Forsiden  •  Sundhed  •  Miljø  •  Etik  •  Politik  •  Mad  •  Oversigter  

 

Janice Stangers bog

 

Amazon Look Inside

 

 

 

Den amerikanske læge og ernæringsekspert, John McDougalls bog om Stivelse - menneskets basisføde.

 

Amazon Look Inside

 

Læs mere her

 

 

 

John McDougalls kostprogram

 

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

 

Introduktion til plantemad

 

 

 

John McDougalls Color Picture Book

 

 

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

 

 

03.04.2012:

Nye livsfarlige bakterier i kylling

 

15.09.2011:

Spis kylling og få lille tissemand!

 

29.10.2010: Grillkylling forværrer brystkræftforløb

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjerkræ er sundhedsfarligt

© Leif Varmark, plantemad.dk, december 2014. Oversat efter Janice Stanger: »Five Dangers of Eating Poultry.« Link til originalartiklen til højre.

 

 

Det er almindeligt udbredt at lade kylling indgå i hverdagens frokostsalater, burgere og middage m.m., og and, gås og kalkun er ofte et almindeligt indslag ved mange festmåltider. Men en nærmere undersøgelse vil afsløre en række sundhedsmæssige farer ved fjerkræ og få dig til at foretage et bedre og mere livsbekræftende valg. Her er fem farer, du bør kende til, hvis du tror, at kylling osv. er »sund mad«.

 

1 Fjerkræ øger din risiko for overvægt

 

Kylling eller kalkun har ry for at være et smart valg, hvis du forsøger at tabe dig, men virkeligheden viser, at dette er falsk reklame. En undersøgelse i Europa fulgte 373.803 deltagere i gennemsnitligt fem år for at se, hvilke fødevarer der var knyttet til vægtøgning over tid. Den stærkeste sammenhæng blev fundet for fjerkræ.

 

Forskerne påpeger, at alt kød er kalorietæt. Ifølge USDA (USAs landbrugsministerium) indeholder en portion (ca. 85 gram) stegt kylling 147 kalorier, mens en tilsvarende mængde stegt kalkun har 125 kalorier. Det lyder måske ikke af så meget, indtil du opdager, at en »portion« er på størrelse med et spil kort, mens din mave er på størrelse med en 1-liters flaske. Hvor mange fjerkræ-portioner ville det tage at fylde flasken? Masser af kalorier, og der er ingen kostfibre i fjerkræ - som ellers er det, der får dig til at føle dig mæt.

 

Hvis du ønsker at stoppe vægtøgningen eller at tabe dig, så prøv en fedtfattig plantekost uden raffinerede produkter. Talrige undersøgelser viser konsekvent, at mennesker, der vælger en plantebaseret livsstil er slankere end dem, der spiser animalske fødevarer, herunder fjerkræ.

 

Mere om overvægt her

 

2 Kylling med kræft som tilbehør

 

Adskillige undersøgelser viser, at det at spise fjerkræ og være i nærheden af kyllinger og kalkuner over længere tidsperioder øger risikoen for forskellige former for kræft.

 

En undersøgelse i Shanghai og en anden i USA fandt, at det at spise mere fjerkræ kraftigt forøgede risikoen for brystkræft. I den amerikanske undersøgelse havde de, der spiste mest fjerkræ, en 42% større sandsynlighed for at udvikle brystkræft.

 

En europæisk undersøgelse med mere end 477.000 personer fandt, at for hver 50 gram fjerkræ, der spistes om dagen, steg risikoen for kræft i bugspytkirtlen med 72%.

 

Forskere har testet den hypotese, at virus i kyllinger og kalkuner, der forårsager kræft, kan inficere mennesker og øger kræftrisikoen. Den nemmeste måde at undersøge dette på, er hos folk, der arbejder med fjerkræ (opdræt, slagtning etc.), og de har netop vist sig at have alarmerende højere forekomst af kræft i leveren, bugspytkirtlen og hjernen. Mennesker, der vokser op på en kyllingefarm, har særlig høj forekomst af blodkræft.

 

Betyder det, at hvis du ikke befinder dig i en af disse grupper, så behøver du ikke være bekymret? Tværtimod. Det må forventes, at folk med størst kontakt til fjerkræ vil udvikle disse farlige virusinfektioner hurtigere og til et højere niveau, men enhver, der er i kontakt med levende eller døde kyllinger og kalkuner med smitsom virus, vil være i fare.

 

Mere om kræft her

 

3 Vil du være med i diabetesepidemien

 

Med forekomsten af diabetes, der er voldsomt stigende og nu på rekordhøjt niveau, er dette en »populær« trend, du ville gøre klogt i at holde dig borte fra. Den mad, du vælger, har en afgørende indflydelse på din sandsynlighed for at udvikle diabetes. Den kendsgerning, at rødt kød og kød i det hele taget øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, er velkendt. Nu kan fjerkræ føjes til listen. En undersøgelse af 340.234 voksne i otte europæiske lande viste, at mængden af fjerkræ, der spistes, var en betydelig indikator for, om en person udviklede diabetes. Denne effekt var særlig stærk hos kvinder.

 

Mere om diabetes 2 her

 

4 Smertefulde nyresten

 

En ud af ti personer i de udviklede lande vil komme til at opleve forfærdelige smerter på grund af nyresten. En nylig undersøgelse i Europa fulgte 51.336 deltagere i gennemsnitlig næsten 14 år. Forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem dannelse af nyresten og mængden af kød og fjerkræ, der blev spist. Med fokus på fjerkræ fandt forskerne, at dem, der spiste mest, havde 35% højere risiko for at udvikle nyresten end dem, der spiste mindst.

 

Ønsker du at nedsætte din risiko for denne pinefulde tilstand? Prøv frugt. De, der spiste mest frugt, fik skåret deres risiko for nyresten ned med 30%. Hele korn virkede endnu bedre, idet de mindskede sandsynligheden for nyresten med 39% hos dem, der spiste de største mængder.

 

Mere om nyresygdom her

 

5 Madforgiftning med afføring og bakterier

 

Hvad med lidt afføring til middag? Eller en salmonella-sandwich? Det kan du nemt få ved blot at vælge fjerkræ. I 2012 testede PCRM (Lægernes Komite for Ansvarlig Medicin) kyllinger, som blev solgt i 15 butikskæder i 10 amerikanske byer. 48% procent af kyllingerne var forurenet med afføring. Dette er forventeligt, i betragtning af de beskidte forhold, som kyllinger opdrættes, transporteres og slagtes under. Grundig kogning og stegning af kyllinger kan dræbe bakterierne, men ikke få afføringen til at forsvinde - du vil sidde og gumle det ned sammen med kyllingemusklerne.

 

Jul, fødselsdage og andre højtidsdage er en særlig farlig tid for madforgiftning. Farlige niveauer af bakterier i kylling, kalkun, and m.m. kan hurtigt stige kraftigt, hvis de forskellige skridt i fjerkræets tilberedning - fra optøning, forberedelse, fyldning og stegning - håndteres forkert.

 

En omfattende analyse fra University of Florida 2011 konkluderede, at fjerkræ er den type mad, der er værst til at forårsage madforgiftning og stærkt forbundet med infektion fra Salmonella og Campylobacter. Campylobacter er stærkt forbundet med den autoimmune udvikling af efterfølgende neuromuskulær paralyse, og infektioner fra begge disse bakterier kan føre til døden hos sårbare mennesker.

 

Omhyggelig kogning eller stegning af fjerkræ vil på ingen måde fjerne problemet, fordi infektionen er tæt forbundet med krydskontaminering af overflader i køkkenet. F.eks. kan kokken berøre en anden fødevare eller køkkenoverflade efter håndtering fjerkræ uden at have desinficeret hænderne først, eller en kniv, der er blevet brugt til at skære i råt fjerkræ, kan utilsigtet blive brugt til at skære i en anden fødevare, som ikke vil blive kogt.

 

Du gør klogt i at sætte dig ud over den begejstring for kylling og kalkun m.m., som udnævner fjerkræ til »sund mad« og i stedet prøve at forstå, hvad der virkelig foregår. Du er den, der bedst kan beskytte dig selv.

 

 

 

 

Janice Stanger

Hjemmeside

 

Originalartiklen her:

Five Dangers of Eating Poultry

 

 

 

Janice Stanger:

10 Dangeous Nutritional Myths

Video 59 min 21 sek

 

 

Janice Stanger:

The Dangerous Truth About Protein

Video 59 min 18 sek

 

 

 

Michael Gregers videoer om fjerkræ

 

 

70% af vores nye sygdomme kommer fra husdyr:

 

 

FN-rapport 2013:

World Livestock: Changing Disease Landscapes

 

 

Læs også

 

Janice Stanger:

Syv farlige ting

ved æg

 

Janice Stanger:

Ti grunde til at fisk

 er usund mad

 

 

 

 

 

Plantemad © 2010 • plantemad@mail.dk • 42 45 94 14

Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node