© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Sammenskrevet fra forskellige kilder.
Acne forårsages af en kombination af flere forskellige faktorer:
1 Hormonelle ændringer øger udskillelsen af en olieagtig substans, sebum (hudfedt, talg), fra hudens talgkirtler, som ofte er placeret i forbindelse med hårsækkene.
2 Samtidig øges også afskalningen af hudceller, som kan tilstoppe talgkirtlernes udførselsgange.
3 Overproduktion af hudfedt, som ikke kan slippe bort, giver gode betingelser for hudbakterien Probionibacterium acnes, hvis affaldsstoffer forårsager betændelse.
4 Betændelsesvæske (materie, pus) ophobes i den tilstoppede hårsæk og bryder til sidst ud gennem huden i rødsprængte pletter og sår.
Spørgsmålet er så: hvad sætter gang i de hormonelle ændringer? Det gør puberteten, og det er da også her, man ser de fleste acneudbrud (selv om det også forekommer hos babier, børn, voksne og ældre). Men acne findes stort set kun i den vestlige verden. Verdens øvrige unge kommer jo også i puberteten, men uden acne. Hvad er det, Vestens unge »har«, som andre unge iikke har?
I en meget omfattende undersøgelse 1955-1965, som inddrager alle tidligere undersøgelser samt egen praksis med 1088 acne-patienter, konkluderer den amerikanske læge, Jerome K. Fisher: »Ud over det høje indtag af fedt og salt, som indtages dagligt, når der drikkes store mængder mælk, indtages som tidligere vist også mange hormoner, som stimulerer kønskirtler og talgkirtler. Hver enkelt af disse substanser (fedt, salt eller hormoner) ville gøre det uønsket at drikke den massive mængde mælk, som drikkes hver dag af patienter med acne.« (1)
Fisher og andre, som pegede på en forbindelse mellem kost og acne, blev dog ikke taget alvorlige af den videnskabelige verden. Helt op til år 2000 var de fleste eksperter enige om, at der ingen sammenhæng er mellem kost og acne. Men i 2002 bryder Loren Cordain - ham med stenalderkosten - stilstanden med en oversigtsartikel og et forklaringsforslag:
Hos den oprindelige befolkning på øen Kitava i Papua New Guinea er acne ukendt. Det samme gælder Aché-stammen af jæger-samlere i Paraguay. En læge, der gennem 30 år har arbejdet blandt inuitter, rapporterer, at acne er ukendt, mens de lever af deres traditionelle kost, men bliver almindeligt, når de spiser den moderne, vestlige kost. På den japanske ø Okinawa har amerikanske læger dokumenteret, at acne var ukendt før 2. verdenskrig. I et landdistrikt i Brasilien fandt hudlæger kun acne på 2,7% ud af knap 10.000 børn mellem 6 og 16 år. I Pretoria i Sydafrika havde kun 2% ud af 3.905 sorte personer acne, mens 10% ud af 16.676 hvide personer havde acne. (2)
Cordain foreslår, at acne fremkaldes af højglykæmiske, raffinerede kulhydrater, som forårsager forhøjet insulinniveau og insulinresistans, som derefter fremkalder forøget hormonniveau, forøget produktion af vækstfaktor IGF-1, forøget talgproduktion og forøget afskalning af hudceller. Oprindelige befolkningers kostformer er som regel lavglykæmiske. Cordains forklaring afvises af de etablerede forskere som et tilbageskridt til forladte teorier.
F. W. Danby
En amerikansk hudlæge, F. W. Danby, der gennem mange år havde mistænkt mælk for at bidrage til udviklingen af acne, fik i 2005 overtalt den ledende forsker ved den kendte Harvard School of Public Health, Walter Willett, til at se på sagen. De spurgte 47.355 kvindelige sygeplejersker, der deltog i det store »Nurse Study«-projekt om deres kostvaner og deres bumser som unge (3). I 2006 og 2008 bliver disse kvinders døtre (4) og sønner (5) spurgt, og alle tre undersøgelser giver samme resultat: der er en klar sammenhæng mellem mælk og acne.
I 2009 viser en amerikansk oversigt over 27 undersøgelser, at jo mere mælk unge mennesker drikker, jo større risiko har de for at udvikle acne. (6)
I 2009 viser en undersøgelse af Bodo C. Melnik fra Osnabrück Universitet (7), at det er mælk, der starter den proces, der fører til acne. Den naturlige forøgelse af hormoner, insulin, androgener og vækstfaktor IGF-1 under puberteten, som ikke volder problemer hos oprindelige folkeslag, bliver i moderne, vestlig kost yderligere stimuleret af mælk og mælkeprodukter, som indeholder en lang række lignende eller identiske hormoner og vækstfaktorer. Herved øges produktionen af hudfedt samt afskalningen af epithelceller, som lukker for talgkirtlernes udgange, og hudbakterierne får øgede vækstbetingelser med betændelse til følge.
I øvrigt mener Melnik, at acne kan ses som »en model for kroniske vestlige sygdomme med patologisk øget IGF-1 stimulation«. Her nævnes bl.a. allergier, åreforkalkning, kræft og autoimmune sygdomme. (8)
Nyere dansk forskning er enig: I DTUs rapport »Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark 2010« finder vi følgende udtalelse om sammenhængen mellem mælk og acne:
|
»På trods af at de tre prospektive studier, der undersøger sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og forekomst af akne, alle stammer fra samme forskergruppe, tyder resultaterne på, at højt indtag af mælk er associeret med øget forekomst af akne, og at det ikke udelukkende er ved de fedtholdige produkter, at sammenhængen kan ses.« (9) |
Nyeste forskning fra februar 2011 inddrager også mælkens valleprotein som medvirkende årsag til acne (10). Herved nærmer Melnik og Cordain sig hinanden, idet valle forøger insulinproduktionen. Det har bl.a. en dansk undersøgelse vist. Undersøgelsen viste i øvrigt også, at mælkens casein forøger IGF-1 niveauet. (11)
Konklusion
Kan man så spise sig fra acne? Ja! Den berømte alsidige, fiberrige fedt-, sukker- og saltfattige plantekost uden animalske produkter indeholder intet eller meget lidt af de kemiske stoffer, som sætter acne-processen i gang.
Den tyske forsker Bodo C. Melnik fra Osnabrück universitet anbefaler at »reducere 1) den samlede energiindtagelse, 2) de hyperglykæmiske kulhydrater, 3) insulinotrope mejeriproteiner og 4) leucinrige kød- og mejeriproteiner. Disse nødvendige kostændringer står i opposition til udviklingen af industrialiserede fødevarer og fastfoodkulturen i de vestlige og vestliggjorte lande. [Dette...] er kun muligt ved at øge forbruget af frugt og grøntsager, hovedkomponenterne i vegansk eller palæolitisk kost. Dermatologerne bærer her et enormt ansvar for deres unge acne-patienter, der bør rådgives om at ændre kostvaner for [...] ikke blot at forbedre acne, men for at forhindre den sundhedsskadelige og omkostningskrævende udvikling mod andre [...] kroniske sygdomme senere i livet.« Link
Melnik beskæftiger sig ikke med fedt, måske fordi han palæo-agtige sympatier. Men fedt har også en hovedrolle, hvilket isæt John McDougall gør opmærksom på.
