Komælk er skadeligt!
1) John McDougall: Drik mælk og bliv syg!
2) Thomas M. Campbell: 12 uhyggelige kendsgerninger om komælk
3) Arne Astrup kritiserer mælkestudiet
4) Troels V. Østergard kritiserer Arne Astrup
5) De svenske forskere forsvarer deres undersøgelse
6) Jane Plant: Mælk - Indhold af skadelige stoffer
1) Drik mælk og bliv syg!
John McDougall. E-mail til plantemad.dk, 30.10.2014. Oversat af Leif Varmark,
1. november 2014
The British Medical Journal offentliggjorde den 29. oktober 2014 rapporten »Mælkeindtag og risiko for dødelighed og knoglebrud hos kvinder og mænd: Kohortestudier.« Dette observationsstudie fandt højere dødelighed for mænd og kvinder, der drak 3 eller flere glas mælk dagligt, sammenlignet med dem, der drak mindre end et glas om dagen. Der var også flere hoftebrud og knoglebrud i almindelighed blandt kvinder med højere mælkeforbrug. Forskerne fra Sverige fokuseret på mælkesukkeret D-galactose, som ballademageren. De mener, at oxidativt stress og inflammation overalt i kroppen er forårsaget af D-galactose. Link
Komælk er ikke blot unødvendigt for at opnå stærke knogler og sunde kroppe, men denne kategori af fødevarer er en vigtigere årsag til fedme og sygdom end rødt kød. Se min artikel: Når dine venner spørger: Hvor får du dit calcium fra? Link
Tillad mig at minde om nogle af de dette produkts skadelige egenskaber:
1) Mælkesukkeret galactose er giftigt. Så langt tilbage som 1981 blev det rapporteret, at komælk kan forårsage øjensygdommen grå stær. Link
2) Det fedt, du spiser, er det fedt du viser. (Overvægt og fedme). Sødmælk er 50% fedt, såkaldt fedtfattig mælk (1%) er stadig 18% fedt, og ost er 70% fedt.
3) Risiko for hjerteanfald og slagtilfælde er meget stærkt knyttet til animalsk fedt også kaldet mættet fedt. Fedt fra mælkeprodukter er 97% mættet fedt. Mælkeprodukter er fyldt med cholesterol.
4) Mælk er fyldt med giftige kemikalier. Der er høje niveauer af pesticider og herbicider i disse fødevarer. De forårsager kræft og hjerneskader.*
5) Mælk er befængt med mikrober. Komælkdrikkere indtager kvæg-leukæmivirus, kvæg-immundefektvirus, listeriabakterier, kogalskabsprioner og meget mere.*
6) Knogleskørhed og nyresten er et resultat af knogletab forårsaget af at spise animalske proteiner og syredannende mad. Faste oste har den største syredannende effekt.
7) Forstoppelse er forårsaget af mangel på kostfibre. Mejeriprodukter indeholder ingen kostfibre. Og komælksprotein forårsager allergiske reaktioner, som lammer tarmene og gør det næsten umuligt for børn og voksne at komme af med deres stenhårde afføring.
8) Komælksprotein er den mest almindelige årsag til kostbetinget allergi og autoimmune sygdomme, herunder nefritis (nyresygdom) og alvorlige former for gigt.
9) Lactose, det grundlæggende mælkesukker, får de fleste mennesker over hele verden til at blive syge med diarré, mavekramper og gas (laktoseintolerans).
10) Masseopdræt (factory farming) af malkekøer anses for at være dyremishandling og produktion af mejeriprodukter er en førende årsag til forurening af miljøet og til klimaforandringer.
Forhåbentlig vil dagens overskrifter få dig til at fjerne alle komælksprodukter fra dit liv.
John McDougall
Hjemmeside
(*Disse forhold er muligvis mere udbredte i USA end i Danmark. LV)
2) 12 uhyggelige kendsgerninger om komælk
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2014. Oversat efter Thomas M. Campbell: »12 Frightening Facts About Milk«, 31.0.2014 Link
En stor observationel kohorteundersøgelse [1] i Sverige fandt, at kvinder, som drak mere end 3 glas mælk om dagen, havde næsten dobbelt dødeligheden henover 20 år i forhold til de kvinder, der drak mindre end et glas om dagen. Desuden viste de mere mælkedrikkende kvinder ingen forbedret knoglesundhed - de havde faktisk flere knoglebrud, især hoftebrud.
Interessant nok fandt undersøgelsen også, at ved fermenterede mælkeprodukter (ost og yoghurt) faldt dødeligheden og knoglebrud betydeligt blandt disse kvinder. For hver portion af disse fermenterede mælkeprodukter var dødelighed og hoftebrud reduceret med 10-15%. Som årsag til de negative virkninger af flydende mælk peger forskerne på D-galactose, et nedbrydningsprodukt af lactose, som har vist sig at være pro-inflammatorisk. Mælk har meget mere D-galactose end ost eller yoghurt.
Jeg er overrasket over, at lige netop denne undersøgelse har fået så megen medieopmærksomhed, når den nu fremhæver den skadelige side af komælk. Jeg synes dog, det er vigtigt at se resultaterne i en større sammenhæng, og når det kommer til de sundhedsmæssige virkninger af mælkeprodukter, er sammenhængen ikke særlig hyggelig:
1. I observationsstudier både på tværs af lande og inden for enkelte befolkningsgrupper, har højere indtag af mælkeprodukter været forbundet med øget risiko for prostatakræft (nævnt i [2]).
2. Observationelle kohortestudier har vist, at et højere forbrug af mælkeprodukter er forbundet med højere risiko for ovariekræft (nævnt i [2]).
3. Komælksprotein kan spille en rolle ved igangsætning af type 1 diabetes gennem en proces kaldet molekylær efterligning [3].
4. På tværs af lande har befolkninger, der har højt forbrug af mælkeprodukter højere rater af multipel sklerose [4].
5. I interventionelle dyreforsøg og humane studier har mælkeprotein vist sig at øge IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) niveauer. Det er blevet konstateret, at forøgede niveauer af IGF-1 er impliceret i flere kræftformer [5].
6. I interventionelle dyreforsøg [6] og menneskelige eksperimenter [7], har mælkeprotein vist sig at fremme forhøjede kolesterolværdier (i de menneskelige studier og dyreforsøg) og aterosklerose (i dyreforsøg).
7. Det primære mælkeprotein (kasein) fremmer kræft, som er igangsat af et kræftfremkaldende stof i eksperimentelle dyreforsøg [8].
8. D-galactose har vist sig at være pro-inflammatoriske og bruges faktisk til at designe dyremodeller for aldring [1].
9. Højere mælkeindtagelse er knyttet til acne [9].
10. Mælkeindtag har været impliceret i forstoppelse [10] og øreinfektioner (nævnt i [2]).
11. Mælk er måske det mest almindelige selvrapporterede fødevareallergen i verden [11].
12. En stor del af verdens befolkning kan ikke i tilstrækkelig grad fordøje mælk på grund af laktoseintolerans.
Så på trods af at jeg er glad for, at offentligheden får et glimt af nogle af anklagerne mod mælk i denne seneste undersøgelse (selv om folk også kan høre om fordelene ved ost og yoghurt fra samme undersøgelse), så tror jeg, at der findes en langt mere slagkraftig historie; en historie, der tager hensyn til den stort set skjulte sammenhæng mellem kost og forskning i mælkeprodukter. Der er et væld af indirekte beviser for meget alvorlige mulige skader ved indtagelse af mælkeprodukter, og omvendt er beviserne for, at mælk forebygger knoglebrud, meget sparsomme.
Når vi ser ud over avisoverskrifterne, er det svært at forestille sig, at vi skal fortsætte med at drikke amningsvæske, der er beregnet til at ernære kalve og få dem til at vokse hurtigt.
Referencer:
[1] Michaelsson K, Wolk A, Langenskiold S, et al. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. Bmj 2014;349:g6015.
[2] Lanou AJ. Should dairy be recommended as part of a healthy vegetarian diet? Counterpoint. The American journal of clinical nutrition 2009;89:1638S-42S.
[3] Dahl-Jorgensen K, Joner G, Hanssen KF. Relationship between cows’ milk consumption and incidence of IDDM in childhood. Diabetes Care 1991;14:1081-3.
[4] Malosse D, Perron H, Sasco A, Seigneurin JM. Correlation between milk and dairy product consumption and multiple sclerosis prevalence: a worldwide study. Neuroepidemiology 1992;11:304-12.
[5] Key TJ. Diet, insulin-like growth factor-1 and cancer risk. Proc Nutr Soc 2011:1-4.
[6] Kritchevsky D. Dietary protein, cholesterol and atherosclerosis: a review of the early history. The Journal of nutrition 1995;125:589S-93S.
[7] Gardner CD, Messina M, Kiazand A, Morris JL, Franke AA. Effect of two types of soy milk and dairy milk on plasma lipids in hypercholesterolemic adults: a randomized trial. Journal of the American College of Nutrition 2007;26:669-77.
[8] Youngman LD, Campbell TC. Inhibition of aflatoxin B1-induced gamma-glutamyltranspeptidase positive (GGT+) hepatic preneoplastic foci and tumors by low protein diets: evidence that altered GGT+ foci indicate neoplastic potential. Carcinogenesis 1992;13:1607-13.
[9] Spencer EH, Ferdowsian HR, Barnard ND. Diet and acne: a review of the evidence. Int J Dermatol 2009;48:339-47.
[10] Caffarelli C, Baldi F, Bendandi B, Calzone L, Marani M, Pasquinelli P. Cow’s milk protein allergy in children: a practical guide. Italian journal of pediatrics 2010;36:5.
[11] Rona RJ, Keil T, Summers C, et al. The prevalence of food allergy: a meta-analysis. J Allergy Clin Immunol 2007;120:638-46.
3) Arne Astrup kritiserer mælkestudiet
Kilde: Arne Astrups Facebook-profil.
Mælk øger din dødelighed... Nu kører nyheden på alle tangenter i samtlige medier. Hvad er fup og fakta?
1. Dette er en befolkningsundersøgelse, så man kan slet ikke drage årsag og virkning ud fra det.
2. Dette er kun ét studie ud af utallige tilsvarende (og bedre kontrolleret), og pudsigt viser hovedparten af de andre studier enten ingen eller ligefrem en positiv virkning af mælk på dødelighed og knoglebrud.
3. Studiet finder dog at ost og yoghurt er forbundet med en LAVERE dødelighed, hvilket i sig selv jo er mystisk at mælken så skulle være skadelig.
4. En meta-analyse af samtlige studier udført fra den mælkeskeptiske Walter Willett’s gruppe viser ingen effekt af mælk på total-dødelighed, men en lille positiv effekt på hjertekardødelighed.
5. Men der er noget grueligt gal med kostdata, hvor der må være en biased fejlrapportering – de mænd og kvinder, der har et højt indtage af mælk spiser 500 kcal/d mere per dag, selvom de har samme BMI og fysisk aktivitetsniveau. Hvor forsvinder de kalorier hen? Da de ikke kan forsvinde tyder det på at der er en forskellig underrapportering imellem grupperne, så hele sagen er formentlig et analytisk artefakt.
4) Troels V. Østergaard kritiserer Arne Astrup
Kilde: nomilk.dk
1: Det er der ikke noget nyt i, og det er også noget, som svenskerne selv understreger. Ud over at man aldrig kan vide, om der er andre faktorer, der spiller ind, er der det problem, at man ikke ved, hvor meget mælk personerne i øvrigt har fået med det, de har spist (den skjulte mælk). Når det gælder amerikanske undersøgelser er der yderligere det problem, at mælken er tilsat D-vitamin, som måske modvirker mælkens skadelige virkninger.
2: Jeg har ingen erindring om at have set undersøgelser, der går på dødelighed som sådan. De fleste handler om mælk og en eller anden kræftform eller mælk og hjertedød osv. Det er rigtigt, at mælk tilsyneladende nedsætter risikoen for tyktarmskræft, men der er andre kræftformer, hvor mælk øger risikoen bl.a. prostatakræft og æggestokkræft. Og så er der jo spørgsmålet om sponsorering, der selvfølgelig ikke generer Arne Astrup.
At dømme efter den usponsorerede forskning, vi har gennemgået, er det klart, at mælk ikke forebygger knogleskørhed, men snarere tvært imod.
I øvrigt er det en flot bemærkning, at andre studier skulle være bedre kontrolleret. Mit indtryk er, at svenskerne har været meget omhyggelige.
3: Hvis man læser den svenske undersøgelse fremgår det klart, at de anser mælkesukker (laktose) for at være problemet. Hvis det er rigtigt, er der ikke noget mærkeligt i, at ost og yoghurt giver lavere dødelighed, idet de jo er uden laktose.
4: Den har jeg ikke kunnet finde.
5: Det er en ret nem måde at afvise en ubekvem undersøgelse på. Den moderne forståelse af kalorier og vægt er, at der ikke er nogen entydige sammenhæng mellem kalorier i kosten og energitilførsel til kroppen. Hvor meget energi kroppen får, afhænger bl.a. af, hvilke madvarer kalorierne findes i, og hvor effektive tarmbakterier, man har.
5) De svenske forskere forsvarer deres undersøgelse
6) Mælk - Indhold af skadelige stoffer
© Leif Varmark, plantemad.dk, marts 2009. Redigeret efter Jane Plant: »Dit liv i dine hænder«, Aronsen, 2008.
Her er et uddrag fra Jane Plants bog: »Dit liv i dine hænder«, 2008, side 327-328. Jane Plant er tidligere professor i geokemi og kurerede sig selv for brystkræft ved at holde op med at spise kød og mælkeprodukter. (NB! De med fed skrift fremhævede stoffer er behandlede mere indgående i bogen. Alle stoffer er forsynet med notehenvisninger til videnskabelige undersøgelser.)
Nogle af de vækstfaktorer, hormoner og peptider, der findes i mælk, er følgende:
• Bombesin (et neuropeptid) Mælk indeholder både bombesin og GRP (et bombesidlignende peptid) Bombesinindholdet i mælk er tre gange højere end i blod, og GRP og bombesin har været medvirkende til brystkræft og prostatakræft.
• GRP (gastrin-frigørende peptid).
• Substans P (en neurotransmitter), der forøger blodkarrenes gennemtrængelighed og stimulerer histaminsekretionen, hvorved der sker allergiske reaktioner.
• CGRP (calcitonin gen-relateret peptid, også en neurotransmitter).
• IGF-I og IGF-II (insulinlignende vækstfaktorer). IGF-I og IGF-II er temmelig resistente mod nedbrydning ved enzymer. De virker både brystkræft- og prostatakræftfremkaldende.
• EGF (epidermal vækstfaktor). Ligesom IGF er EGF temmelig modstandsdygtig mod nedbrydning ved enzymer. EGF fremmer udviklingen af brystkræft og prostatakræft og er den første vækstfaktor, som man har påvist bliver optaget i blodet gennem tarmvæggen. Den bør absolut undgås af personer, der har tumorer med forøget forekomst af HER-2-protein. EGF har været medvirkende til androgenuafhængig prostatakræft.
• NGF (nervevækstfaktor).
• Østrogen. Der er særlig bekymring for østrogenindholdet i komælk.
• Prolaktin. For at være i stand til at amme er kvindekroppen indrettet til at kunne klare en midlertidig forøget prolaktinproduktion. Det er mandekroppen ikke, og prolaktinproducerende tumorer hos mænd er derfor større, mere aktive og modstandsdygtige mod behandling. Prolaktin fremmer udvikling af bryst- og prostatakræft.
• PRP (prolaktin-frigørende peptid).
• LHRH (eller GnRH, stimulerer sekretionen af LH og FSH).
• Progesteron.
• Peptid YY.
• Peptid histidin-metionin.
• Neuropeptid Y (stimulerer appetitten).
• TRH (stimulerer TSH-sekretionen). TRH stimulerer prolaktin- og væksthormon-sekretion gennem T3.
• TSH (stimulerer sekretion af stofskiftehormonerne T3 og T4).
• T3 (triiodotyronin). T3 forøger antallet af østrogenreceptorer, så østrogenpåvirkningen forstærkes.
• GHRF (væksthormon-frigørende faktor). GHRF stimulerer væksthormoner og dermed IGF-I og IGF-II-sekretionen.
• ACTH (regulerer hydrokortison-sekretionen).
• Neurotensin.
• Hydrokortison
• Insulin (regulerer blodets indhold af glukose).
• Beta-endorfin (smertestillende peptidhormon).
For at få det fulde udbytte af denne liste må man læse Jane Plants bog »Dit liv i dine hænder«. Omtale her. Bemærk, at Jane Plant koncentrerer sig om brystkræft og prostatakræft. Der er mange andre stoffer i mælk og kød, f.eks. Neu5Gc og microRNA, som relaterer sig til andre sygdomme. Læs f.eks. T. Colin Campbell: »The China Study« og Joseph Keon: »Whitewash«. Samt ikke mindst John McDougalls artikler om mælk og sygdomme.
Lactoseintolerance - Hvem kan tåle mælk og hvem kan ikke?
Se: Michela Leonardi m.fl.: »The evolution of lactase persistence in Europe. A synthesis of archaeological and genetic evidence.
