovnsvarme virker ødelæggende... 
3) Stillesiddende Liv  uforenelig med Sundhed... 
4) Alkohol, Tobak, Kaffe virker ødelæggende i større Mængder 

 

Laboratorieundersøgelser 
1) Forsøg med sur og alkalisk Diæt. Kød og Brød giver sur Urin, der udskiller Urinsyre, hvilket kan føre til Stendannelse, medens Kartofler og Frugt giver alkalisk Urin, der opløser Urinsyre og derfor kan anvendes som Kurmiddel mod nævnte Sten. Kartoffelblod [saft] opløser iøvrigt ogsaa Kalksalte, og Kartofler er derfor et godt Middel mod al slags Gigt. 

 

2) Æggehvideminimum på Kartoffelkost. Fr. Madsen levede et Aar alene paa Kartofler + Margarine og bevarede derved fuld Sundhed og Arbejdsevne. Han kom i Ligevægt paa 22 g fordøjelig Æggehvide [protein], ca. 1/5 af den gamle norm. Alfred Jørgensen levede i 1½ Aar paa samme Kost og trænede sig herved op til at blive en flink Løber. Dr. Röse levede i 9 maaneder alene paa Kartofler + Olie og kurerede sig herved for Ischias. Irlændernes Kartoffelkost og ualmindelige Styrke drøftes. 

3) Æggehvideminimum på Brødkost. 2 Forsøgsindivider levede ½ Aar paa Brød, Frugt, Sukker og Stivelse, hvorved Ligevægt naaedes paa 22 g fordøjeligt Æggehvide. Arbejdsevne og Udholdenhed var ualmindelig... Ved disse Forsøg er bevist, at Brødæggehvide er af samme Værdi som Kødæggehvide. Da man i praktisk Ernæring ikke kommer under den dobbelte Mængde, vil det sige, at man ikke behøver at bekymre sig om Problemet: Æggehvide nok, selv om man lever paa den simplest mulige Kost af groft Brød, Kartofler, Kaal osv... 

4) Forsøg med ren Brødkost. To Forsøgsindivider levede ¾ Aar alene paa grovt Hvedebrød + Plantemargarine og befandt sig godt derved. Derimod blev Madsen syg efter 3 Uger paa Franskbrød. Dette stemmer med Dr. Filchers Beretning om Tibetanerne, der levede væsentligst paa grove Kornprodukter. 

9) Forsøg med Fedtminimum. 2 Forsøgsindivider levede i 22 Maaneder uden een Dags Afbrydelse paa en Kost bestaaende af Kaalsuppe – eller Frugtsuppe – med Kartofler i og Brød til, uden mindste Tilsætning af Fedtstoffer. Befindende fortrinligt, ja, et tuberkuløst disponeret Individ blev helbredt paa den Kost (Sofus Bang). Herfra sluttes: Smør (Fedt) er unødvendig, Grøntsager kan erstatte Smør. Disse Resultaters Rigtighed er senere bekræftede ved amerikanske Forsøg (Mendel). Herefter skulle det være muligt ogsaa under vore klimatiske Forhold at leve alene paa Jordens Produkter. I saa Fald kan Danmark producere Næring nok for 20 Mill. Mennesker. 

10) Det store danske Ernæringsforsøg. Paa Grund af Krigsblokaden blev vi i Danmark 1917-18 nødt til at reducere vor Svinebestand til 1/5 og sætte Befolkningen paa Svinefoder: Klidbrød, Byggryn og Kartofler som Hovednæring. Hertil lidt Smør og Mælk samt Kød een Gang om Ugen. Ingen Brændevin og kun halv Ølration. Følgen var en Sundhedstilstand, som Verden aldrig har set Mage til... 

 

Ja, det var 2½ side ud af 9 siders indholdsfortegnelse. Resten går på samme måde derudaf: super interessante forsøg og beretninger: Vitaminer, lægernes overtro, lægevidenskaben gennem århundreder, naturhelbredelse, ernæring og sport, spartansk ernæring og arbejde, tuberkulosekost, børneernæring, et engelsk vegetarpensionat samt praktisk ernæringsvejledninger med kostplaner, opskrifter og anvisninger på havearbejde. Fuldstændig fantastisk! 

Til slut lige endnu et par citater fra indholdsfortegnelsen: 

 

Overernæringens skadelige Virkninger.

Undersøgelser angaaende Undervægt, Overvægt og Dødelighed efter amerikansk Statistik viser, at af Apopleksi, Hjærte- og Nyresygdomme har de Fede 4-dobbelt og af Sukkersyge 23-dobbelt i Forhold til de Magre. Det var Dødeligheden af de samme Sygdomme, der i Tyskland aftog under Krigen. I U. S. A. er Dødeligheden af Sukkersyge i de sidste 10 Aar steget 50 % trods Insulin. Kampen mod Sukkersyge falder sammen med Kampen mod Overernæring. Tykke Folk har ogsaa højere Kræftdødelighed. Tykke Børn er ofte syge Børn. 

Forsøg med Raakost 
3 Forsøgsrækker paa henholdsvis 118, 327 og 239 Dage. Vi kom til det Hovedresultat, at streng Raakost er uigennemførlig. Ren Raakost bliver i Praksis Frugtkost med et ringe Tilskud af Grøntsager. Men af danske Produkter er det umuligt ad den Vej at skaffe tilstrækkelig Næring. Indført Frugt bliver alt for dyrt. Desuden, væsentlig Frugtkost bekommer ikke de fleste Mennesker godt. Her stemmer vore Resultater overens med den tyske Dr. Süsskinds do. Men S. begaar den Fejl at slutte, at Aarsagen maa søges i for lidt Æggehvide, hvilket er ganske uberettiget. Dr. Pleiderers Forsøg med kold Mad omtales. Vore Forsøg siger med absolut Sikkerhed, at raa Fødemidler fordøjes lige saa godt som kogte. Disse Resultater bekræftes ved W. Heupkes nyere Forsøg. Den gamle Fabel om Kogningens Nødvendighed for Fordøjelsen falder til Jorden.

 

Tuberkulosekost

Her drøftes mine Studier i Ind- og Udland over den bedste Diæt for Tuberkulose. Særlig omtales Dr. Rollier i Leysin, der fik de bedste Resultater paa de billigste Sanatorier, hvor Patienterne levede paa simpel Landkost, med meget lidt Kød. Desuden Søster Elises Sanatorium. Søster E. var sendt hjem fra Kød-Sanatorierne for at dø, men helbredte sig selv ved Plantekost. Dr. Carton har sine bedste Resultater paa ren Plantekost, ogsaa uden Mælk. At Plantekost er bedst for Tuberkuløse, kan der neppe være Tvivl om. Men Gennemførelse i Praksis er umulig, saalænge Troen paa Kød og Foragten for Rødbedebøf er saa stor.

 

 

Læs også

 

Mikkel Hindhede om Fedtminimum her

 

Mikkel Hindhede om Sukkersyge her (bunden af siden)

 

 

 

John McDougall om Mikkel Hindhede og Danmark under 1. verdenskrig

Skanderborg Leksikon:

Mikkel Hindhede

Hindhede-citater:

På bogens titelblad trykker Hindhede følgende citat:

»Til alle Tider er Lægekunstens Fremskridt i det væsentlige standset af to Hindringer:

Dogmer og Autoriteter.«

(Virchow, 1856)

Side 34:

»Stillesiddende Liv er uforenelig med Sundhed. For at føle sig i sit Es, er det nødvendigt en Gang hver Dag at skaffe sig en saa kraftig Motion, at man føler sig mørbanket.«

Side 43-44:

»Den medicinske Videnskab er i det store og hele byget op paa en Række store Fejltagelser, men Fejltagelsen med Hensyn til den mest sundheds-mæssige Ernæring er vistnok dog den største af alle.«

Side 63:

»Kartoffelkost er en sund Kost. Der er maaske ikke noget andet Nærings-middel, der er bedre egnet til at frem-bringe Sundhed end netop Kartoflen.«

Side 64:

»Kartoffelæggehvide er af fuld Værdi, har samme Værdi som dyrisk Æggehvide.«

Side 70:

»Du behøver ikke at skænke Spørgs-maalet Æggehvide [protein] nogen Tanke. Dette Stof faar man altid nok af, det gælder mere om ikke at faa for meget.«

Side 73:

»Der er endnu ikke mig bekendt nogetsteds ført noget Bevis for, at en æggehvidefattig Kost med grove Kornprodukter og Grøntsager som Hovedbasis er utilstrækkelig. Tværtimod, alt peger i modsat Retning.«

Side 115:

»Fedt er unødvendigt, Grøntsager kan erstatte Smør.«

Side 186:

»Vitaminmangel kan kun hidrøre fra Mangel på Viden. Selv en Kost, sammensat af vore allerbilligste Føde-midler, som grovt Brød, Kartofler, Gulerødder og Grønkaal giver Overflod af disse Stoffer... at ty til Apoteker er Dumhed.«

Side 369:

»Jeg har altid følt det som min Pligt at sige, hvad jeg tænker.«