Prostatakræft

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og redigeret fra T. Colin Campbell: »The China Study«, 2006, side 177-180.

Prostata er et mandligt reproduktivt organ, omtrent på størrelse med en valnød, som befinder sig mellem blæren og tyktarmen. Den producerer noget af den væske, som hjælper sædcellerne på vej mod kvindens æg.

Prostatakræft er den hyppigste form for kræft blandt mænd i Danmark næst efter hudkræft. Der konstateres mere end 3000 nye tilfælde hvert år. Halvdelen af alle mænd over 70 år har latent prostatakræft. I 2006 døde 1179 mænd af prostatakræft.

Selv om der er uenighed blandt forskere om sammenhængen mellem kost og kræft, er der en række sikre antagelser, som længe har været accepteret:

1) Prostatakræftens udbredelse varierer stærkt mellem forskellige lande, endog mere end brystkræft.

2) Høj forekomst af prostatakræft findes hovedsageligt i samfund med vestlig kost og livsstil.

3) Når mænd fra udviklingslandene antager en vestlig kost og livsstil eller flytter til vestlige lande, rammes de i stigende grad af prostatakræft.

Disse sygdomsmønstre ser vi også ved de andre »velstandssygdomme«. Selv om der som altid er en genetisk faktor, er det miljøet, dvs. kost og livsstil, der spiller den dominerende rolle. Nyere forskning viser, at en af de mest pålidelige og præcise forbindelser mellem kost og prostatakræft er mælkeprodukter.

Observerede sammenhænge

En forskningsoversigt fra Harvard 2001 konkluderer: »…tolv ud af …fjorten case-control-undersøgelser og syv ud af…ni kohorteundersøgelser har fundet en positiv forbindelse mellem et vist mål af mælkeprodukter og prostatakræft. Dette er et af de mest pålidelige tegn til forudsigelse af prostatakræft i den videnskabelige litteratur. I disse undersøgelser havde mænd med det højeste indtag af mælkeprodukter omtrent dobbelt risiko for prostatakræft som sådan og op til firedobbelt stigning i risiko for metastatisk eller dødelig prostatakræft i forhold til mænd med laveste indtag.« (1)

En anden oversigt fra 1998 kommer til en lignende konklusion: »I befolknings-undersøgelser er der overensstemmelse mellem indtag af kød- og mælkeprodukter og dødelighed fra prostatakræft [her citeres 1 undersøgelse]. I case-kontrol- og prospektive undersøgelser er hovedleverandørerne af animalske protein – kød, mælkeprodukter og æg – jævnligt blevet sat i forbindelse med højere risiko for prostatakræft [her citeres 23 undersøgelser]. Adskillige undersøgelser har fundet en sammenhæng især hos ældre mænd [her citeres 6 undersøgelser] om end ikke alle [her citeres 1 undersøgelse]. Den konsekvente sammenhæng med mælkeprodukter kan skyldes, i det mindste delvis, deres indhold af calcium og fosfor.« (2)

En oversigt fra 2007 over 76 undersøgelser viste, at mænd med prostatakræft, der spiste en fedtfattig plantebaseret kost havde significant større chancer for at leve længere end mænd, der indtog mange kød- og mælkeprodukter. En fedtrig, fiberfattig kost forøger kroppens niveauer af testosteron, estradiol og insulin, hvilket igen forøger kræftcellernes vækst. (3)

Mekanismerne

En af mekanismerne bag disse observerede sammenhænge skyldes virkningerne af væksthormonet IGF-1 (insulin-like growth factor 1), som vores krop producerer. Under normale omstændigheder regulerer IGF-1 vores cellers vækst uden problemer, men når vi spiser mad fra dyreriget sker der følgende:

1 Animalsk protein forøger kroppens produktion af IGF-1, med forøget cellevækst til følge. (4)

2 Mælk og mælkeprodukter indeholder også IGF-1, som overføres til vores krop, hvilket yderligere forøger kropscellernes vækst.

Denne forøgelse af cellevæksten gælder også kræftceller. Der udvikles hele tiden kræftceller i vores krop, men normalt kan immunforsvaret nå at destruere dem. Ved forøget cellevækst kan immunforsvaret ikke følge med. Folk med forøget indhold af IGF-1 i blodet kan have op til 5 gange så høj risiko for fremskreden prostatakræft. (5)

3 Vitamin D bliver i kroppen omsat til en særlig aktiv form for vitamin D, kaldet 1,25 D, som har en beskyttende virkning mod kræft. Animalsk protein hæmmer produktionen af dette aktive og beskyttende vitamin. (6)

4 Også forøget indtag af calcium forårsager mindre produktion af 1,25 D. (6)

Konklusion

Kød, mælkeprodukter og æg indeholder store mængder af animalsk protein, IGF-1 og calcium. Animalske produkter udgør derfor en høj risiko for udvikling af prostatakræft.

Den officielle forskning er næsten, men ikke helt, enig i dette. I DTUs »Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010« (7) står der følgende side 32:

Kohortestudier blandt raske og case-kontrol studier tyder på, at højt indtag af mejeriprodukter i alt og evt. mælk alene formodentlig øger risikoen hos voksne for prostatakræft (styrke A). Om det samme gælder for børn og unge er uvist.

Plantemad beskytter

Det er en kendt sag, at frugt og grøntsager yder beskyttelse mod flere former for kræft. Det skyldes deres indhold af antioxidanter og en lang række fytokemikalier med antihormonelle og væksthæmmende egenskaber. Den engelske professor i geokemi, Jane Plant, har i sin bog »Prostate cancer« en liste på en snes stoffer, som modvirker ukontrolleret celledeling og forceret cellevækst, og i bogen »Kostens naturlige farvekode« af James A. Joseph m.fl. er der minutiøs gennemgang af endnu flere kræftbekæmpende planter og deres indholdsstoffer. Det drejer sig især om grøntsager fra kålfamilien – grønkål, broccoli, rosenkål, hovedkål, majroer etc. - og løgfamilien – gule og røde løg, hvidløg, scalotteløg, porrer etc. - men også frugt og bær, nødder og kerner, sojabønner og grøn the. Også granatæblesaft har vist sig at kunne forsinke udviklingen af prostatakræft ved at hæmme cellevækst. (8)

Af særlig interesse i forbindelse med prostatakræft er stoffet lycopen, som har vist sig at kunne mindske risikoen for at udvikle prostatakræft med 35-50%. (9) Lycopen findes i tomater, vandmelon, pink grapefrugt, abrikoser, guava og papaya. Adskillige undersøgelser har vist, at mænd, der spiser mange tomater, meget tomatsovs og mange varme retter med tomat, har langt mindre prostatakræft end andre. Virkningen af lycopen forøges ved opvarmning af tomaterne. (10)

Referencer

(1) Chan JN, and Giovannucci EL. »Dairy products, calcium, and vitamin D and risk of prostate cancer.« Epidemol. Rev. 23(2001):87-92. Link

(2) Giovannucci E. Dietary influences of 1,25 (OH)2 vitamin D in relation to prostate cancer: a hypothesis.« Cancer Causes and Control 9(1998):567-582. Link

(3) Susan Berkow m.fl.: »Prostate Cancer Survival Improves with Low Fat Vegan Diet«. Link

(4) Dol SQ, Rasaiah S, Tack I , et al. »Low-protein diet suppresses serum insulin-like growth factor-1 and decelerates the progression of growth hormone-induced glomerulosclerosis.« Am. J. Nephrol. 21(2001):331-339. Link

Heaney RP, McCarron DA, Dawson-Hughes B, et al. »Dietary changes favorably affects bone remodeling in older adults.« J. Am. Diet. Assoc. 99(1999):1228-1233. Link

Allen NE, Appelby PN, Davey GK, et al. »Hormones and diet: low insulin-like growth factor-1 but normal bioavailable androgens in vegan men.« Brit. J. Cancer 83(2000):95-97. Link

Hoppe CF , Mølgaard C , Vaag A , Michaelsen KF. The effect of seven day supplementation with milk protein fractions and milk-minerals on insulin-like growth factors and glucose-insulin metabolism in Danish prepubertal boys . I: Proceedings from LMC International Food Congress 2006. Levnedsmiddelcentret. 2006. s. 46. (Scandinavian Journal of Food and Nutrition).

(5) Chan JM, Stampfer MJ, Ma J, et al. »Insulin-like growth factor-1 (IGF-1) and IGF binding protein-3 as predictors of advange-stage prostate cancer.« J Natl Cancer Inst 94(2002):1099-1106. Link

(6) T. Colin Campbell: »The China Study«, 2006, side 361 ff.: Appendix C, The »Vitamin« D Connection.

(8) Gasmi J, Sanderson JT. »Growth Inhibitory, Antiandrogenic, and Pro-apoptotic Effects of Punicic Acid in LNCaP Human Prostate Cancer Cells.« J Agric Food Chem. 2010 Nov 10. Link

(9) Giovannucci E, Ascherio A, Rimm EB, Stampfer MJ, Colditz GA, Willett WC. »Intake of carotenoids and retinol in relation to risk of prostate cancer.« J Natl Cancer Inst. 1995 Dec 6;87(23):1767-76. Link

(10) Giovannucci, E. Tomatoes: tomato-based products, lycopene and cancer: review of the epidemiological literature. J Natl Cancer Inst. 91(1999):317-331. Link

10-punktsstrategi mod prostatakræft

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og kommenteret efter Nyhedsbrev fra Joel Fuhrman 16.6.2011.

1) Spis masser af korsblomstrede grøntsager

Korsblomstrede grøntsager (broccoli, grønkål, bok choy, rucola, blomkål, rosenkål, kål, radiser m.fl.) indeholder fytokemikalier, som stimulerer kroppen til at afgifte kræftfremkaldende stoffer. Mænd, der spiste tre en halv dl eller flere korsblomstrede grøntsager om ugen, var 41 procent mindre tilbøjelige til at udvikle prostata cancer(1).

2) Nedsæt forbruget af animalsk protein

Det er almindeligt anerkendt, at et højt forbrug af animalsk protein er forbundet med større risiko for prostatakræft (2). Større forbrug af kød, fjerkræ og fisk er forbundet med højere niveauer i blodet af IGF-1 (insulin-lignende vækstfaktor-1), hvilket igen er forbundet med øget risiko for prostatakræft (3). Begræns animalske produkter til mindre end to portioner om ugen (ca. 80 g) eller undgå dem helt. Planteprotein er derimod beskyttende - bælgfrugter og minimalt forarbejdede sojaprodukter er forbundet med nedsat risiko for prostatakræft (4).

3) Spis masser af tomater

En undersøgelse af mere end 40.000 mænd viste, at dem, der spiste flest tomat-baserede fødevarer (herunder kogte tomater og tomatsauce), reducerede deres samlede risiko for prostatakræft med 35 procent og deres risiko for fremskreden prostatakræft med 50 procent (5) Lycopen, som findes i rigelige mængder især i kogte tomatprodukter, menes at være hovedansvarlig for denne fordel. Tomater er meget næringsrige og indeholder udover lycopen også en række andre beskyttende fytokemikalier.

4) Spis masser af løgplanter (Allium-familien) samt gule/orange grøntsager

Grøntsager fra Allium-familien - løg, hvidløg, porrer, skalotteløg, forårsløg, purløg m.fl. - har organosulfur-stoffer med antikræft-effekt og er forbundet med nedsat risiko for prostatakræft (6). Indtag af orange grøntsager, herunder gulerødder, græskar, sødkartofler, vintersquash og majs, viste sig ligeledes at nedsætte risikoen for prostatakræft (7).

5) Sørg for tilstrækkeligt med D-vitaminer

Stadig mere forskning viser, at for lidt D-vitamin er forbundet med øget risiko for flere kræftformer, herunder prostatakræft (8). Selv om solen er en af de bedste kilder til D-vitamin, er det svært for moderne mennesker at få tilstrækkelig D-vitamin fra solen gennem hele livet uden at øge risikoen for hudkræft. Den sikreste måde at få D-vitamin på er gennem kosttilskud (*).

6) Stol ikke på PSA-screening som en metode til »tidlig påvisning« for at forhindre prostatakræft

Ca. 70% af mænd med forhøjet PSA (Prostata Specifikt Antigen) har faktisk ikke kræft, og mange forskere mener, at PSA-screening ikke reducerer antallet af prostatakræft-relaterede dødsfald (9). I dag anbefaler US Preventive Services Task Force, American College for Sygdomsforebyggelse og den amerikanske Kræftens Bekæmpelse ikke rutinemæssig PSA screening (10).

7) Undgå tilskud af folinsyre

Folinsyre er den syntetiske form for folat, et af B-vitaminerne. Ligesom med brystkræft er folinsyretilskud sat i forbindelse med øget risiko for prostatakræft, mens folat fra maden er forbundet med nedsat risiko (11). Få naturlig folat fra grønne grøntsager og bønner i stedet for syntetisk folinsyre fra kosttilskud.

8) Undgå mejeriprodukter

Der er betydelige beviser, som indikerer, at mænd, der undgår mejeriprodukter (mælk, yoghurt, smør, ost osv.) har lavere risiko for at udvikle prostatakræft. En undersøgelse, der dækkede 41 lande, viste en stærk sammenhæng mellem per capita mælkeforbrug og prostatakræft-relaterede dødsfald (12).

9) Dyrk motion mindst 3 timer om ugen

Motion, især udholdenheds-motion som spadsereture, løb, cykling og svømning, er effektive former for sygdomsbeskyttelse. I en undersøgelse havde mænd, der rapporterede om kraftig aktivitet i mindst tre timer om ugen, 61% lavere risiko for at dø af prostatakræft. Motion kan ikke blot medvirke til forebyggelse af prostatakræft, men kan også bremse udviklingen af kræft (13).

10) Kosttilskud med zink

I en undersøgelse af 525 mænd med prostatakræft, viste dem, der indtog mest zink (15,7 mg dagligt) sig at have 74% reduktion i risikoen for død sammenlignet med mænd, der indtog mindre end 12,8 mg zink dagligt (14). Effekten af zink ligger i dens evne til at forårsage prostatakræft-celledød. Det er vigtigt at bemærke, at zink fra vegetabilske fødevarer ikke altid optages effektivt af kroppen (15). For at sikre tilstrækkelige zink niveauer (og B12, D og jod) anbefaler jeg tilskud med en multivitaminpille, som ikke indeholder folinsyre (**).