00.01.2015:

Mælkeprodukter giver øget risiko for prostatakræft

07.09.2012:

Ost forurener mere end kød

31.08.2012:

Vægttab - undgå kød og ost

27.03.2012:

Ost er den største kilde til mættet fedt

08.05.2011:

Ost er 3. største kilde til dioxin efter fisk og æg

00.08.2010:

Double Cheeseburger - verdens værste fødevare til børn

01.04.2010:

Ost årsag til fedme-epidemi hos børn

00.06.2008:

Aluminium i ost

15.08.2007: Pesticider i kød, mælk, æg og ost

24.08.2005:

Mælk, ost og fedt forhøjer risikoen for kræft

00.00.2003:

Ost forbundet med testikelkræft

10.03.2002:

Ost forbundet med testikelkræft

06.11.2010:

Michael Moss:

USDA anbefaler fedtreduktion, men promoverer ostesalg

John McDougalls kostprogram

En tilnærmet dansk udgave af dette kostprogram kan ses på denne side:

Introduktion til plantemad

John McDougalls Color Picture Book

John McDougall:

Præsentation af Farvebilledbogen

Video 1 time 6 min

Ost - koncentreret fedt, kasein og - morfin!

© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter Neal Barnard: »Breaking the Food Seduction«. Neal Barnard er præsident for Physicians Committee for Responsible Medicine (PCRM).

 

  

I PCRMs forskning, hvor vi bl.a. sætter folk på en kost uden kød, mejeriprodukter og andre usunde ingredienser, oplever vi ofte, at den fødevare folk savner langt stærkere end andre fødevarer er – ost. Selv om forsøgspersonerne udmærket godt kan lide is eller yoghurt, så beskriver de deres følelser for ost nærmest som en stærk dybtliggende trang. Men kan ost virkelig være vanedannende?

 

 

 

Morfin!?

 

I 1981 rapporterede Eli Hazum og hans kolleger på Wellcome Research Laboratories i Research Triangle Park, NC om en bemærkelsesværdig opdagelse. De havde analyseret prøver af komælk og fundet spor af et kemisk stof, som lignede morfin en hel del. De afprøvede dette stof ved den ene kemiske test efter den anden og kom til sidst til den konklusion, at det rent faktisk var morfin. Der er ikke meget af det, og ikke alle prøver havde påviselige mængder. Men der er faktisk morfin i både komælk og modermælk.

 

Morfin er et opiat, og det er stærkt vanedannende. Så hvordan er det kommet ind i mælken? I første omgang gættede forskerne på, at det måtte være kommet fra køernes kost. Den morfin, som anvendes på hospitalerne, kommer jo fra valmuer og produceres også naturligt af nogle få andre planter, som køerne kunne have spist. Men det viser sig, at køerne rent faktisk producerer det i deres indre organer, ligesom valmuer gør. Små mængder af morfin, tillige med kodein og andre opiater, bliver tilsyneladende produceret i køernes lever og kan havne i deres mælk.

 

Men det var kun begyndelsen, hvilket andre forskere hurtigt opdagede. Komælk – eller mælk fra andre arter for den sags skyld – indeholder et protein, der kaldes casein, som under fordøjelsen nedbrydes og frigiver en lang række opiater, kaldet casomorfiner. ¼ liter sødmælk indeholder 6-7 gram casein, skummetmælk en smule mere. Caseinet bliver koncentreret under produktionen af ost.

 

Når man undersøger et caseinmolekyle under et kraftigt mikroskop, ligner det en lang kæde af perler. (Disse »perler« er aminosyrer – simple byggesten, der tilsammen udgør alle proteiner i kroppen). Når du har drukket et glas mælk eller spist en skive ost, så klipper mavesyren og tarmbakterierne disse caseinmolekylekæder i mindre stykker casomorfiner af forskellige længder. Et af disse stykker, en kort streng, der består af blot fem aminosyrer, besidder omkring en tiendedel af morfins smertestillende styrke.

 

 

Opiaternes funktion

 

Hvad laver disse opiater der, skjult i mælkeproteinerne? Det viser sig, at opiater fra mors mælk har en beroligende virkning på spædbarnet og at de måske i virkeligheden er ansvarlige for en pæn del af det trygge mor/barn-forhold. Det er åbenbart ikke vuggeviser og småpludren alt sammen. Psykologiske bånd har altid et fysisk grundlag. Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så har mors mælk en medicinsk effekt på barnets hjerne, og dette sikrer, at barnet vil knytte sig til mor og fortsætte med at amme og få de næringsstoffer, alle babyer har brug for. Ligesom heroin eller kodein dæmper også casomorfinerne tarmenes naturlige bevægelser, og de har en klar antidiarrhe-effekt. Denne opiat-effekt kan være grunden til, at voksne ofte oplever, at ost kan være forstoppende, ligesom smertestillende opiater er.

 

Det er et åbent spørgsmål, i hvilket omfang mælkeopiaterne indgår i voksnes blodcirkulation. Indtil 1990erne mente forskerne, at disse proteinfragmenter var for store til at passere gennem tarmvæggen og ud i blodet, undtagen hos spædbørn, hvis umodne fordøjelsessystem ikke er meget selektiv med hensyn til, hvad der passerer igennem (da mors immunstoffer skal kunne passere). Forskerne teoretiserede om, at mælkeopiaterne hovedsageligt virkede inden for selve fordøjelseskanalen og at de signalerede trøst eller lindring til hjernen indirekte gennem hormonernes rejse fra tarmkanalen til hjernen.

 

Men i et fransk forsøg gav forskerne skummetmælk og yoghurt til en gruppe frivillige og viste, at i det mindste nogle af caseinfragmenterne kan passere ind i blodbanen. Effekten var størst ca. 40 minutter efter indtagelsen.

 

 

Andre narkotika-lignende bestanddele

 

Ost indeholder langt mere casein end andre mejeriprodukter. Når mælk bliver lavet til ost, bliver det meste af mælkens vand, valleproteiner og lactosesukker fjernet, og tilbage har vi koncentreret casein og fedt.

 

Ost indeholder også andre narkotika-lignende bestanddele, f. eks. et amfetamin-lignende kemisk stof kaldet phenylethylamin, eller PEA, som også findes i chokolade og pølser. Og der er mange hormoner og andre stoffer i ost og andre mejeriprodukter, hvis funktioner endnu ikke er afdækket.

 

Stoffet Naloxon, der normalt anvendes som modgift ved overdosering eller forgiftning med morfin eller morfinlignende midler, har i forsøg vist sig at kunne eliminere noget af forsøgspersonernes trang til ost (og chokolade).

 

 

Ost - for meget af det dårlige...

Der går 10 liter mælk til 1 kg ost. Ved osteproduktionen fjernes vand, valle og lactose, og tilbage har vi et koncentreret indhold af komælkens sygdomsfremkaldende stoffer og effekter:

 

Stof (100g)	Sødmælk	Ost 45+	Parmesan	Sygdomme
Energi kJ	269,0	1392,0	1782,0	Overvægt, fedme
Protein	3,4	24,8	38,5	Kræft, nyre, autoimmune, allergi
Fedt	3,5	25,8	28,6	Hjerte/kar, kræft, diabetes
heraf mættet	2,3	16,7	18,5	Hjerte/kar, kræft, diabetes
Cholesterol	14,0	85,0	99,0	Hjerte/kar, galdesten
Natrium	45,4	756,0	1529,0	Forhøjet blodtryk
Calcium	116,0	607,0	1109,0	Hjerte/kar, nyre, prostata
Fosfor	93,0	530,0	729,0	Knogleskørhed
PRAL-værdi	0,7	19,0	34,2	Knogleskørhed

 

Ostemassen har altså superhøjt indhold af syredannende protein, fedt, mættet fedt, oxideret cholesterol, natrium (salt), fosfor og calcium.

 

Protein/Casein

Casein udgør ca. 40% af modermælks protein og ca. 80% af sødmælks protein, mens stort set 100% af ostens protein er casein (ostestof, af latin: caseus, ost). Casein er svært fordøjeligt og giver ofte forstoppelse. Det er allergifremkaldende og sat i forbindelse med acne og autisme (Autism Spectrum Disorder). Casein er endvidere sat i forbindelse med forskellige former for kræft, bl.a. leverkræft og brystkræft. Casein nedbrydes i kroppen til morfin-lignende stoffer, casomorfiner (se ovenfor).

 

IGF-1

Komælk indeholder væksthormonet IGF-1, og det går ved osteproduktionen med over i osten. Casein øger også i sig selv menneskekroppens egenproduktion af IGF-1, så effekten bliver dobbelt. For meget IGF-1 er en kendt risikofaktor for brystkræft, ovariekræft, prostatakræft og andre hormonbetingede kræftformer. IGF-1 øger væksten af celler, muskler og knogler, men også af kræftceller, og for meget IGF-1 fremskynder aldring. Høje mennesker er mere udsatte for kræft end små mennesker, og de lever kortere tid. Mælke- og osteindtag fremskynder puberteten og forlænger den tid, kvinder er udsat for østrogenpåvirkning, hvilket igen forøger risikoen for brystkræft.

 

Kulhydrater

Kulhydrater er menneskets vigtigste næringsmiddel. Ost indeholder ingen kulhydrater.

 

Kostfibre

Er vigtige for en god fordøjelse samt for bortskaffelse af skadelige stoffer. Ost indeholder ingen kostfibre. Se mere om kostfibre her.

 

Mættet fedt

Mens salget af mælk er faldet en smule gennem 20 år, er salget af ost steget voldsomt, således at ost nu er danskernes største kilde til mættet fedt. Mættet fedt er i utallige undersøgelser sat i forbindelse med udviklingen af hjerte/kar-sygdomme, forskellige former for kræft, diabetes 2 og andre sygdomme.  Mættet fedt stimulerer leveren til at producere mere cholesterol.

 

Transfedt

Ost har i lighed med andre mælkeprodukter en transfedtprocent på 4,6. Det er mere end dobbelt så meget som de mængder, lovgivningen af sundhedsmæssige grunde tillader i forarbejdede fødevarer (2%).

 

Cholesterol

Cholesterol er sammen med fedt og calcium bestanddel af plak, som sætter sig på og bag blodårernes vægge og skaber åreforkalkning og blodpropper. Cholesterolen er farligst, når den er oxideret (iltet), og det sker netop ved ostefremstillingen, hvor ostemassen opbevares og omrøres i store kar inden størkningen. Se mere om cholesterol her.

 

 

Calcium

Dele af det overskydende calcium fører til åreforkalkning, plak og blodpropper. Andre dele overbelaster nyrerne ved udskillelse gennem urinen med nyresten til følge. Også galdesten indeholder calcium. Calcium er endvidere sat i forbindelse med prostatakræft. For meget calcium hæmmer kroppens egenproduction af aktivt D-vitamin. Se mere om calcium her.

 

Fosfor

Optagelse af for meget fosfor stimulerer biskjoldbruskkirtlernes udskillelse af Parathyroid-hormonet (PTH) til blodet, hvilket kan forstyrre calciumstofskiftet (fosfor binder calcium) til skade for knogleopbygningen. Fosfor er et syredannende mineral. Bidrager i kemisk forbindelse med calcium til calcificering af kroppen.

 

PRAL

Potential Renal Acid Load (PRAL) er et mål for fødevarers syredannende effekt over for blodet. Blodet skal holde sig konstant på en pH-værdi på ca. 7,4, og hvis vores kost er for syredannende, frigøres calcium fra knoglerne til at neutralisere syren. Resultatet er knogleskørhed. Det er især animalsk protein, der er syredannende, dvs. kød, fisk, æg og forarbejdede mælkeprodukter. Her topper ost med de højeste tal for syredannelse - og dermed knogleødelæggelse - af alle fødevarer. Mere om syre/base-balance her.

 

Galactose

Ved ostens fermentering nedbrydes lactosen til glukose, som igen bliver til mælkesyre – no problem – men tilbage bliver galactose, som normalt nedbrydes af specielle enzymer i kroppen. Får man for meget ost, kan enzymerne hos nogle mennesker ikke følge med, og resultatet bliver for meget galactose i blodet. Dette kan skade kvindens æggestok og øge risikoen for ovariekræft. Kroppen har også tendens til at oplagre galactosen i hud, øjne og andre steder, hvilket kan medføre øget risiko for grå stær, lever- og nyreskader. Yoghurt og hytteost synes at være specielt problematiske, fordi de bakterier, der anvendes i produktionen, forøger produktionen af galactose fra lactosen. (Kilde: Neal Barnard: Food for Life, 1993, side 69, som citerer denne undersøgelse).

 

Dioxin

Dioxin er en meget giftigt kemisk forbindelse ... en fremtrædende årsag til mange typer af kræft hos dem, der indtager mælkefedt, såsom smør og ost. Ost forårsager også en kraftig syrebelastning, hvilket øger calcium tab. I betragtning af at ost og smør er de fødevarer, der har det højeste mættet fedtindhold og samtidig er den største kilde til vores eksponering for dioxin, er ost et særdeles tåbeligt valg for at få calcium. (Kilde: Joel Fuhrman: Eat to Live, 2010, side 108).

 

Neal Barnard:

Breaking the Food Seduction

Neal Barnard:

Afhængighed af chokolade, ost, kød og sukker

Video 40 min 13 sek

Neal Barnard:

Ost og fedme

PCRM:

Sundhedsproblemer ved mælkeprodukter

PCRM:

Ost - kendsgerninger og alternativer

Amazon Look Inside

Jane Plant om ost:

Langt fra at være fordelagtigt er forbruget af mejeriprodukter, især ost, faktisk skadelig for mennesker med risiko for osteoporose og andre knoglesygdomme. For mange mennesker vil ost sandsynligvis være en del af årsagen til osteoporose og ikke en del af helbredelsen.

Understanding, preventing and overcoming osteoporosis Link

Om komælk, se også:

Acne

Brystkræft

Diabetes 1

Kolik

Mælk, skadelige stoffer

Mælk, vitaminer

Prostatakræft

Sklerose

Også relevant:

Calcium

Knogleskørhed