Kolik hos spædbørn - komælkens rolle
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2012. Oversat efter Vegetarian and Vegan Foundations mælkesider.
Kolik blev første gang nævnt i historien af de gamle grækere (Cirgin Ellett, 2003 Link), men årsagen er stadig ukendt. Lidelsen forekommer hos omkring én ud af fem nyfødte og er karakteriseret ved en ellers sund baby med akutte mavesmerter og hjerte-skærende gråd. En række faktorer menes at bidrage til kolik, herunder dårlig fordøjelse, laktoseintolerans og luft i tarmene. Tilstanden begynder sædvanligvis ved to til fire ugers-alderen og er forsvundet igen ved omkring fire måneders-alderen. På trods af lidelser, smerter og ubehag har børn med kolik tendens til at spise normalt og tage på i vægt.
Valle og laktose
Siden 1970erne har talrige undersøgelser vist, at visse indholdsstoffer i komælk kan føre til kolik. I et klinisk forsøg, der skulle afprøve virkningerne af komælkens valleproteiner, forsvandt symptomerne hos 24 ud af 27 børn med kolik efter at valleproteinet blev fjernet fra deres kost. Antallet af grådtimer pr. dag faldt fra 5,6 timer til 0,7 timer (Lothe og Lindberg, 1989 Link).
I forbigående laktoseintolerans, bliver enzymet lactase ikke produceret, mens der er sygdom i tarmen, men det produceres igen, når sygdommen er overstået. I en oversigt over forbigående laktoseintolerans som årsag til kolik viste en række undersøgelser, at gråden blev reduceret, når modermælkserstatningen eller modermælken blev suppleret med enzymet lactase (Buckley, 2000 Link).
Det er blevet foreslået, at spædbarnskolik har en multipel ætiologi, med andre ord: kolik kan være forårsaget af en række forskellige faktorer, herunder valleprotein og laktose m.m.
Moderens kost
Forekomsten af kolik hos børn, der ammes, og børn, der får modermælkserstatning, er nogenlunde den samme, hvilket har fået forskerne til at undersøge den rolle, som moderens kost eventuelt kunne have, og mange rapporter forbinder nu moderens indtagelse af komælk med forekomsten af kolik hos ammede spædbørn.
Modermælken hos mødre, der indtager komælk og mælkeprodukter, har vist sig at indeholde intakte proteiner fra disse fødevarer. For at teste komælksproteinernes mulige rolle i modermælken har forskere undersøgt effekten af at fjerne alle mælkeprodukter fra mødres kost. En tidlig rapport, som forbinder kolik med komælksproteiner i modermælk, daterer sig tilbage til et brev offentliggjort i The Lancet i slutningen af 1970'erne (Jakobsson og Lindberg, 1978 Link). Brevet beskriver, hvordan symptomerne på kolik forsvandt hos 13 ud af 19 spædbørn, hvis mødre fjernede komælk fra deres kost.
I et følgende klinisk forsøg foretaget af de samme forskere, blev 66 ammende mødre til spædbørn med kolik sat på en diæt uden komælk. Kolikken forsvandt hos 35 af spædbørnene og dukkede efterfølgende op igen hos 23 af børnene, da komælksprotein blev genindført i mødrenes kost (Jakobsson og Lindberg, 1983 Link). Forfatterne foreslår, at en kost uden komælk kan være nyttig som et første forsøg på behandling af kolik hos spædbørn, der ammes.
Forskere ved Washington School of Medicine i Missouri, USA, fandt, at mødre til spædbørn med kolik havde signifikant højere niveauer af komælk-antistoffet immunoglobulin G (IgG) i deres brystmælk end mødre til spædbørn uden kolik (Clyne og Kulczycki, 1991 Link). Forfatterne af denne undersøgelse foreslår, at IgG i modermælk kan være involveret i udviklingen af kolik. Denne sammenhæng blev bekræftet i en senere undersøgelse, og igen blev det foreslået, at moderens udeladelse af mælk og mejeriprodukter kan være en effektiv behandling for kolik hos nogle af de ammede spædbørn (Estep og Kulczycki, 2000 Link).
Komælksprotein
I en omfattende gennemgang af 27 kontrollerede forsøg offentliggjort i British Medical Journal, blev fjernelsen af protein fra komælk anset for at være en yderst effektiv behandling for kolik. Forskerne var usikre på effektiviteten af modermælkserstatninger baseret på lavt indhold af laktose og på soja (selvom ingen bivirkninger blev rapporteret), men de anbefalede udskiftning af komælksbaseret modermælkserstatning med modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle- eller kaseinprotein (hypoallergen) , hvor mælkeproteinet er delvist nedbrudt for at lette fordøjelse (Lucassen, 1998 Link).
Det er interessant, at Dr. Benjamin Spock, forfatter til den enormt populære bog »Bogen om barnet« (over 50 millioner solgte eksemplarer på verdensplan) advarer om, at proteinerne i komælksbaserede modermælkserstatninger kan forårsage kolik (Spock og Parker, 1998 Link). Spock erkender, at nogle spædbørn, der er allergiske over for komælksbaseret modermælkserstatning også kan være allergiske over for soja-baseret modermælkserstatning, og at disse børn ofte gives dyre hydrolyserede modermælkserstatninger. Men han skriver samtidig, at de sojabaserede erstatninger har en vigtig fordel frem for de komælksbaserede, nemlig at de ikke indeholder nogen af de animalske proteiner, der er forbundet med kolik (og type I diabetes) og at de er fri for lactose.
Konklusion
Når det er sagt, skal det understreges over for forældre, der ammer, at det er en god idé at fortsætte amningen, da fravænning og overgang til modermælkserstatning kan gøre kolik værre. Hvis det ikke hjælper at eliminere komælk og mejeriprodukter fra moderens kost, kan udeladelse af andre fødevarer måske hjælpe. Forskere ved University of Minnesota testede en række fødevarer, herunder korsblomstrede grøntsager (kål, blomkål, rosenkål og broccoli) i en eliminationskost for mødre til babyer med kolik. Selv om resultaterne viste, at komælk havde den stærkeste tilknytning til kolik, var der andre fødevarer, som havde en svagere tilknytning, inklusive løg, chokolade, kål, broccoli og blomkål (Lust et al., 1996 Link).
