Mikkel Hindhede

(1862-1945)

Mere om Mikkel Hindhede her

Frederik Madsen

(1885-1947)

Han blev vegetar som 16-årig i 1901. 4 år senere beskrev hans militærlæge ham som »en ubetinget brugbar Mand, en dygtig Arbejder og af større Udholdenhed end de Allerfleste.«

Mere om Frederik Madsen her

Sofus Bang

(1866-1950)

Mere om Sofus Bang her

Lafayette Mendel

(1872-1935)

Mendel, som Hindhede nævner, opdagede i 1913 bl.a. vitamin A i smør. Senere blev dette vitamin også fundet i grøntsager.

Mere om Lafayette Mendel her

Nutid:

John McDougall

(1947-)

»Jeg anbefaler en kost, hvor ikke mere end 10% af de kalorier, der indtages dagligt, kommer fra fedt.«

(The McDougall Program, side 40.)

Dean Ornish

(1953-)

»Kroppen har kun brug for 4-6% kalorier i form af fedt for at kunne opbygge det, der kaldes nødvendige fedtsyrer. Mit kostprogram »Vælg Livet« omfatter ca. 10% fedt, så det giver mere end tilstrækkeligt fedt uden at give dig mere, end du behøver.«

(Spis mere, vej mindre, side 40.)

T. Colin Campbell

(1934-)

»Forskningsresultater fra det landlige Kina viste, at en reduktion af kostens fedt fra 24% til 6% var forbundet med mindre risiko for brystkræft.«

(The China Study,

side 87.)

Alona Pulde

Matt Lederman

»Når du spiser uraffineret plantemad (Whole-Food Plant-Based Diet) vil du så nemt som ingenting få en sund fordeling af kulhydrater, protein og fedt, dvs. omkring 80/10/10.«

(The Fork Over Knife Plan, side 29.)

Neal Barnard

(1953-)

»En kost bestående af fuldkorn, bønner, grøntsager og frugt har et naturligt indhold af kun 10% fedt.«

(Food for Life,

side 104.)

Caldwell B.Esselstyn

(1933-)

I 2006 viste en

undersøgelse fra Women's Health Initiative, at en fedtfattig kost ikke gav nogle sundhedsfordele. Men det viste sig, at forsøgspersonerne indtog 29% af deres kalorier fra fedt.

Esselstyns kommentar: »Dette er overhovedet ikke en fedtfattig kost. Det er 3 gange så meget - omkring 10% af det daglige kalorieindtag - som forskere som mig anbefaler gennem plantebaseret ernæring.« (Prevent and Reverse Heart Disease, side 36.)

Mikkel Hindhede: Forsøg over Fedtminimum

Uddrag fra: Mikkel Hindhede: »Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil«, 1934,

side 111-115.

Mange Erfaringer, navnlig fra Krigstiden [1914-18], synes at tyde paa, at Mennesket behøver en vis Mængde Fedt. Naar dette Næringsmiddel blev indskrænket til et Minimum, optraadte der ikke sjældent karakteristiske Sygdomme: Øjenlidelser, Oedemer osv. Jeg var derfor af den Mening, at en vis Mængde Fedt var nødvendig, men hvor ligger Grænsen, hvor er Minimum?

For at finde denne Grænse anstillede vi en Række Forsøg. Vi tænkte at begynde med en saa vidt mulig fedtfri Kost, og naar der saa begyndte at vise sig sygelige Tegn, vilde vi saa give Tillæg af Fedt, indtil disse Tegn forsvandt.

Den første Vanskelighed var at finde en fedtfattig Kost, som det var muligt at spise i længere Tid. Det var ikke saa let. Hr. Madsen var kræsen, han vilde ikke spise tørt Brød eller tørre Kartofler uden Smør eller Sovs. Det kan Irlændere gøre, men Danskere næppe. Efter gentagne Forsøg fandt vi, at det gik, naar vi tog Grøntsager og Frugt til Hjælp. Kaalsuppe med Kartofler i og Brød til, det vilde Madsen spise. Ligeledes ville han spise Æblesuppe eller Rabarbersuppe med Brød til.

Da alle disse Næringsmidler er saa godt som fedtfri*, kom vi over den første Vanskelighed, men vi stødte paa en anden, som vi ikke kunde magte. Det lykkedes os nemlig ikke paa den Kost at fremkalde en eneste af de sygelige Symptomer, der skulle fremkaldes ved Mangel paa Fedt. Efter en Forsøgstid paa 23 Maaneder var begge Forsøgsindivider i fuldstændig god Forfatning, ingen viste mindste Tegn paa Sygelighed eller Energimangel.

...

*Note: Brød indeholder ca. 1%, Hvidkaal 0,2%, Æbler 0,1% Fedt. Den daglige Fedttilførsel var herefter 8-10, højest 12 g. Da den daglige Fedtudskillelse pr. Ekskrementer var 6-10, blev der kun et Par g i Overskud, ja det kunde hænde, at der i enkelte Perioder udskiltes mere Fedt end der indtoges med Kosten...

Næringsindhold i Gram, beregnet efter fordøjelige Stoffer, var i Gennemsnit for de første 297 Dage - 1 Aar minus Ferier - følgende:

	Tørstof	Æghv.	Fedt	Salte	Kulhydr.	Kalorier
Fr. Madsen	1038	91,6	1,7	16,5	927	4334
H. Madsen	784	67,0	2,0	13,9	705	3297

[Energiprocenter Fr. Madsen kulhydrat/fedt/protein: 90,67/0,37/8,96

 Energiprocenter H. Madsen kulhydrat/fedt/protein: 90,80/0,58/8,63]

...

Vægten holdt sig med forskellige Svingninger praktisk taget konstant.

...

Forsøgene begyndte d. 25/8 1916 og fortsattes i første Omgang til 15/12 1917. Resultaterne for disse 16 Måneder blev bearbejdede for sig, og Beretning herom udgivet i Foraaret 1918. Her læses:

»Befindendet var stadig det bedste, og der var end ikke Antydning af Fedthunger. Som Bevis herpaa kan tjene, at de af sig selv, uden mindste Foranledning fra min Side, tilbød at fortsætte den fedtfri Kost også Julen 1917-18 igennem og fortsætte efter Julen. Endnu medens dette skrives (April 1918), fortsætter de paa fedtfri Kost, noget modificeret af Hensyn til specielle Forhold. Der er stadig ingen Fedttrang.«

...

Som Kontrol med Hensyn til mine Angivelsers Rigtighed lod jeg i December 1917 mine Forsøgsindivider undersøge af Professor Sofus Bang, før Overlæge ved Silkeborg Tuberkulosesanatorium, nu Overlæge ved Københavns Kommunehospital. Prof. Bang har tilstillet mig følgende Erklæring:

»Dr. Hindhedes Forsøgsindivider, Assistent Frederik Madsen og Student Holger Madsen, har jeg undersøgt i December 1917, og hos begge har jeg fundet følgende Forhold: De er begge af sundt, rødmusset Udseende, med kraftig Muskulatur, magre, dog ikke emacierede [afmagrede, udmagrede], men med et tydeligt subcutant [under huden] Fedtlag. Slimhinderne ikke af anæmisk Udseende. Bevægelserne livlige og kraftige. Stetoskopi af Lunge og Hjærte viser intet abnormt. Hæmoglobinet hos begge ved gentagne Undersøgelser godt 100% (corrigeret Sahli). København, d. 1/2 1918. Sign. S. Bang.«

[Her nævner Mikkel Hindhede, at Holger Madsen ved en lignende undersøgelse 4 år tidligere af samme Sofus Bang var blevet karakteriseret som »et tuberkuløst Individ, hvis Sygdom for Tiden er i Ro.« Mikkel Hindhede fortsætter:]

Det er rigtigt, at Holger Madsen i Habitus og Bygning for nogle Aar siden nærmest gjorde et svageligt Indtryk, der for øvrigt stod i Modsætning til hans Arbejdsevne og Udholdenhed. Det er ogsaa rigtigt, at han har rettet sig i de sidste Par Aar. Prof. Bang udtalte efter Undersøgelsen i 1914, at det særlig vilde interessere ham at se, om den »tuberkuløse« Holger Madsen kunde holde ud til alle disse yderliggående Forsøg. Han har altsaa ikke alene holdt ud, men har rettet sig, og Symptomerne paa Tuberkulose er svundne og det bl.a. paa fedtfri Kost.

Det er næsten mere, end man kan forlange. Man har jo netop næret Frygt for, at Fedtmangel skulde fremkalde Tuberkulose. Selvfølgelig skal man ikke ud fra det ene Tilfælde give sig til at anbefale fedtfri Kost mod denne Sygdom, men det kan dog tyde paa, at Nedsættelsen af Fedtrationerne ikke behøver at betyde nogen Fare i nævnte retning.

Jeg sluttede, at Fedtstoffet i og for sig slet ikke er nødvendigt. Det drejer sig ikke om Fedt, men om de til Fedtstofferne knyttede Vitaminer: »Disse fedtopløselige Vitaminer (A-stoffer) synes ikke at findes i Korn, men derimod i friske Grøntsager og Frugter.«

I Januar 1918 skrev jeg privat til Prof. Mendel, New Haven, og meddelte ham dette Resultat. Samtidig bad jeg ham om at forsøge, om Grøntsager ikke ogsaa ved Rotter kunde erstatte Fedt. Om det er dette Brev, der har givet Professoren Ideen, eller om den allerede var tilstede før, ved jeg ikke, men et Faktum er det, at Aaret efter offentliggjorde M. en Beretning om Forsøg, der viste, at Spinat kan erstatte Smør, og endnu et Aar senere beretter M., at det samme gælder en Række andre Grøntsager. Der skrives:

»0,1 g af tørret Lucerne, Kløver, Timothe og Spinat yder øjensynlig i det mindste lige saa meget af denne Vitamin som 0,1 g Smørfedt.«

Det samme gælder for 0,1 g af Tomat, ved hvilken Tilsætning Rotterne endog vokser hurtigere og stærkere end ved Smør.

Altsaa: Fedt er unødvendigt, Grøntsager kan erstatte Smør.

Mikkel Hindhede summerer op i bogens indholdsfortegnelse:

Forsøg med Fedtminimum. 2 Forsøgsindivider levede i 22 Maaneder uden een Dags Afbrydelse paa en Kost bestaaende af Kaalsuppe – eller Frugtsuppe – med Kartofler i og Brød til, uden mindste Tilsætning af Fedtstoffer. Befindende fortrinligt, ja, et tuberkuløst disponeret Individ blev helbredt paa den Kost (Sofus Bang). Herfra sluttes: Smør (Fedt) er unødvendig, Grøntsager kan erstatte Smør. Disse Resultaters Rigtighed er senere bekræftede ved amerikanske Forsøg (Mendel). Herefter skulle det være muligt ogsaa under vore klimatiske Forhold at leve alene paa Jordens Produkter. I saa Fald kan Danmark producere Næring nok for 20 Mill. Mennesker. 

Hindhede var et yndet offer for karikaturtegnerne, her Alfred Schmidt i Blæksprutten 1907. Middagen serveres i Hindhedepensionatet, hvor gæsterne i bogstavelig forstand er blevet til skygger af sig selv. Folk mente - ligesom i dag - at man blev livsfarligt radmager og syg af at spise fedtfattig plantemad. Kilde: Skanderborg Leksikon. Link

Hindhedebrød

John McDougall:

En hyldest til kornet