Mælk – Vitaminer og mineraler

© Leif Varmark, plantemad.dk, april 2009.

Ofte hører man f.eks.: »Komælk er en vigtig kilde til en lang række næringsstoffer. Det er rigt på bl.a. kalk, B2-vitamin (riboflavin), fedt og proteiner.« Men det er ikke nogen sundheds- og ernæringsmæssig fordel, at en fødevare er rig på fedt og proteiner. Komælk indeholder mættet fedt , transfedt og cholesterol, og de animalske proteiner er syreholdige (aminosyrerne methionin og cystein), hvilket bidrager til calciumtab fra knoglerne. Desuden indeholder mælk væksthormoner som IGF-1, hvilket er risikofaktor for brystkræft. Med vitaminer og mineraler står det sløjt til i mælk sammenlignet med plantemad. Og der er naturligvis ingen af de sygdomsbekæmpende fytokemikalier eller sunde kostfibre i mælk. (Bemærk, at det er komælk, det drejer sig om, og andre former for animalsk mælk har lignende ulemper. Kvindemælk er derimod supersundt indtil 2-4-års-alderen.)

Her kommer et lille uddrag fra Fødevaredatabanken på DTU (Foodcomp):

• Komælk mangler de essentielle omega-3-fedtsyrer, som findes i nødder, kerner og grøntsager, især mørkegrønne bladgrøntsager.

• Der er kun lidt af den essentielle omega-6-fedtsyre Linolsyre. Der er dobbelt så meget i gulerod, 10 gange så meget i rugmel, grahamsmel, majsmel, avocado og knækbrød, 24 gange så meget i havregryn, 77 gange så meget i olivenolie, 100 gange mere i sojamel og 340 gange så meget i pinjekerner og valnødder.

• Halvdelen af mælks energi kommer fra fedt (fedtenergiprocent: 49,80). Der er ca. 2,5 gange så meget mættet fedt som umættet.

• Der er ingen stivelse (menneskets hovednæringskilde), og af sukkerarter er der det svært fordøjelige laktose, som ikke kan tåles af 75 % af verdens befolkning.

• Der er ingen kostfibre i mælk.

• A-vitamin er der ikke særligt meget af. Der er 27 gange mere i gulerod, 14 gange mere i grønkål, 11 gange mere i spinat, 8 gange mere i forårsløg, 5 gange mere i bladbede, 4 gange mere i hovedsalat, 2,5 gange mere i tomat og dobbelt så meget i kinakål. Der er også mere i savoykål, broccoli og svesker.

• Thiamin (B1-vitamin) er der ikke særligt meget af. Der er 21 gange mere i sojabønner og cornflakes, 14 gange mere i parboiled ris, 12 gange mere i kikærter og linser, 10 gange mere i hvide bønner, 7 gange mere i grønærter og 3 gange mere i grønkål.

• Riboflavin (B2-vitamin): mere i f.eks. sojabønner, cornflakes, tørret tomat, grønkål, champignon, dild, kørvel, persille og spinat samt nødder og frø.

• Niacin (B3-vitamin): 8 gange mere i brune bønner, 7 gange mere i linser, champignon og gule ærter, 5 gange mere i grønkål, 3 gange mere i pastinak og havregryn og mere end dobbelt så meget i de fleste kornsorter samt mere i nødder, frø og krydderurter.

• Folat: 25 gange mere i sojabønner, 22 gange mere i broccoli, 20 gange mere i hvide bønner, cornflakes og spinat, 14 gange mere i blomkål, asparges og endiviesalat, 10 gange mere i knækbrød, 9 gange mere i avokado og rødbede, 8 gange mere i porre, 6 gange mere i grønne bønner og grønkål og 5 gange mere i franskbrød.

• C-vitamin er der meget lidt af. Der er 257 gange så meget i persille, 159 gange så meget i rød peberfrugt, 151 gange så meget i solbær, 64-141 gange så meget i forskellig slags kål, 51 gange så meget i appelsin, 45 gange så meget i spinat, 41 gange så meget i ribs, osv.: blåbær, grønært, persillerod, purløg, stikkelsbær, kartoffel, porre, romainesalat, tomat, agurk, æble, bladselleri, gulerod...

• D-vitamin findes kun i animalske produkter, og her er mælk den ringeste kilde.

• E-vitamin er der meget lidt af. Der er dobbelt så meget i kirsebær, blomkål, bladselleri og slat, 6 gange mere i en lang række frugt og bær plus gulerod, peberfrugt og tomat, 10 gange mere i selleri, majs, rosenkål, ribs og citron, 30 gange mere i rød peberfrugt, spinat, kørvel og kikærter, 60 gange mere i grønkål og brombær, 90 gange mere i hørfrø, 236 gange mere i sojamel og mandler og 556 gange mere i solsikkekerner.

• K-vitamin er der ikke noget af i mælk.

• Calcium: Kun ca. 30 % af mælkens calcium kan optages af mennesker. Du får langt mere calcium ved at spise forskellige kålsorter, bønner, nødder og frø.

• Jern: Mælk indeholder intet jern.

• Zink: Mælk indeholder kun lidt zink. Der er 19 gange mere i sesam- og hørfrø, 8 gange mere i linser og havregryn, 7 gange mere i rug, hvede og mungbønner, 4 gange mere i ris, majs og persillerod og dobbelt så meget i hvidløg, spinat, endiviesalat, grønærter og rødbede. Der er også mere i avocado, grønkål, rosenkål, svesker og brombær.

• Jod: Mælk har rimeligt højt indhold af jod. Af vegetabilske fødevarer ligger kun hvede og rug lidt højere. Det skal dog bemærkes, at Kombu-tang indeholder 2155 gange så meget jod som mælk.

(Det naturlige indhold af jod i komælk er temmelig lavt. Det aktuelle indhold af jod fremkommer ved tilsætning af jod til kvægets foder og fra den desinfektionsvæske, der bruges til rengøring af yveret. Link )